Frederikshavn Kommune

Borgerne i Frederikshavn Kommune hyldes

Del

Hæder og anerkendelse står i kø med udmærkelse og skulderklap for at blive uddelt til årets prisfest i Frederikshavn Kommune

Det er igen blevet den tid på året, hvor der skal sættes pris på borgerne, og præstationerne indenfor sport, kultur, frivilligt arbejde og sundhed. Der er priser til en lang række mennesker og organisationer, der har gjort sig positivt bemærket i Frederikshavn Kommune. De er alle inviteret i Det Musiske Hus torsdag den 19.maj til prisoverrækkelse.

87 personer får i år Godt Gået Prisen, som borgmester Birgit S. Hansen uddeler til blandt andet idrætsudøvere, der har udmærket sig i kraft af sit talent. Derudover skal byrådets fire hædersbevisninger uddeles, sammen med en Sundhedspris, en Integrationspris og en Frivillighedspris. Og netop frivilligheden er en af de vigtige ingredienser i kommunens sammenhængskraft:

”Man kan kun være stolt, når man skal give et skulderklap til så mange flotte præstationer på fritids- og sundhedsområdet, indenfor kulturen, og i arbejdet med at integrere nye borgere i vores samfund. De er alle præsteret på baggrund af frivillighed, der er rygraden i vores samfund. Den binder os sammen på trods af ståsted, baggrund, kultur og livssyn. Om det er sport, spejder, musik eller noget helt fjerde, så giver frivillighed børn og unge de bedste forudsætninger, for at udfolde deres talent, frivillighed er med til at skabe vores events, passe på vores unge i nattelivet og tage vare på hinanden som medborgere. Og det glæder jeg mig til at sige tak for,” siger Birgit S. Hansen, borgmester, Frederikshavn Kommune.

Syv priser uddeles

Udover Godt Gået-priserne uddeles syv anerkendelser for henholdsvis: Årets hold, Årets individuelle præstation, Årets lederpræstation, Årets kulturtalent, Sundhedsprisen, Frivillighedsprisen og Integrationsprisen.

"Det glæder mig, at vi i Frederikshavn Kommune har et stærkt og varieret foreningsliv, og at vi med Godt gået prisen og byrådets fire hædersbevisninger har mulighed for at give de mange vindere et meget velfortjent skulderklap,” siger Mogens Brag, formand for Kultur- og Fritidsudvalget, Frederikshavn Kommune.

Integrationsprisen 2016 i Frederikshavn Kommune medvirker til at fremme og anerkende særlige initiativer, der sigter mod, at styrke integrationen af etniske minoriteter. Integrationsrådets formål med prisen er, at fortælle de gode historier, at synliggøre nye og virkningsfulde initiativer og at anerkende en særlig indsats.

”I Integrationsrådet er vi meget glade for, og stolte over at få lov til at uddele en integrationspris. Her får vi en unik mulighed for at anerkende en særlig indsats for at styrke integrationen for borgere med anden etnisk baggrund end dansk. Vi har i år valgt at uddele to integrationspriser. En pris, der anerkender nye initiativer ”opmuntringsprisen” og en pris, der anerkender en indsats over en længere periode,” siger Bahram Dehghan, formand, Integrationsrådet, Frederikshavn Kommune.

For yderligere oplysninger kontakt:

Mark Gammeljord, Center for Kultur og Fritid, Frederikshavn Kommune, +45 2938 2690

Louise Pedersen, Center for Sundhed og Pleje, Frederikshavn Kommune, +45 9845 5235

Information om Frederikshavn Kommune

Frederikshavn Kommune
Frederikshavn Kommune
Rådhus Allé 100
9900 Frederikshavn

98 45 50 00http://frederikshavn.dk/

Følg pressemeddelelser fra Frederikshavn Kommune

Skrive dig op her og du vil løbende modtage pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Frederikshavn Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum