Borgere og virksomheder i Region Sjælland får nu lynhurtigt bredbånd
3.10.2018 12:00:00 CEST | Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet | Pressemeddelelse

Hurtigt internet er essentielt for virksomheder, handel, uddannelse, vore sociale relationer og meget andet. Og det går rigtig godt med udrulningen af hurtigt bredbånd i Danmark. Ved seneste opgørelse i 2017 havde 89 pct. af alle danske husstande og virksomheder adgang til bredbånd med en hastighed på 100 Mbit/sek. Men én region har haltet efter resten af Danmark, nemlig Region Sjælland, hvor tallet kun er 79 pct.
”Det er regeringens politik, at vi i Danmark skal have de bedst mulige rammer for at tilbyde bredbånd på markedsmæssige vilkår. Derfor er det også glædeligt, at SEAS-NVE med dette initiativ giver borgere og virksomheder i Syd- og Vestsjælland samt på Lolland og Falster mulighed for at koble sig på en digital højhastighedsmotorvej. Det er jo nærmest telepolitisk danmarkshistorie, at SEAS-NVE nu for alvor melder sig ind i kampen om at tilbyde lynhurtigt bredbånd til de dårligst dækkede områder.” siger minister for tele og bredbånd, Lars Chr. Lilleholt.
Det bliver SEAS-NVE’s fibernetselskab, Fibia, der foretager den egentlige udrulning af fibernettet i Region Sjælland over de næste fem år.
Statens egen bredbåndspulje er stadig i spil
Den statslige bredbåndspulje har over de seneste år givet tilsagn om tilskud på op til 100 mio. kr. årligt. Puljen fortsætter, og der er også afsat 100 mio. kr. på finanslovforslaget for 2019. Puljen dækker hele landet, og Lars Chr. Lilleholt mener fortsat, at der er adresser, der skal have statslig hjælp til bedre og hurtigere internet.
”Investeringen her viser med al tydelighed, at de frie markedskræfter fungerer i udrulningen af bredbånd. Og jo flere adresser, der får med bredbånd på markedsmæssige vilkår, desto bedre kan vi fokusere statens egen bredbåndspulje på de adresser, som markedet har sværest ved at nå. Denne indsats skal vi fortsætte, så hele Danmark får mulighed for lynhurtigt bredbånd.” siger Lars Chr. Lilleholt.
Fakta
SEAS-NVE tilfører gennem datterselskabet Fibia 3,4 mia. kr. til fiberudrulning på det vestlige og sydlige Sjælland, Lolland, Falster og øerne over de næste fem år.
Ambitionen er, at alle selskabets andelshavere inden udgangen af 2023 tilbydes adgang til fiber med en hastighed på 1Gbit/s.
Det bemærkes, at der er områder i Region Sjælland, som ikke indgår i SEAS-NVE’s forsyningsområde. Det gælder fx en by som Nakskov.
Nedenstående tabel viser udviklingen i, hvor mange husstande og virksomheder i Region Sjælland der har adgang til fastnet bredbånd med 100/30 Mbit/s fra 2014-2017.
Kontakter
Christian Lietzen, 41723876, chrli@efkm.dk
Billeder
Information om Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
I Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet arbejder vi for målet om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i Danmark i 2030 og for et visionært, grønt lederskab både i Danmark og ude i verden.
Følg pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
3,2 mia. kr. til elektrificering af Danmark9.10.2026 09:02:32 CEST | Nyhed
Regeringen vil med finanslovsforslaget for 2027 afsætte 3,2 mia. kr. over de kommende 4 år for at bane vej for elektrificering i de danske hjem, hos virksomhederne og på vejene.
Nyt udspil: Regeringen vil styrke elnettet og de lokale hensyn5.10.2026 08:30:50 CEST | Pressemeddelelse
Der er ikke plads nok i elnettet, og det tager for lang tid at bygge mere. Derfor vil regeringen rulle den grønne løber ud i nærmest hele Danmark. På den måde kan der bygges elnet hurtigere, smidigere og med et større hensyn til naboer og natur.
Nye tiltag skal sætte skub i udbygningen af fjernvarmen3.10.2026 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den grønne omstilling skal helt ud i de danske hjem. Derfor foreslår regeringen med finansloven at afsætte yderligere 200 millioner kroner til Fjernvarmepuljen i 2027. Samtidig forbedres fjernvarmeselskabernes muligheder for at finansiere nye fjernvarmerør.
I tråd med tiden: National handlingsplan for tekstiler er på plads2.10.2026 12:09:04 CEST | Pressemeddelelse
En af de helt store belastninger på både klima og miljø er tekstiler. Branchen har i dag lanceret en national tekstilhandlingsplan. Den skal være spadestikket til en sektor, hvor bæredygtighed og cirkularitet fylder mere.
Bredt flertal har stemt for akutplanen for elnettet1.10.2026 10:30:12 CEST | Pressemeddelelse
Et bredt flertal af Folketingets partier har i dag vedtaget akutplanen for elnettet. Samtidig er den politiske forståelse bag blevet til en aftale, hvor alle partierne er enige om, at Danmark står i en akut situation, der kalder på handling nu.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

