Borgerne snydt for velfærd for 2 mia. kr. i 2017

Velfærden forringes og det stigende antal børn, unge og ældre betaler prisen, når kommuner, regioner og statslige institutioner ikke bruger alle de penge, der er budgetteret med af frygt for sanktioner fra statens side.

Det dokumenterer hovedorganisationen FTF i nye beregninger, der omregner underforbruget i 2017 til offentligt ansatte.

I den netop offentliggjorte Økonomisk redegørelse forventer regeringen, at det offentlige ikke har brugt 2,1 mia. kr. i 2017. Det svarer til, at der kunne have været ansat cirka 3.100 offentligt ansatte til blandt andet det stigende antal ældre i kommunerne, fx sygeplejersker på sygehusene og i ældreplejen og pædagoger og lærere til børnene.

”Reelt er borgerne blevet snydt for velfærd for over 2 mia. kr. Penge som ryger lige tilbage i statskassen, og som man skulle have ansat 3.100 flere offentligt ansatte for. Der er ellers hård brug for pengene. Velfærden til borgerne er hårdt presset af, at regeringen sparer, samtidig med at opgaverne vokser”, siger formand for FTF, Bente Sorgenfrey.

Hun påpeger, at hun ikke går ind for bare at lade det offentlige forbrug vokse ukontrolleret, men at det er ekstra vigtigt at bruge hele budgettet, når budgettet er skrabet – som det også bliver i 2018:

”Det mangeårige underforbrug i det offentlige er er stort problem for velfærden. Problemet forværres af, at finanslovsaftalen for 2018, som politikerne stemmer om fredag, reelt er en spareplan for velfærden med lavt offentligt forbrug på kun 0,6 pct.”, fastslår Bente Sorgenfrey.

Hun henviser til de spareprogrammer, som det offentlige er underlagt. Eksempelvis går omprioriteringsbidraget hårdt ud over uddannelserne, der skal spare to procent årligt i perioden 2016-2021, så i alt fjernes 14 mia. kr.

Lever ikke op til DF’s velfærdsløfte
”Vi er altså stadig meget langt fra blot som minimum at indfri Dansk Folkepartis tidligere løfte om, at partiet vil kæmpe for en årlig offentlig vækst på 0,8 pct. Tidligere har Finansministeriet og topøkonomer påpeget, at der er brug for en vækst på en 1,1 pct., hvis velfærden skal følge med kvalitetsudviklingen i resten af samfundet, fx nye produkter, ny medicin mv.”.

Det paradoksale er, at underforbruget i 2017 får det til at se ud som om, at det offentlige forbrug vil vokse med 1 pct. i 2018. Men det skyldes kun simpel matematik.

”Der er ikke et velfærdsløft på 1 procent i vente i 2018. Årsagen er udelukkende det lave forbrug i 2017, der får det til at sådan ud”, forklarer Bente Sorgenfrey og henviser til bl.a. udtalelser fra økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille, der har forklaret, at borgerne ikke kan regne med et offentligt forbrug på 1 pct. i 2018.

Underforbruget er med til at mindske velfærden til borgerne, mener FTF.

”Det kan ikke være rigtigt, at det offentlige, der i forvejen i en årrække har været underlagt en stram økonomisk ramme, år efter år bruger færre penge, end de har aftalt med regeringen i økonomiaftalen. Problemet er, at de ikke tør at bruge deres budgetter fuldt ud af frygt for sanktioner, hvis de bruger for mange penge et år”.