Lolland Kommune

Borgmester skuffet over håndtering af konkurs

Del
Fredag gik Pleje Plus konkurs, og det stiller Lolland Kommune over for en stor opgave. Den kommunale hjemmepleje skal nu – med times varsel - overtage leveringen af personlig og praktisk hjælp til de borgere, der hidtil har haft Pleje Plus som leverandør.

”Jeg har stor tillid til de dygtige medarbejdere og ledere i kommunens hjemmepleje, og jeg ved, at de vil gøre alt, hvad de kan for at sikre Lollands borgere den støtte, som de har krav på,” siger borgmester Holger Schou Rasmussen. ”Vi har jo set, at hjemmeplejefirmaer i andre kommuner er gået konkurs, så vi har forberedt os på, at det også kunne ske her. Når det er sagt, så er der selvfølgelig grænser for, hvor hurtigt vi rent praktisk kan mande op.”

”Nu og her er vi nødt til at prioritere de vigtigste opgaver først. Sygepleje og personlig hjælp har førsteprioritet, og derfor vil der være borgere, som oplever, at den praktiske hjælp bliver forsinket. Det gælder både de borgere, der i dag har Pleje Plus og de borgere, der har Lolland Kommune som leverandør. For nu at sige det lige ud, så vil der i de kommende uger være borgere, der oplever, at rengøringen ikke kommer til tiden. Der vil også være borgere, der oplever, at medarbejderne kommer lidt for sent og ser lidt travle ud. Det beklager vi selvfølgelig, men jeg vil gerne appellere til alle om at vise forståelse og bakke op om, at vi i første omgang er nødt til at tage hånd om de svageste borgere og deres behov.”

Meddelelsen om Pleje Plus’ konkurs kom fredag formiddag. Efter et møde mandag har virksomheden afvist at deltage i møder om samarbejdet i opsigelsesperioden, og Lolland Kommune har ikke fået nogen orientering om, at kommunen meget snart kunne stå med en kæmpe opgave.

”Jeg må ærligt indrømme, at jeg er skuffet over Pleje Plus’ håndtering af samarbejdet den sidste uges tid. Efter byrådsmødet i torsdags gav Lena Løve Jensen udtryk for, at hun ville gøre alt for at sikre, at borgerne ikke blev berørt af opsigelsen af kontrakten. Det har også været vores tilgang,” forklarer Holger Schou Rasmussen. ”Nu kan vi så se, at konkursen har været planlagt, og vi kan se, at Pleje Plus allerede har etableret et nyt selskab og kontaktet andre kommuner for at flytte opgaver derover, mens vi – der har en langt større akut opgave at løfte – ikke har hørt et ord.”

Nøgleord

Kontakter

Holger Schou RasmussenBorgmester, Lolland Kommune

Tlf:23 24 91 80

Information om Lolland Kommune

Lolland Kommune
Lolland Kommune
Torvet 3
4930 Maribo

54 67 67 67http://www.lolland.dk/

Følg pressemeddelelser fra Lolland Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Lolland Kommune

Lolland Kommune iværksætter handleplan for byggesager18.4.2024 12:19:40 CEST | Pressemeddelelse

Klima-, Teknik- og Miljøudvalget bestilte i september 2023 en analyse af byggesagsbehandlingen i Lolland Kommune. Nu viser en brugertilfredshedsundersøgelse, at der blandt de fleste adspurgte er tilfredshed med sagsbehandlingen. Men der er også områder, hvor sagsbehandlingen kan gøres endnu bedre. Det viser den analyse, som Deloitte har foretaget for kommunen. Derfor har Klima-, Teknik- og Miljøudvalget nu vedtaget en handleplan.

Lolland Kommune inviterer til job- og bosætningsmesse7.2.2024 06:15:00 CET | Pressemeddelelse

Onsdag den 28. februar kl. 9-12 gentager Lolland Kommune sidste års succes med en kæmpe jobmesse i Maribo Hallerne. Her vil en lang række lokale virksomheder og uddannelsesinstitutioner stå klar til en snak med jobsøgende og andre interesserede om deres job- og uddannelsestilbud. Samtidig får nye og kommende tilflyttere fra nær og fjern lejlighed til at høre om bolig- og fritidsmulighederne på Lolland. I år er messen nemlig udvidet med en ekstra hal til ejendomsmæglere, foreninger og andre lokale nøgleaktører inden for bosætning.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye