Borgmester i appel til tidligere sundhedspersonale
I Egedal er man godt rustet til at passe på borgernes børn, ældre og udsatte borgere. Men over hele landet frygter kommunerne hvordan situationen med corona udvikler sig. Det samme gør sig gældende i Egedal Kommune. Derfor appellerer Egedals borgmester nu til tidligere sundhedsmedarbejdere om igen at trække i kitlen.
- Man behøver ikke at være en superhelt, men er man sundhedsfagligt uddannet, vil vi rigtig gerne bede borgerne om hjælp. Vi kigger måske ind i et scenarie, hvor vi ikke har sundhedspersonale nok. Vi ved ikke, hvordan situationen med den nye corona-virus udvikler sig, derfor kan vi komme i en situation, hvor vi får brug for mange flere hænder end vi har nu, siger Egedals Borgmester Karsten Søndergaard.
Risikerer at mangle personale
Overalt i Egedal kommune er arbejdet omlagt og de fleste af kommunens medarbejdere arbejder i øjeblikket hjemmefra på nyoprettede hjemmearbejdspladser. Men i frontlinjen befinder sig stadig sundhedspersonalet som derfor også risikerer at blive smittet. Sker dét, risikerer kommunen at stå i en situation, hvor der mangler personale til at tage sig af syge borgere. Så er man eksempelvis pensioneret læge, tidligere sygeplejerske, medicin- og sygeplejerskestuderende, SOSU-medarbejder eller har orlov fra jobbet i sundhedssektoren, så kan man nu være med til at hjælpe sine medborgere i Egedal.
- Fordi man er pensioneret eller har orlov, har man ikke mistet sine kompetencer. Vi har brug for alle hænder i den her frygtelige situation. Det er vigtigt at understrege, at ind til videre har vi helt styr på situationen. Men vi har oprettet en jobbank, som man kan tilmelde sig. Der kan blive brug for hjælp til mange forskellige opgaver inden for sygepleje og sundhedsområdet. Det kan være i hjemmeplejen, på vores plejecentre eller i et af vores botilbud, siger Karsten Søndergaard.
Hvis corona-situationen udvikler sig, og Egedal Kommune får brug for hjælp, ringer de folk op. Desuden vil der blive udbetalt overenskomstmæssig løn, hvis man bliver en del af kommunens fællesskab.
Læs mere eller meld dig til kommunens jobbank her: https://egedalkommune.career.emply.com/ad/covid-19/6dw85g/da
Kontakter
Presseansvarlig Rasmus Øhlenschlæger
Tlf:72596203raoh@egekom.dkInformation om Egedal Kommune
Egedal er en kommune i bevægelse med plads til begejstring. Vi ligger der, hvor storbyen holder op og landet begynder. Med 4 S-togs-stationer i kommunen er du midt i naturen og tæt på hovedstaden, der kun ligger en halv time herfra. Vi vil yde god service for Egedals borgere. Alle skal have en god og velfungerende hverdag, hvor vi, med udgangspunkt i fællesskaber, udvikler de styrker og kvaliteter, der allerede kendetegner Egedal. Læs mere om os på EgedalKommune.dk
Følg pressemeddelelser fra Egedal Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Egedal Kommune
Søhøjskolen indstillet til fornem pris for renovering17.2.2025 11:14:38 CET | Pressemeddelelse
Ombygningen af Søhøjskolen i Ølstykke er blevet indstillet til Renoverprisen 2025, som uddeles til Danmarks bedste renoveringsprojekter. ”Fortjent anerkendelse”, siger borgmesteren.
Festlig åbning af Balsmoseskolens nye Multihus22.1.2025 10:30:00 CET | Pressemeddelelse
Tirsdag blev det nye Multihus på Balsmoseskolen indviet med deltagelse af både børn, medarbejdere og lokale foreninger. Borgmesteren kalder indvielsen ”…en vigtig milepæl i at skabe endnu bedre læringsmiljøer.”
Borgere udvalgt til at rådgive byrådet i Egedal om klimatilpasning18.12.2024 09:16:35 CET | Pressemeddelelse
36 borgere er nu udvalgt til Egedal Kommunes første borgersamling, som skal hjælpe politikerne med at tage stilling til klimatilpasningen af Ølstykke-Stenløse. ”Imponerende interesse for at deltage”, siger borgmesteren.
Sensation – odder set i Egedal4.12.2024 10:40:26 CET | Pressemeddelelse
Det sky rovdyr blev observeret på et vildtkamera ved Værebro Å i nærheden af Veksø. Det er meget sjældent, at odderen bliver set på nye levesteder på Sjælland. ”En utroligt glædelig og uventet nyhed”, siger borgmester.
Borgere skal rådgive byrådet i Egedal om klimatilpasning5.11.2024 11:23:04 CET | Pressemeddelelse
Klimaforandringerne med mere og kraftigere regn stiller nye krav til håndtering af regnen. Derfor skal hele Egedal Kommune klimatilpasses med Ølstykke-Stenløse som et af de første lokalområder. Nu får borgerne mulighed for at rådgive byrådet om hvordan.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum