Borgerrådgiver i Guldborgsund skal bygge bro
26.8.2021 08:00:00 CEST | Guldborgsund Kommune | Pressemeddelelse

Den 1. oktober begynder Thea Hass i en nyoprettet stilling som borgerrådgiver i Guldborgsund Kommune. Hun skal bygge bro mellem borgerne og forvaltningen, når der ind i mellem opstår misforståelser i forbindelse med sagsbehandling eller afgørelser. Som borgerrådgiver skal Thea Hass på baggrund af konkrete henvendelser hjælpe med finde ud af, hvad der er op og ned, om en sag kan forklares bedre, om der er sket misforståelser, der kan rettes op på, eller om der er brug for at få kigget på sagen igen.
Det var byrådet, der tilbage i april måned besluttede at oprette en stilling som borgerrådgiver i Guldborgsund. Der har tidligere været en borgervejlederfunktion, men den stilling blev nedlagt i 2015. Som borgerrådgiver kommer Thea Hass til at arbejde uafhængigt af den administrative ledelse og refererer direkte til byrådet, og mindst én gang om året skal hun aflægge rapport til byrådet.
Borgmester John Brædder og resten af byrådet glæder sig til at byde Thea Hass velkommen.
”Med en borgerrådgiver ønsker vi at styrke borgernes retssikkerhed, og desuden vil vi gerne hjælpe ledelse og medarbejdere til at løse deres opgave bedst muligt til gavn for borgerne. Som borgerrådgiver skal man derfor være god til kommunikere med mennesker i svære situationer, og man skal kunne se en sag fra flere vinkler. Tillid og troværdighed er altafgørende for at man kan lykkes med opgaven, og vi er sikre på, at vi har fundet den helt rette person i Thea Hass. Hun har lige præcis de kvalifikationer og det fokus, vi har ledt efter, og vi glæder os meget til samarbejdet," siger John Brædder.
Solid erfaring og personligt engagement
57-årige Thea Hass er uddannet jurist og kommer fra en stilling som National Director i Mellemfolkeligt Samvirke. Hun har tidligere været direktør i paraplyorganisationen Spejderne og vicedirektør i Ungdommens Røde Kors.
Hun har også en lang karriere bag sig i den offentlige sektor, hvor hun har været direktør for flere af de store velfærdsområder i henholdsvis Odsherred og Lejre kommuner, ligesom hun også har været personalechef i Fiskeridirektoratet og i Hvalsø Kommune.
Det sociale ansvar har været en rød tråd i hele Thea Hass’ arbejdsliv, og hun glæder sig til at være med til at skabe et bedre samarbejde på tværs.
”Jeg glæder mig meget til at kunne bidrage til et bedre samarbejde mellem borgere og forvaltning i Guldborgsund Kommune. Stillingen som borgerrådgiver er en vigtig funktion, som kan være med til at løsne op for en svær situation, hvor samarbejdet er gået i hårdknude. Jeg håber at kunne bidrage til at finde de gode løsninger,” siger Thea Hass.
Kontakter
John BrædderBorgmester
Tlf:25180390Johanne Duus HornemannKommunikationskonsulent
Tlf:2518 2335jdh@guldborgsund.dkBilleder

Information om Guldborgsund Kommune
Følg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Grøn trepart: Maglemosen skal naturgenoprettes15.6.2026 18:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 8. september 1984 bragte Folketidende nyheden om at 12 lodsejere var gået sammen og havde investeret 1,6 millioner kroner (ca. 4,3 mio kr i 2026) til dræning af 180 hektar i Maglemosen. Nu skal pumpen nedlægges og mosen reetableres.
Storstrømmens broløb samlede tusindvis til historisk løbefest9.6.2026 15:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Tusindvis af løbere, frivillige og tilskuere skabte søndag en folkefest omkring Storstrømmens Broløb og den sidste store løbeoplevelse over både den gamle Storstrømsbro og den nye Dronning Margrethe II’s Bro.
Guldborgsund Kommune forlænger og udvider samarbejdet med UCE om undervisningsforløb til folkeskoleelever3.6.2026 08:38:22 CEST | Pressemeddelelse
Guldborgsund Kommune fortsætter succesfuldt samarbejde med UddannelsesCenter Sydøstdanmark (UCE), der siden 2017 har givet folkeskoleelever i 4., 5. og 7. klasse praksisnære undervisningsforløb inden for natur og teknologi, håndværk og design, bæredygtighed og grøn omstilling. Aftalen forlænges nu i yderligere tre år.
Forfatter Anne Sofie Hammer inspirerede skoleelever til sommerens læsning2.6.2026 14:40:41 CEST | Pressemeddelelse
Som optakt til den landsdækkende læsekampagne ’Sommerbogen’ havde Hovedbiblioteket i Nykøbing F i dag besøg af den populære børnebogsforfatter Anne Sofie Hammer.
Ny plan for en mere levende bymidte27.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Byrådet har netop sendt en ny lokalplan for Nykøbing bymidte i høring. Planen skal gøre det enklere at bruge og udvikle bymidten ved blandt andet at give plads til flere boliger og styrke både handel og hverdagsliv. Der inviteres til borgermøde 4. juni.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
