Borgmesteren holder åbent kontor 23. juni
Borgmester Ole Bondo Christensen (A) inviterer nu alle interesserede borgere til en kop kaffe og en drøftelse af et emne efter eget valg. Det åbne borgmesterkontor sker som supplement til, at kontoret også efter tur rykkes ud i lokalsamfundene.

I april flyttede borgmesterkontoret for en dag til Kr. Værløse, med besøg hos en lokal virksomhed, en daginstitution og et møde med borgerne samt en gåtur med den lokale grundejerforening. Nu vælger borgmester Ole Bondo Christensen også at åbne kontoret på rådhuset, hvor borgere kan komme forbi til en snak om lige præcist, hvad der rør sig hos dem.
”Meget af min dagligdag er planlagt og fastlagt i kalender og afsat til møder, men det er vigtigt, at der også bliver tid og rum til uformelle og ikke-planlagte snakke og møder, hvor borgerne kan komme forbi med det, der ligger dem på sinde. Det giver ”åbent kontor” og besøgene i lokalområderne mulighed for. Jeg vil gerne opfordre alle, der har noget på hjerte til at benytte muligheden,” fortæller borgmester Ole Bondo Christensen (A).
Første åbne borgmesterkontor bliver torsdag den 23. juni kl. 16, hvor borgere kan dukke op på Furesø Rådhus og få en samtale med borgmesteren. Man kan også bestille tid på borgmester@furesoe.dk
Fremover vil det skifte fra måned til måned. Til august rykker borgmesterkontoret således igen ud i et lokalområde mens der til september afholdes åbent kontor på rådhuset. Sådan er det planen at fortsætte fremover.
Nøgleord
Kontakter
Ole Bondo Christensen (A)
Borgmester og formand for Økonomiudvalget.
Trine NobelBorgmestersekretær
Tlf:7216 5387Billeder
Information om Furesø Kommune
Følg pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Furesø skal ud i en stor sparerunde12.8.2022 10:02:53 CEST | Pressemeddelelse
De økonomiske rammer fra staten dækker langt fra de stigende udgifter i landets kommuner i de kommende år. Derfor skal alle kommuner ud i vanskelige sparerunder. Furesø skal samlet finde 50 mio. kr. i besparelser for 2023 ud af et samlet budget på 2,5 mia. kr.
Nyt projekt: Naturen er et vigtigt redskab i psykiatrien11.8.2022 08:48:34 CEST | Pressemeddelelse
Furesø Kommune har sagt ja tak til en invitation fra SIND – Landsforeningen for psykisk sundhed og Naturstyrelsen. De skal klæde medarbejderne på til at lave flere aktiviteter i naturen for psykisk sårbare. Projektet har fået navnet ”Adgang til sol og vind, giver frisk SIND”.
Indstil kandidater til årets integrationspris29.7.2022 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kender du en, som gør en særlig indsats for integrationen i Furesø Kommune? Så kan du igen indstille kandidater til integrationsprisen frem til den 24. august 2022.
Nyt affaldsregulativ skal øge genbruget i Furesø11.7.2022 09:46:07 CEST | Pressemeddelelse
Furesø Byråd vedtog onsdag det nye Regulativ for husholdningsaffald. Regulativet sætter rammerne for, hvad borgere og grundejere skal gøre med affald fra husholdninger – herunder sortering af affaldet og placering af affaldsbeholderne.
Forældrene: Både tilfredshed og forslag til forbedringer i Furesøs dagtilbud5.7.2022 14:31:40 CEST | Pressemeddelelse
Furesø Kommune får gode resultater i brugertilfredshedsundersøgelse på dagtilbudsområdet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum