Borgerdialog om Lynetteholm skydes i gang
7.9.2022 13:04:12 CEST | Københavns Kommune Økonomiforvaltningen | Pressemeddelelse

Hvad er vigtigt for dig, når Lynetteholm skal udvikles med alt fra boliger og grønne områder til cykelstier? Og hvad mener du, vi kan lære af de seneste 20 års byudvikling i København, når Lynetteholm skal udvikles?
Københavnerne skal inddrages, når Lynetteholm skal udvikles. Derfor skyder Københavns Kommune en ny borgerdialog i gang, der har til formål at samle idéer og input gennem en række aktiviteter og events. Tanker og tilbagemeldinger fra dialogen med københavnerne samles herefter i en grønbog, som bliver lagt frem til politisk drøftelse i Borgerrepræsentationen.
”Lynetteholm er et stort projekt. Derfor har der også helt forståeligt været meget diskussion om projektet. Vi skal udvikle byen sammen, og jeg mener, at der er behov for, at vi genstarter samtalen om Lynetteholm med et langt større fokus på borgerinddragelse og dialog. Det skylder vi hinanden. Derfor skyder Københavns Kommune nu en borgerdialog i gang, hvor vi tager rundt i alle bydelene for at få input og idéer til, hvordan den nye bydel skal indrettes,” siger overborgmester Sophie Hæstorp Andersen (S) og fortsætter:
”Jeg mener, at Lynetteholm grundlæggende er et godt projekt. København og hovedstadsområdet skal stormflodssikres, og det eneste, der i dag stiger hurtigere end vandet i havet, er boligpriserne i byen. Jeg håber, at rigtig mange københavnere har lyst til at deltage i samtalen og bidrage til den videre udvikling af en fælles, grøn og bæredygtig ny bydel i København.”
Startskuddet til borgerdialogen går den 15. september 2022, hvor du kan deltage i Åbent Værksted om Lynetteholm. Herefter har du gennem en række aktiviteter mulighed for at give din mening og input til kende ved pop-up-dialog og events rundt i alle Københavns 12 bydele. Det vil være alt fra middagsarrangementer i folkekøkkener rundt i byen, hvor du får mulighed for at diskutere projektet med din sidemand, pop-up-dialog på gadeplan, online spørgeskemaundersøgelse til inddragelse af skoleklasser.
Kom til Åbent Værksted den 15. september og borgermøde den 29. september
Åbent Værksted er et åbent hus-arrangement, hvor københavnere i alle aldre kan give deres input og idéer videre og få mulighed for at stille spørgsmål til fageksperter fra Københavns Kommune, By & Havn, Metroselskabet og Sund & Bælt. Der vil være visionsværksted for børn og voksne, hvor man med ord, stemningskort eller tegninger kan fortælle, hvad der er vigtigt, når Lynetteholm skal indrettes med boliger, erhverv, grønne områder, kultur- og fritidsaktiviteter mv. Der vil være 100 gratis madbilletter til de første besøgende.
Ved borgermødet den 29. september kan du få information om den Strategiske Miljøvurdering af planen for byudvikling og infrastruktur til Østhavnen, herunder Lynetteholm. Her vil fageksperter give information om høringen, og du kan stille spørgsmål til hovedkonklusionerne i planen.
For mere information om borgerdialogen og program for aktiviteterne se: www.kk.dk/lynetteholm
Kontakt
Yderligere information samt kontakt til overborgmester Sophie Hæstorp Andersen via presse- og kommunikationskonsulent Anette Amalie Juhl Lindschouw på tlf. 26 13 65 49.
Tid og sted
- Åbent Værksted torsdag 15. september 2022 fra kl. 17-19 i Aamanns Køkken & Event, Refshalevej 163A.
- Borgermøde torsdag 29. september 2022 kl. 19-21.
Fakta
- Københavns Kommunes borgerdialog om Lynetteholm går i gang 15. september 2022 og løber hele efteråret.
- Et bredt flertal i Folketinget og i Borgerrepræsentationen har besluttet, at Lynetteholm skal etableres som halvø og jorddepot. Men det er endnu ikke besluttet, hvordan den nye bydel skal indrettes. Derfor inviterer Københavns Kommune til en række aktiviteter, hvor københavnerne inddrages og både kan give input og stille spørgsmål til projektet og udviklingen af Lynetteholm.
- Den Strategiske Miljøvurdering (SMV) af planen for byudvikling og infrastruktur til Østhavnen, herunder Lynetteholm, blev sendt i offentlig høring den 22. august 2022 og løber frem til 9. januar 2023. Transportministeriet er myndighed på høringen, som kan tilgås her: Offentlig høring af den strategiske miljøvurdering af udviklingen af Østhavnen, herunder Lynetteholm (trm.dk)
Billeder

Information om Københavns Kommune Økonomiforvaltningen
Københavns Kommune ØkonomiforvaltningenKøbenhavns Rådhus
1599 København V
33 66 33 66https://www.kk.dk
Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Økonomiforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Økonomiforvaltningen
Spektakulært vandkulturhus på Papirøen åbner den 5. december 202622.10.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når det nye vandkulturhus KAI slår dørene op, venter en vandoplevelse ud over det sædvanlige. Bassiner i flere niveauer, wellness, bademuligheder i havnen og kulturhus. Arkitektur i verdensklasse. Et nyt mødested er skabt i hjertet af Københavns Havn.
Kystlandskab på Lynetteholm får ekstra løft: Sådan kommer det til at se ud6.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I 2025 afsatte Københavns Kommune 25 mio. kr. til at gøre kystlandskabet på Lynetteholm endnu bedre. Nu løfter kommunen sløret for, hvordan midlerne skal bruges. Københavnerne kan se frem til et unikt udflugtsmål.
Overborgmester til New York Climate Week: ”Vi bliver nødt til at bygge meget mere for at løse boligkrisen i storbyer verden over – men ikke med klimaskyklapper for øjnene”21.9.2026 08:49:00 CEST | Pressemeddelelse
Byggeriet står for 37 % af de globale CO2-udledninger. Samtidig er der akut boligkrise i storbyer verden over, mens klimaet er presset. Københavns overborgmester og Vice Chair i C40 Sisse Marie Welling er taget til New York Climate Week som keynote speaker med et klart budskab.
Nye tal: Så få studieboliger er der i København9.9.2026 06:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er alt for få studieboliger i forhold til antallet af studerende i landets hovedstad.
Partier indgår bred aftale om Københavns Kommunes budget for 20273.9.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
SF, Enhedslisten, Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Venstre, Liberal Alliance, Alternativet og Dansk Folkeparti er blevet enige om en aftale om Københavns Kommunes budget for 2027.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum