Borgerne skal ind i det politiske maskinrum
19.12.2018 08:22:38 CET | Region Hovedstaden | Pressemeddelelse
Regionsrådet i Region Hovedstaden har besluttet at udvikle nye former for politikudvikling og skabe løsninger i samarbejde med borgerne.
”Jeg vil gerne skabe et mere menneskeligt sundhedsvæsen. Nøglen er bl.a. at åbne vores politiske processer. Vi vil derfor fra regionsrådets side invitere borgere, patienter og pårørende med ind i det politiske maskinrum til dialog om de mange forskellige arbejdsopgaver, som der er i regionen, for at finde løsninger i fællesskab. Ønsket er, at vores politiske arbejde bliver mere åbent og tilgængeligt så vi sikrer, at vi undervejs inddrager så mange forskellige perspektiver som muligt”, siger regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (S)
Inspiration fra kommunerne
Flere kommuner har arbejdet med opgaveudvalg som led i en politisk fornyelse. Her får politikerne mulighed for at komme mere i dybden og få indblik i borgernes behov tidligt i processen og kan tage fat dér, hvor det skaber mest værdi for borgerne. En tættere dialog med borgere, patienter og pårørende, skal i Region Hovedstaden give en bedre forståelse for udfordringerne lokalt og give plads til nye idéer og på den måde styrke kvaliteten af de politiske løsningsforslag.
En politisk arbejdsgruppe vil allerede inden sommerferien komme med bud på, hvordan opgaveudvalg og andre fornyende politiske processer kan skabe øget nærhed til borgerne.
Formand for arbejdsgruppen bliver regionsrådsmedlem Hans Toft (C), der er borgmester i Gentofte Kommune, og i flere år har gjort sig erfaringer med opgaveudvalg:
”Borgerne skal inddrages aktivt i den politiske proces og helt fra start. Det giver værdi for borgerne, værdi for politikerne og bedre løsninger. Derfor ser jeg frem til, at borgernes viden og erfaringer kommer i fokus i vores politikudvikling. Det betyder andre roller for politikere og medarbejdere. Jeg håber, at vi i arbejdet kan gøre brug af nyttig erfaring fra kommunerne, herunder også fra Gentofte, hvor vi i bred enighed har vedtaget anbefalingerne fra 24 afsluttede opgaveudvalg, og hvor vi har igangsat yderligere 11 opgaveudvalg”, siger Hans Toft (C).
Yderligere oplysninger:
Regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (S) via Region Hovedstadens pressevagt på 7020 9588
Hans Toft (C), formand for arbejdsgruppen, telefon 4076 0176.
Karin Friis Bach (R), næstformand for arbejdsgruppen, telefon 2170 5049
Information om Region Hovedstaden
Følg pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Vaccinationssæsonen begynder i dag med tilbud om vaccination på regionens hospitaler og med vaccinationssteder i alle kommuner i Region Hovedstaden1.10.2026 06:02:00 CEST | Pressemeddelelse
Første oktober åbner Region Hovedstadens vaccinationssteder op for vaccination af borgere på 65 år og derover og andre sårbare borgere mod influenza og covid-19.
Nyt partnerskab skal give patienter bedre adgang til celleterapi15.9.2026 09:17:12 CEST | Pressemeddelelse
Region Hovedstaden og Cellerator har netop indgået et strategisk partnerskab om at styrke udviklingen og afprøvningen af avancerede behandlinger som celleterapi. Målet er at gøre vejen fra forskning til behandling kortere og give danske patienter hurtigere adgang til behandlingerne.
Markant flere lærer at redde liv12.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere end 700 beboere i 13 almene boligområder har alene i år lært livreddende førstehjælp. Det er det højeste antal, siden Region Hovedstadens Akutberedskab begyndte at uddanne beboere i områderne. Indsatsen i netop disse områder er særlig vigtig, fordi der her er flere hjertestop, samtidig med at færre overlever.
Skrøbelige ældre får måltider med hjem: Tilbud sænker risiko for genindlæggelser6.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ældre og skrøbelige patienter får gennem et ernæringsprojekt på Herlev og Gentofte Hospital små, appetitlige retter med hjem til det første døgn efter udskrivelse fra hospitalet. Foreløbige resultater viser, at patienterne er glade for tilbuddet og har en lavere risiko for at blive genindlagt efter udskrivelse.
Nyt ambulatorium skal hjælpe flere unge med psykiske sygdomme4.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Region Hovedstaden åbner nu et nyt ambulatorium for unge på Rigshospitalet. Op mod 450 unge med psykiske sygdomme vil ugentlig kunne komme til udredning og behandling i ambulatoriet. Dette vil bidrage til at nedbringe ventetiderne i børne- og ungdomspsykiatrien.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
