Borgermøde: hvordan får vi flere til at bosætte sig i landområderne?
12.8.2020 14:32:39 CEST | Næstved Kommune | Pressemeddelelse

Næstved Kommune har netop vedtaget en ny bosætningsstrategi, og den skal nu ud og leve – derfor har vi brug for jeres hjælp til at omsætte strategien til konkrete handlinger, som skal tiltrække endnu flere borgere til vores kommune.
- Vi har i Landdistriktsudvalget glædet os meget til at få muligheden for at spille ind med konkrete ideer til udmøntningen af den kommende bosætningsstrategi. Bosætningsstrategien er for hele Næstved Kommune, men vi vil gerne være med til at sikre, at der også kommer et særligt fokus på, hvordan man kan styrke bosætningen i landområderne. Vi håber derfor, at mange vil deltage på borgermødet og hjælpe os med at udarbejde kvalificerede indsatser, som vi kan viderebringe til Økonomiudvalget, fortæller formand for Landdistriktsudvalget, Thor Temte.
Hvis du vil være med til at sætte dit præg på den kommende bosætningsstrategi, skal du sætte et kryds i kalenderen mandag den 24. august kl. 17.00-20.00. Borgermødet kommer til at foregå i Centergården i Hyllinge.
Inspiration fra Sorø og spændende workshop
Sorø Kommune har i flere år arbejdet meget aktivt med bosætning og tiltrækning af nye medborgere i landområderne, de kommer derfor og holder et inspirationsoplæg på aftenen.
Derudover vil I få præsenteret resultaterne af Næstved Kommunes egen bosætningsanalyse, som kaster lys over forskellige flyttemønstre både inden- og udenfor kommunegrænsen efterfulgt af en workshop, hvor I har mulighed for at udtænke og kvalificere jeres gode ideer, sammen med andre engagerede medborgere.
Den videre proces
Efter borgermødet vil Landdistriktsudvalget samle op på alle forslag til indsatser og udvælge, hvilke der skal sendes videre til Økonomiudvalget, som skal behandle bosætningsstrategien og dertilhørende handleplan i oktober.
Kontakter
Thor Temte, formand for Landdistriktsudvalget, tlf 2545 0563, mail: thort@naestved.dk
Birgitte Gussenhoven Eriksen, centerchef for Center for Politik og Udvikling, tlf. 2331 6611, mail: bgeri@naestved.dk
Billeder
Information om Næstved Kommune
Følg pressemeddelelser fra Næstved Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Næstved Kommune
Anlægsgartner Heino Vistisen A/S og plejehjemmet Munkebo modtager Social Pris Næstved 20262.10.2026 09:53:16 CEST | Pressemeddelelse
For niende gang hylder Næstved Kommune en privat og en offentlig arbejdsplads, der gør en særlig indsats for at hjælpe mennesker i job. Der var i år 43 indstillinger til prisen.
Børnebiblioteket fylder 1 år: Flere børnebøger kommer med hjem30.9.2026 08:32:27 CEST | Pressemeddelelse
Næstved Biblioteks nye børnebibliotek kan fejre sin første fødselsdag med flotte resultater. Flere børnebøger bliver lånt ud, flere familier bruger biblioteket, og flere borgere fra hele Næstved Kommune finder vej til børnebiblioteket.
Frivillige i headspace Næstved modtager Trelleborg Fondens Frivilligpris28.9.2026 09:42:04 CEST | Pressemeddelelse
Den allerførste modtager af Trelleborg Fondens Frivilligpris er fundet. Ved Frivillig Fredag blev de frivillige i headspace Næstved hædret med 25.000 kroner som anerkendelse af deres indsats for unge i Næstved Kommune.
Næstved styrker kernevelfærden24.9.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Næstved Kommunes budgetaftale for 2027 tilfører markante midler til handicap, psykiatri, ældre og dagtilbud.
Markant øget behov for studie- og ungdomsboliger i Næstved21.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye engelsksprogede uddannelser i Næstved medfører, at op mod 250 nye studie- og ungdomsboliger skal etableres i Næstved de kommende år.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

