Lolland Kommune

Borgere kan nu få forebyggende hjemmebesøg allerede fra 65 år

Del

I situationer, hvor tilværelsen opleves svær, kan borgere over 65 år i Lolland Kommune få besøg af en forebyggelseskonsulent.

De tre forebyggelseskonsulenter i Lolland Kommune (fra venstre): Karen Rasmussen, Tine Rasmussen og Bette Balschmidt
De tre forebyggelseskonsulenter i Lolland Kommune (fra venstre): Karen Rasmussen, Tine Rasmussen og Bette Balschmidt

Forebyggelseskonsulenten kommer hjem til borgeren og taler om hverdagslivet. Det kan være om, hvad der har betydning for ens sundhed, aktivitet og trivsel. Forebyggelseskonsulenten, der er uddannet sygeplejerske, kan også måle blodtryk, teste muskelstyrke, vejlede i lette træningsøvelser og informere om aktiviteter og muligheder i Lolland Kommune.

”Vores erfaring er, at mange ældre har glæde af en personlig sundhedssamtale,” fortæller Benny Sell, der er teamleder for Folkesundhed i Lolland Kommune. "Forebyggelseskonsulenterne har tavshedspligt og kan få talt med borgerne om nogle udfordringer, før de bliver til reelle problemer.”

Sådan er ordningen i Lolland Kommune
Der er i Lolland Kommune fortsat tilbud om forebyggende hjemmebesøg ved 75 år og ved 80 år og derover. Her får man som hidtil tilsendt tilbud om forebyggende besøg med almindelig post eller i e-boks.

Borgere i aldersgruppen 76-79 år vil kun modtage forebyggende hjemmebesøg efter individuel aftale. Borgere, der oplever ændringer i deres situation og derfor ønsker forebyggende hjemmebesøg, vil fortsat selv kunne henvende sig til forebyggelseskonsulenterne og lave en aftale.

Ny mulighed for forebyggende hjemmebesøg i særlige tilfælde fra 65 år
En ny mulighed for borgere i Lolland Kommune er, at man kan få besøg af en forebyggelseskonsulent, allerede fra man er fyldt 65. Det er muligt, hvis man er i en livssituation, som potentielt udgør en risiko for tab af funktionsevne. Det kan for eksempel være på grund af alvorlig eller kronisk sygdom, hospitalsindlæggelse, tab af netværk, tab af ægtefælle eller nærtstående, eller følelse af ensomhed. Man skal blot henvende sig til forebyggelseskonsulenterne og lave en aftale.

Fakta: Hvad er forebyggende hjemmebesøg?
Forebyggende hjemmebesøg er et tilbud for borgere, der ikke bor i plejebolig eller modtager både personlig og praktisk hjælp. Fra årsskiftet 2016 er tilbuddet om forebyggende hjemmebesøg til borgere over 75 år ændret, da folketinget har revideret lovgivningen. Med ændringen ønsker Folketinget, at forebyggende hjemmebesøg i højere grad målrettes borgere, der er i risiko for tab af funktionsevne.

Formålet med indsatsen i de forebyggende hjemmebesøg er at hjælpe med til at ældre borgere fastholder et liv med høj funktionsevne og uafhængighed af hjælp samt mindst mulig sygdom. Tilbuddet har indtil årsskiftet udelukkende henvendt sig til ældre borgere fra 75-års alderen, men udvides altså nu, så det også gælder borgere fra det 65. år. 

Der kan læses mere om forebyggende hjemmebesøg på kommunens hjemmeside, herunder kontaktoplysninger på forebyggelseskonsulenterne.

Nøgleord

Kontakter

Benny Sell
Teamleder
T 29 33 56 39

Billeder

De tre forebyggelseskonsulenter i Lolland Kommune (fra venstre): Karen Rasmussen, Tine Rasmussen og Bette Balschmidt
De tre forebyggelseskonsulenter i Lolland Kommune (fra venstre): Karen Rasmussen, Tine Rasmussen og Bette Balschmidt
Download

Information om Lolland Kommune

Lolland Kommune
Lolland Kommune
Jernbanegade 7
4930 Maribo

54 67 67 67http://www.lolland.dk/

Følg pressemeddelelser fra Lolland Kommune

Ved at skrive dig op her, vil du modtage pressemeddelelser på mail når de udsendes. Indtast din mail og følg instruktionerne. Det er ligeså let at melde sig fra igen.

Flere pressemeddelelser fra Lolland Kommune

Ekstra mulighed for at søge midler fra Grøn Ordning til lokale projekter18.9.2017 05:00pressemeddelelse

Energistyrelsen har meddelt, at der er udsendt forslag til lov om ændring af statstilskud til Grøn Ordning. Det betyder, at der kun kan gives tilsagn om tilskud til og med 20. februar 2018. Efter første ansøgningsrunde tidligere på året er der en restpulje for nettilsluttede vindmøller, og derfor bliver der nu åbnet op for en ekstra ansøgningsrunde. Ansøgere, som ikke fik tilskud i første omgang, vil blive vurderet igen, ligesom der er mulighed for at søge om tilskud til nye projekter.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum