Borgmester Simon Hansen holder åbent kontor for borgerne i Nørre Alslev
Tirsdag den 24. januar sidder borgmester Simon Hansen klar i Folkets Hus i Nørre Alslev. Her kan alle borgere komme ind fra gaden uden forudgående aftale og vende stort og småt med borgmesteren.

Alle borgere i Guldborgsund Kommune skal have nem adgang til deres borgmester. Det mener Simon Hansen, der cirka én gang om måneden holder åbent kontor rundt om i kommunens byer.
Simon Hansen har tidligere haft åbent kontor i Nysted, Sakskøbing og Stubbekøbing, og nu er turen kommet til Nørre Alslev.
Tirsdag den 24. januar kl. 15.30-17.30 sidder han klar til at møde borgerne, og det foregår i Folkets Hus, Nørre Alslev Langgade 57, 4840 Nørre Alslev.
”Selvom jeg møder mange mennesker gennem mit virke, så skal der være plads til den helt frie og åbne dialog, der kommer, når man mødes uden en fast dagsorden. Det er givende for mig, og det er også min oplevelse, at borgerne er glade for initiativet,” siger Simon Hansen.
Der er ingen tidsbestilling eller krav til, hvad snakken skal handle om. Simon Hansen kan ikke sagsbehandle i konkrete sager, men han vil gerne høre, hvad alle har at sige og er åben for både ris og ros. Han håber derfor, at alle, der har en god idé eller et input til det politiske arbejde i Guldborgsund, møder op til en uformel snak.
”Mange borgere ved ikke lige, hvordan man kontakter lokalpolitikerne, og det er måske lidt uvant for folk at tage fat i os. Jeg vil gerne gøre det nemmere for borgerne at være i kontakt med deres borgmester, og derfor rykker jeg kontoret ud af rådhuset og ud til byerne. Intet er for småt eller for stort, og jeg glæder mig til at høre, hvad borgerne tænker om livet i Nørre Alslev og byens udvikling,” siger Simon Hansen.
Udover at holde åbent kontor for borgerne, bruger Simon Hansen også dagen på et virksomhedsbesøg, ligesom han skal besøge elever og medarbejdere på Nørre Alslev Skole. Han slutter dagen af sammen med spejderne.
Praktisk info om åbent kontor:
Borgmester Simon Hansen holder åbent kontor i Nørre Alslev tirsdag den 24. januar kl. 15.30-17.30. Det foregår i Folkets Hus, Nørre Alslev Langgade 57, 4840 Nørre Alslev. Der er ingen tidsbestilling, og alle er velkomne.
Kontakter
Simon HansenBorgmester
Guldborgsund Kommune
Johanne Duus HornemannPresse- og kommunikationskonsulent
Guldborgsund Kommune
Billeder

Information om Guldborgsund Kommune
Følg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Guldborgsund Kommune sikrer børn og unge sportslige forbilleder gennem ny sponsoraftale7.2.2023 07:59:39 CET | Pressemeddelelse
Økonomiudvalget i Guldborgsund Kommune har godkendt ny to-årig sponsoraftale med håndboldklubben NFH-Guldborgsund Håndbold ApS. Formålet er at øge antallet af aktive borgere i kommunen samt at give børn og unge idrætsoplevelser og forbilleder i topklasse.
Prisfest 2022: Og vinderne er …4.2.2023 15:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fredag d. 3. februar dannede Nykøbing F. Teater rammen om Guldborgsund Kommunes årlige prisfest. Traditionen tro blev lokale sportsudøvere, der har vundet medaljer i det forgangne år, hædrer og fejret, og der blev uddelt fire fritidspriser og en kulturpris.
Millioner skal skabe større vild mangfoldighed1.2.2023 05:07:00 CET | Pressemeddelelse
Flagermus, oddere og endnu mere vildskab på kommunens egne grønne områder. Det er en del af temaerne for de projekter, som i år får del i Guldborgsund Kommunes biodiversitetspulje.
Flere udsatte borgere kan snart få hjælp på botilbuddet Fjordvang i Guldborgsund30.1.2023 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Socialudvalget i Guldborgsund Kommune har besluttet at etablere flere pladser på botilbuddet Fjordvang ved Saxenhøj. Det sker som led i en investeringsplan for socialområdet.
Ny forskønnelse og sammenhæng i Nykøbing F bymidte26.1.2023 11:08:19 CET | Pressemeddelelse
Guldborgsund Kommune begynder til foråret på anden etape af områdefornyelsen i bymidten i Nykøbing. Hvor 1. etape handlede om en fornyelse af selve Torvet, så vil 2. etape fokusere på gaderne omkring, så der skabes en bedre sammenhæng mellem gaderne i bymidten. Samtidig vil en meget omtalt del af Torvet også blive ændret.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum