Borgere i Region Hovedstaden får adgang til hurtigteststeder
29.10.2021 17:40:35 CEST | Region Hovedstaden | Pressemeddelelse
Smittetrykket er stigende i Danmark, og fra lørdag den 30. oktober åbner de første hurtigteststeder i Region Hovedstaden, hvor der i løbet af den kommende tid vil åbne hurtigteststeder i alle 29 kommuner.
Det er regeringen, der har besluttet at genindføre hurtigtest og skrue op for PCR-testkapaciteten hurtigst muligt. For at imødekomme borgernes øgede behov for test har regeringen besluttet at opskalere PCR-kapaciteten til 150.000 test om dagen og samtidig at genindføre hurtigtest med en kapacitet på 100.000 daglige test.
Region Hovedstaden koordinerer placeringen af hurtigteststeder i samarbejde med kommunerne og firmaet Copenhagen Medical, der står for udførelsen af test.
Kommunerne står for at finde lokaler til hurtigteststederne, og adresser og åbningstider bliver løbende lagt ind på coronasmitte.dk
Sundhedsministeren meldte fredag ud, at der vil komme hurtigtest til Glostrup, Ishøj, Brøndby og Albertslund kommuner lørdag, men på grund af praktik går Brøndby og Albertslund først i gang mandag den 1. november.
Husk også PCR-test
Hurtigteststederne vil give borgere flere muligheder for at lade sig teste, og vicedirektør i Region Hovedstadens Akutberedskab Helene Døssing opfordrer alle til at lade sig teste, hvis de oplever symptomer på COVID-19 eller har mistanke om at være smittet:
- Det er vigtigt at lade sig teste, så smitten ikke spreder sig, og borgere i kommuner med et højt smittetryk får nu mulighed for at tage både en hurtigtest og en PCR-test tæt på deres hjem. Hvis hurtigtesten er positiv, bør man altid tage en PCR-test bagefter, for den er mere nøjagtig og kan også finde varianter af corona, siger hun.
Sundhedsministeren meldte fredag ud, at der vil komme hurtigtest til Glostrup, Ishøj, Brøndby og Albertslund kommuner lørdag, men på grund af praktik går Brøndby og Albertslund først i gang mandag 1. november.
Se adresser og åbningstider til PCR-test i Region Hovedstaden
Resultatet af en corona-test kan hentes på App-en MinSundhed eller Coronapas
Pressemeddelelse fra Styrelsen for Forsyningssikkerhed om genindførelse af hurtigtest
Læs mere på test og smitteopsporing på coronasmitte.dk
For yderligere kontakt regionens pressevagt på presse@regionh.dk
Information om Region Hovedstaden
Følg pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Ekstra tryghed i nattelivet til jul og nytår3.11.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Når julefrokosterne fylder i København, er der hjælp at hente i nattelivet. Region Hovedstadens Akutberedskab stiller igen i år Den mobile behandlingsplads op på Regnbuepladsen ved Københavns Rådhus. Sammen med Københavns Politi, Københavns Kommune, Beredskabsstyrelsen og Hovedstadens Beredskab er Akutberedskabet med til at skabe tryghed i byen fra J-dag og frem til nytår.
Vaccinationssæsonen begynder i dag med tilbud om vaccination på regionens hospitaler og med vaccinationssteder i alle kommuner i Region Hovedstaden1.10.2026 06:02:00 CEST | Pressemeddelelse
Første oktober åbner Region Hovedstadens vaccinationssteder op for vaccination af borgere på 65 år og derover og andre sårbare borgere mod influenza og covid-19.
Nyt partnerskab skal give patienter bedre adgang til celleterapi15.9.2026 09:17:12 CEST | Pressemeddelelse
Region Hovedstaden og Cellerator har netop indgået et strategisk partnerskab om at styrke udviklingen og afprøvningen af avancerede behandlinger som celleterapi. Målet er at gøre vejen fra forskning til behandling kortere og give danske patienter hurtigere adgang til behandlingerne.
Markant flere lærer at redde liv12.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere end 700 beboere i 13 almene boligområder har alene i år lært livreddende førstehjælp. Det er det højeste antal, siden Region Hovedstadens Akutberedskab begyndte at uddanne beboere i områderne. Indsatsen i netop disse områder er særlig vigtig, fordi der her er flere hjertestop, samtidig med at færre overlever.
Skrøbelige ældre får måltider med hjem: Tilbud sænker risiko for genindlæggelser6.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ældre og skrøbelige patienter får gennem et ernæringsprojekt på Herlev og Gentofte Hospital små, appetitlige retter med hjem til det første døgn efter udskrivelse fra hospitalet. Foreløbige resultater viser, at patienterne er glade for tilbuddet og har en lavere risiko for at blive genindlagt efter udskrivelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
