Region Hovedstaden

Borgere i Region Hovedstaden får ny invitation om screening for tarmkræft

Del

Region Hovedstaden sender nu ca. 3.400 nye invitationer om screening for tarmkræft til borgere i regionen. Borgerne kan nemlig have modtaget forbyttede invitationer om tarmkræftscreening. Fejlen stammer fra PostNord Strålfors, der står for pakning og udsendelse af invitationer og prøvesæt.

Kræft i tyk-og endetarm er en af de hyppigste kræftformer i Danmark og derfor tilbydes alle personer i aldersgruppen 50-74 år en undersøgelse hvert andet år. I forbindelse med invitationer om screening af tarmkræft er der sket fejl hos PostNord Strålfors, der står for pakning og forsendelse af invitationer om screening for tarmkræft til hele Danmark.

Fejlene er opstået, fordi en pakkemaskine hos PostNord Strålfors har været ude af drift, og breve med prøvesæt til afføringsprøver i stedet blev pakket manuelt. Derfor har nogle borgere modtaget breve i deres navn, men hvor klistermærket til prøven har haft en andens navn og CPR-nr.

Siden fejlen blev opdaget har Region Hovedstaden arbejdet på at få identificeret, hvor mange borgere der potentielt kan have modtaget fejlbehæftede invitationer. På baggrund af en redegørelse fra PostNord Strålfors, er der udsendt 3.444 invitationer i Region Hovedstaden, hvor der kan være fejl i flere af invitationerne. Derfor sender Region Hovedstaden nu nye invitationer og prøvesæt inden for 10 dage.

"Det er meget alvorligt, at der er sket fejl hos PostNord Strålfors og der nu er borgere, der skal tage prøven igen. For at være helt sikre på, at der ikke sker fejl med brevene igen, har vi været i dialog med PostNord Strålfors. De har nu ændret på deres procedure, så de manuelle fejl ikke kan gentage sig," siger Else Hjortsø, vicedirektør i Region Hovedstadens Center for Sundhed.

Hotline
Hvis man som borger har spørgsmål i forbindelse med tarmkræftscreeningen, kan man kontakte screeningssekretariatet på 97 64 17 12.

Om screening for tarmkræft
Alle borgere over mellem 50 og 74 år modtager hvert andet år en invitation til screening for tarmkræft, som en del af det nationale program for tarmkræftscreening. Invitationen består af et brev, en vejledning og et prøvesæt. På vejledningen sidder en lille label med navn og cpr-nummer, som borgeren skal sætte på det medfølgende prøveglas.

For ydereligere kontakt:
Pressevagten i Region Hovedstaden
70 20 95 88
presse@regionh.dk 

Information om Region Hovedstaden

Region Hovedstaden
Region Hovedstaden
Kongens Vænge 2
3400 Hillerød

38 66 50 00http://www.regionh.dk/

Følg pressemeddelelser fra Region Hovedstaden

Skriv dig op her og modtag pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Region Hovedstaden

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum