Borgmester Simon Hansen holder åbent kontor for borgerne i Nørre Alslev
19.1.2023 12:58:12 CET | Guldborgsund Kommune | Pressemeddelelse

Alle borgere i Guldborgsund Kommune skal have nem adgang til deres borgmester. Det mener Simon Hansen, der cirka én gang om måneden holder åbent kontor rundt om i kommunens byer.
Simon Hansen har tidligere haft åbent kontor i Nysted, Sakskøbing og Stubbekøbing, og nu er turen kommet til Nørre Alslev.
Tirsdag den 24. januar kl. 15.30-17.30 sidder han klar til at møde borgerne, og det foregår i Folkets Hus, Nørre Alslev Langgade 57, 4840 Nørre Alslev.
”Selvom jeg møder mange mennesker gennem mit virke, så skal der være plads til den helt frie og åbne dialog, der kommer, når man mødes uden en fast dagsorden. Det er givende for mig, og det er også min oplevelse, at borgerne er glade for initiativet,” siger Simon Hansen.
Der er ingen tidsbestilling eller krav til, hvad snakken skal handle om. Simon Hansen kan ikke sagsbehandle i konkrete sager, men han vil gerne høre, hvad alle har at sige og er åben for både ris og ros. Han håber derfor, at alle, der har en god idé eller et input til det politiske arbejde i Guldborgsund, møder op til en uformel snak.
”Mange borgere ved ikke lige, hvordan man kontakter lokalpolitikerne, og det er måske lidt uvant for folk at tage fat i os. Jeg vil gerne gøre det nemmere for borgerne at være i kontakt med deres borgmester, og derfor rykker jeg kontoret ud af rådhuset og ud til byerne. Intet er for småt eller for stort, og jeg glæder mig til at høre, hvad borgerne tænker om livet i Nørre Alslev og byens udvikling,” siger Simon Hansen.
Udover at holde åbent kontor for borgerne, bruger Simon Hansen også dagen på et virksomhedsbesøg, ligesom han skal besøge elever og medarbejdere på Nørre Alslev Skole. Han slutter dagen af sammen med spejderne.
Praktisk info om åbent kontor:
Borgmester Simon Hansen holder åbent kontor i Nørre Alslev tirsdag den 24. januar kl. 15.30-17.30. Det foregår i Folkets Hus, Nørre Alslev Langgade 57, 4840 Nørre Alslev. Der er ingen tidsbestilling, og alle er velkomne.
Kontakter
Simon HansenBorgmester
Guldborgsund Kommune
Johanne Duus HornemannPresse- og kommunikationskonsulent
Guldborgsund Kommune
Billeder

Information om Guldborgsund Kommune
Følg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Millionstøtte skal styrke bymidten i Nykøbing F17.3.2026 09:05:22 CET | Pressemeddelelse
Guldborgsund Kommune sætter nu gang i tre nye projekter i Nykøbing Falsters bymidte. To af projekterne har netop modtaget støtte fra EU’s Regionalfond. Projekterne bliver de første konkrete skridt i realiseringen af kommunens bymidtestrategi.
Guldborgsund Kommune flytter to valgsteder12.3.2026 13:24:57 CET | Pressemeddelelse
To valgsteder i Nykøbing Falster flytter til nye adresser ved det forestående folketingsvalg. Det ene valgsted flyttes midlertidigt, mens det andet flyttes permanent.
Foredrag: Kan Europa tage ansvar for Europas forsvar v/ Steen Rynning10.3.2026 13:18:35 CET | Pressemeddelelse
Europe Direct Sjælland og Guldborgsund-bibliotekerne inviterer til oplysende foredrag med Steen Rynning, Danmarks førende analytiker af NATO og europæisk sikkerhed
Guldborgsund Kommune inviterer til et brag af en seniorfest9.3.2026 11:57:32 CET | Pressemeddelelse
Bor du i Guldborgsund og er du 67 år eller derover, er du inviteret med, når kommunen den 27. maj slår teltdugen op til en gratis sommerfest.
GULDBORGSUND:DOX viser de bedste dokumentarfilm fra ind- og udland5.3.2026 14:21:56 CET | Pressemeddelelse
Nu er der dokumentarfilm i verdensklasse - lige her i Guldborgsund Kommune.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
