Haderslev Kommune

Borgerservice undersøger tilfredsheden

Del

Borgerservice i Haderslev laver i disse uger en temperaturmåling på tilfredsheden blandt borgerne.

Tilfreds, meget tilfreds eller knap så tilfreds. Borgere i Haderslev Kommune der i disse uger har et ærinde i Borgerservice i Haderslev har mulighed for at svare på, hvor tilfredse de er med den service, de får. Der gennemføres nemlig en tilfredshedsundersøgelse blandt de besøgende.

Borgerne spørges blandt andet om, hvordan de oplever servicen, informationen og hvordan de bliver mødt af medarbejderne. Derudover spørges de om, hvad deres ærinde er på Borgerservice.

”Der kommer flere og flere selvbetjeningsløsninger, og det kræver også, at vi løbende justerer vores tilbud til borgerne. Vi bruger undersøgelsen som en temperaturmåling og som et pejlemærke i forhold til, hvad vi kan ændre eller gøre endnu bedre”, siger borgerservicechef, Anne-Mette Michelsen.

Det er frivilligt, om man vil deltage i undersøgelsen, der er klaret med nogle få klik på en skærm. Undersøgelsen er i gang i denne og næste uge.

Den seneste undersøgelse fra Borgerservice er fra 2015. Den viste, at ni ud af ti føler sig behandlet på en venlig og imødekommende måde, og de føler samtidig, at de fik den hjælp, de kom efter eller blev hjulpet videre.

Kontakter

Information om Haderslev Kommune

Haderslev Kommune
Haderslev Kommune
Gåskærgade 26
6100 Haderslev

http://www.haderslev.dk/

Følg pressemeddelelser fra Haderslev Kommune

Skriv dig op her og modtag pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Haderslev Kommune

Faldne sønderjyder mindes i Frankrig på 100-årsdagen for afslutningen af 1. Verdenskrig17.10.2018 10:17pressemeddelelse

Den 11. november er det 100 år siden, 1. Verdenskrig sluttede. Årsdagen markeres, som den har gjort det siden 1920’erne, med kransenedlæggelse på den sønderjyske kirkegård i Braine, Frankrig, der er officielt mindested for de sønderjyder, der faldt i tysk krigstjeneste i 1914-1918. Foruden den syd- og sønderjyske delegation deltager D.K.H. Prins Joachim og Prinsesse Marie i markeringen af 100-året for fredsslutningen.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum