Borgere og politikere tænkte stort og nyt for kommunens fremtid
6.11.2020 16:30:00 CET | Esbjerg Kommune | Pressemeddelelse

Det kan godt være, at corona sætter en stopper for rigtig meget i den her tid, men til gengæld bobler kreativiteten og de gode ideer i allerhøjeste grad. Det har Esbjerg Kommune nu oplevet to gange, hvor byrådets politikere sammen med en flok borgere har rettet søgelyset mod kommunens fremtid. I oktober var det forældrerepræsentanter og foreningsfolk, der var inviteret ind på rådhuset, og i går var det så de unges tur til at forstyrre og inspirere politikerne med spændende ideer og nye perspektiver.
De to workshops er selvfølgelig afviklet på coronavenlig vis med fokus på afstand og hygiejne, og deltagerne har været samlet i små grupper. Begge gange var kommunens Vision 2025 det overordnede tema, og der kom mange gode ideer på bordet til at lykkes med den store ambition om at få flere til at bo i Esbjerg Kommune. Faktisk blev en del af ideerne så konkrete, at politikerne nu kan beslutte, hvilke de vil prøve af i virkeligheden. Samtidig har kommunen fået et stort idékatalog at trække på i arbejdet med Vision 2025.
Tænkt stort og nyt
Borgmester Jesper Frost Rasmussen er glad for den energi og nytænkning, som de to workshops har bragt i spil, og der blev tænkt både stort og nyt, så politikerne helt som ønsket blev udfordret.
”Jeg vil gerne sige tak for indsatsen til de borgere, der brugte et par timer sammen med os til de to workshops. Vi er blevet bekræftet i, at vi i vores kommune har engagerede, visionære og modige mennesker, der lige som os tror på og brænder for udviklingen af Esbjerg Kommune. Det havde vi nu også en klar fornemmelse af, men det har stor værdi at møde hinanden og få en spændende og konstruktiv debat. Nu håber vi, at deltagerne vil være med til at følge arbejdet til dørs og tage del i processen, når vi sætter nogle af ideerne i gang for at teste, hvordan de fungerer i praksis”, siger borgmesteren.
Med til at bestemme noget
For de unge var workshoppen en god oplevelse, der gav dem en fornemmelse af, at deres mening tæller.
”Det er fedt at møde politikerne og få lov at være med til at bestemme noget, som er vigtigt for os. Vi kommer som skoleelever og bliver set og hørt sammen med de voksne, og det er en god måde at blive blandet sammen på og høre, hvad hinanden mener og tænker. På den her måde får man også hurtigt svar og handling på tingene, så man ikke skal vente i lang tid. Vi er glade for, at Esbjerg Kommune faktisk lytter til os unge i stedet for, at de voksne bare bestemmer noget ud fra, hvad de tror, vi gerne vil have”, siger Olga Ahlquist og Sara Godt Schmidt, som begge går i 9. klasse på Ansgarskolen Vadehav og er henholdsvis formand for og medlem af Esbjerg Kommunes Fælleselevråd.
Kontakter
Jesper Frost Rasmussen, borgmester, tlf. 27 24 18 00, jesra@esbjergkommune.dk
Billeder
Information om Esbjerg Kommune
Esbjerg er landets femtestørste by og Danmarks EnergiMetropol. Vi har sat ambitiøse klimamål og går forrest i den bæredygtige udvikling, hvor byen spiller en central rolle for hele Europas grønne kurs.
I Esbjerg Kommune er pionerånd og viljen til fremdrift en del af DNA'et, og der er ikke langt fra idé til handling. Vores nye mål for Esbjerg er at blive et fyrtårn inden for oplevelser og kultur. Her er allerede masser af spændende muligheder, og nu sætter vi turbo på, så endnu flere får øje på Esbjerg.
Danmarks ældste by, Ribe, ligger i Esbjerg Kommune, og her emmer det af kultur og charme, lige som stationsbyen Bramming er populær og driftig. Samtidig nyder Esbjerg Kommune godt af en perlerække af aktive landsbyer med stærke fællesskaber.
Følg pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
ESE Festival vender tilbage – nu kan du være med21.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra den 22. til 31. januar 2027 vender ESE Festival tilbage med kultur, fællesskab og nye oplevelser midt i den mørke vintertid. Festivalen bliver skabt af mennesker i hele Esbjerg, og nu åbner tilmeldingen for alle, der har en idé til programmet.
Kvindelandsholdet vender tilbage til Esbjerg: Nu skal hele Sydvestjylland i rødt og hvidt18.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Lørdag den 5. december kl. 14 bliver Esbjerg Stadion igen hjemmebane for Danmarks kvindelandshold, når Zambia gæster Vestkysten i en vigtig VM-forberedelseskamp.
Ny organisering skal styrke formidlingen af Esbjergs historie16.9.2026 14:29:34 CEST | Pressemeddelelse
Esbjerg Kommune og Museum Vest har udarbejdet en model, der skal skabe nye muligheder for at formidle Esbjergs historie i bygningen, der i dag huser Esbjerg Museum på hjørnet af Torvegade og Nørregade. I 2027 overgår formidlingen efter planen til Esbjerg Kommune.
Sporten rykker ud af Musikhuset og ind i hallerne: Esbjerg får ny stor Sportslørdag15.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sæt stort kryds i kalenderen lørdag den 23. januar 2027. Her bliver idrætsfaciliteterne omkring Gl. Vardevej fyldt med sport, fællesskab, opvisninger, talks, sportsstjerner og hyldest til både mestre og frivillige, når Sportslørdag Esbjerg afholdes for første gang.
26 ton bøger ud - orker, elvere og helte ind14.9.2026 09:26:15 CEST | Pressemeddelelse
Omkring 65.000 bøger skal flyttes, og i stedet rykker orker, elvere, helte, skurke og andet godtfolk ind, når Hovedbiblioteket i Esbjerg den 19. og 20. september forvandles fra bibliotek til en gigantisk riddersal under årets Fantasyfestival.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum



