Borgmester: Vi må ikke give efter for utrygheden

”Det er naturligvis svært ikke at blive berørt som borger i Ishøj, når man oplever, at den by, som man holder så meget af, bliver scene for en så voldsom hændelse. Jeg har dyb medfølelse for de efterladte.”
Sådan lyder ordene fra borgmester Ole Bjørstorp efter søndagens skudepisode på Gildbrovej, der kostede en ung mand livet.
Som en konsekvens af hændelsen har Københavns Vestegns Politi indført visitationszone i dele af Ishøj frem til den 30. september 2019. Det betyder, at politiet kan foretage stikprøver og kontrollere personer og biler, som befinder sig i visitationszonen.
”Sagen er nu, at politiet har sat massivt ind for at finde gerningsmændene og genetablere trygheden i Ishøj. Vi har heldigvis et rigtig godt samarbejde med politiet, og jeg er ikke i tvivl om, at politiet gør deres yderste,” siger Ole Bjørstorp.
”Vi må stå sammen”
Selvom den seneste hændelse påvirker både borgere og medarbejdere i Ishøj, opfordrer borgmesteren til, at alle rykker tættere sammen og ikke lader utrygheden påvirke deres dagligdag.
”Det kan være svært, men det er utrolig vigtigt, at vi ikke giver efter for utrygheden og frygten. Vi må stå tæt sammen og markere, at Ishøj er vores by, og at vi ikke accepterer skyderier og andre ulovligheder på vores gader. Vi vil simpelthen ikke have det i vores by,” siger Ole Bjørstorp og understreger, at Ishøj Kommune har stort fokus på tryghed.
Nyt udvalg skal sikre trygheden
Blandt andet oprettede kommunen i starten af året et tryghedsudvalg, som har til opgave at øge borgernes tryghed ved at nedbringe antallet af kriminelle hændelser.
Udvalget, som har fået navnet Udvalget for tryghed og kriminalitetsforebyggelse, består blandt andet af repræsentanter fra byrådet, politiet, boligforeningerne, foreningslivet og tre borgere. De skal sammen udarbejde en handleplan med initiativer, som kan bekæmpe kriminalitet.
”Jeg håber, at borgerne er opmærksomme på, at vi tager deres tryghed meget alvorligt. Det er vores største prioritet, at vores borgere kan føle sig trygge i deres egen by, og vi samarbejder tæt med politiet for at sikre, at vi ikke oplever endnu en tragisk begivenhed,” siger Ole Bjørstorp.
Som formand for tryghedsudvalget har borgmester Ole Bjørstorp inviteret til et borgermøde med titlen ”Ishøj – en tryg by” på torsdag den 26. september kl. 19 i byrådssalen i Ishøj Rådhus.
Nærmere information om borgermødet vil blive meldt ud på ishoj.dk.
Kontakter
Ole BjørstorpBorgmester i Ishøj Kommune
Tlf:51 20 35 11obj@ishoj.dkBilleder
Information om Ishøj Kommune
Følg pressemeddelelser fra Ishøj Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ishøj Kommune
Fællesskab og kreativitet på Ishøj Kulturskole8.12.2025 11:24:41 CET | Pressemeddelelse
Over 100 elever deltog den 15. november til årets Kulturskoledag, som blev en stor succes med musik, dans, kreativitet og masser af fællesskab
Ny skoleleder på Strandgårdskolen i Ishøj21.11.2025 12:06:47 CET | Pressemeddelelse
Strandgårdskolen i Ishøj får ny skoleleder. Et kendt ansigt. Valget er nemlig faldet på Lea Tøttrup Christiansen, som tidligere har været viceskoleleder på skolen
Prisbelønnet socialt initiativ skaber jobs lokalt27.10.2025 09:26:35 CET | Pressemeddelelse
Hans Majestæt Kongen besøgte i august Code of Care på Bredekærgård i Ishøj i anledning af, at organisationen modtager Kongeparrets Socialpris
Ishøj har fået et nyt seniorråd ved fredsvalg21.10.2025 13:12:03 CEST | Pressemeddelelse
Alle interesserede Ishøj-borgere, der havde meldt sig som kandidat til Ishøj Seniorråd er nu automatisk valgt uden afstemning ved et fredsvalg. Derfor bliver der ikke valg til Ishøj Seniorråd den 18. november
Ishøj Kommune er Østdanmarks bedste idrætskommune21.10.2025 13:05:56 CEST | Pressemeddelelse
DIF kårer i en ny kommuneundersøgelse Ishøj Kommune til Østdanmarks bedste idrætskommune. På landsplan er Ishøj hoppet fra en 28. plads til en 7. plads siden 2021
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


