Haderslev Kommune

Borgernes engagement udløser flere penge

Del

I Haderslev Kommune er borgerne i fuld gang med at komme med forslag til, hvad der kan gøre deres lokalsamfund endnu bedre. Økonomiudvalget frigiver nu flere penge til fordeling i lokalsamfundene.

Haderslev Kommune inviterede inden sommerferien kommunens lokalsamfund med til opstart af borgerbudgettering. Borgerbudgettering går kort fortalt ud på, at landdistrikterne får en pose penge, som de selv kan bestemme over. Tidligere var det Haderslev Kommune, der fordelte pengene mellem landdistrikterne. Kravet er dog, at borgerne først skal idéudvikle og dernæst i fællesskab udvælge, hvilke idéer og projekter de vil bruge penge på.

"Det er fantastisk at se, hvordan lokalsamfundene bakker op om fremgangsmåden. I første omgang var vi lidt spændte på, hvor mange der ville være med, men det har vist sig, at stort set alle vil være med. Det betyder også, at vi i Økonomiudvalget nu frigiver yderligere 700.000 kroner til fordeling i lokalsamfundene", siger borgmester H.P. Geil.

Oprindeligt havde Økonomiudvalget sat 1,4 millioner kroner af til lokalsamfundene og frigivet 700.000 kroner borgerbudgettering, men nu har udvalget besluttet, at også den anden halvdel af de 1,4 millioner kroner skal bruges på denne måde.

"I stedet for at vi som politikere sidder og er smagsdommere for de gode idéer, så bliver det borgere, der selv kommer til at bestemme. Hele byrådet glæder sig meget til at se, hvilke idéer det ender ud med, for vi kan mærke at kreativiteten og engagementet er stort", siger H. P. Geil.

Borgerbudgetteringen blev sat i søen inden sommerferien, og lokalsamfundene skal i løbet af efteråret beslutte, hvilke idéer de vil realisere.



Kontaktinformation:

Kontaktperson: Borgmester H.P. Geil, telefon 21 69 64 71.

Information om Haderslev Kommune

Haderslev Kommune
Haderslev Kommune
Gåskærgade 26
6100 Haderslev

http://www.haderslev.dk/

Følg pressemeddelelser fra Haderslev Kommune

Skriv dig op her og modtag pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Haderslev Kommune

Haderslev Kommune tager et skridt for sundheden17.4.2018 08:43pressemeddelelse

Udvalget for Sundhed og Forebyggelse i Haderslev Kommune tager et ekstra skridt for sundheden i kommunen og indbyder borgere og arbejdspladser til at deltage gratis i Dansk Firmaidrætsforbunds landsdækkende kampagne Tæl Skridt. Kommunen ønsker at sætte fokus på sundhed, og med skridttællerdysten har de et kneb, der kan motivere flere borgere – også dem, som ikke er i gang med andre af kommunens motionstilbud.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum