Guldborgsund Kommune

Borgere og politikere på fælles mission for at udvikle Guldborgsund

Del
Byrådet i Guldborgsund Kommune havde i går eftermiddags inviteret til dialogmøde om kommunens strategi frem til 2022. Den invitation havde omkring 60 borgere takket ja til og de mødte op med masser af gode forslag til hvor og hvordan kommunen skal udvikle sig.

”Jeg synes det var nogle rigtig gode timer. Vi er jo alle fælles om at gøre Guldborgsund til et endnu bedre sted at bo, og vi er alle ambassadører for den gode fortælling om vores område. 

Der er masser af gode ideer og ildsjæle i vores lokalområder og de gode resultater skabes dér hvor lokale kræfter tager initiativer. Som kommune støtter vi naturligvis op der, hvor vi har mulighed for det” siger borgmester John Brædder.

Efter at Borgmesteren sammen med 1. og 2. viceborgmester kort præsenterede byrådets tre strategiske mål for de kommende år blev deltagerne delt i tre grupper, der drøftede 1)Uddannelse, dannelse og ambitioner, 2)Flere arbejdspladser og 3)Gode rammer for sundhed og hverdagsliv.

En af de ting der blev drøftet var, at styrke det internationale udsyn. Med kommunens geografiske placering centralt i Europa er der inden for en kort radius adgang til mange muligheder. Eksempelvis skal der endnu mere fokus på det dansk-tyske samarbejde dels for at styrke arbejdskraften, men også på det kulturelle område, hvor Guldborgsund Kommune allerede har et tæt samarbejde med musikskolerne i Rostock og Lübeck.

Uddannelse var også et centralt emne i på dialogmødet og kommunen blev opfordret til at fortsætte med, at understøtte de videregående uddannelser og udvikle samarbejdet med universiteter. Hele uddannelsesområdet er også vigtigt i forhold til, at imødekomme efterspørgslen efter kvalificeret arbejdskraft og det er vigtigt at fødekæden til virksomhederne er stærk.

Flere at de fremmødte mente også, at der inden for turisme er et uudnyttet potentiale. Eksempelvis vil det være en god idé at tilbyde kompetenceudvikling af aktørerne inden for turisme og i højere grad få fortalt om Guldborgsund mange stedbunde kvaliteter.

”Jeg er meget glad for, at så mange mødte frem i går og jeg håber, at endnu flere vil deltage i kommunens udvikling. De mange inputs vi fik vil vi tage med i det videre strategiarbejde. Vi tager gerne ud og drøfter planstrategiens indhold med foreninger eller andre grupper, der er interesserede” sagde borgmester John Brædder efter dialogmødet, der blev afholdt på Kulturfabrikken.

Er der grupper eller foreninger, der har et ønske om at drøfte særlige emner, med udspring i deres interesser, i forhold til planstrategien, vil kommunen gerne være med til at arrangere lokale møder. Kontakt Nina Munk på tlf.: 2518 1888.

Indtil den 16. maj er det muligt at indgive et høringssvar til planstrategien. Læs hvordan du gør det på www.guldborgsund.dk/planstrategi

Efter den 16. maj udarbejdes en hvidbog, som samler høringssvar og kommentarer. Den endelige planstrategi skal godkendes på Økonomiudvalget den 6. juni og af byrådet den 21. juni.

For yderligere information kontakt:

John Brædder på tlf.: 2518 0390

 Nina Raun Munk på tlf.: 2518 1888

Billeder

Information om Guldborgsund Kommune

Guldborgsund Kommune
Guldborgsund Kommune
Parkvej 37
4800 Nykøbing F

54 73 10 00http://www.guldborgsund.dk/

Følg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye