Kystdirektoratet

Bor du i kystzonen? Så kom til møde med Kystdirektoratet

Del
Det kan være svært at gennemskue, hvordan man skal søge, og hvad det kræver, hvis man for eksempel gerne vil have lov til at udvide sin terrasse ved sommerhuset i klitten, opankre sin båd ved en bøje eller beskytte sit hus mod erosion. Derfor tager Kystdirektoratet nu rundt i landet for at hjælpe borgerne med ansøgningsprocessen.
På Kystdirektoratets møder vil du få lejlighed til at stille spørgsmål til en fagmedarbejder.
På Kystdirektoratets møder vil du få lejlighed til at stille spørgsmål til en fagmedarbejder.

På seks møder kan du i efteråret møde Kystdirektoratet, som vil skitsere ansøgningsprocessen for aktiviteter inden for de forskellige områder: klitfredning, strandbeskyttelse, kystbeskyttelse og anlæg på søterritoriet.

På møderne vil der være ”spørgetime”, hvor der blive rig mulighed for at stille opklarende spørgsmål til en fagperson, som er inde i processen for de enkelte områder. Du vil med andre ord kunne få overblik over, hvordan du griber en ansøgning om tilladelse eller dispensation an.

Præsentation af kystanalyse

På møderne vil Kystdirektoratet desuden kort præsentere den netop offentliggjorte kystanalyse, som ser på den 7.300 km. lange kystlinje i Danmark. Der vil naturligvis være lejlighed til at stille spørgsmål til analysen.  Analysen ligger tilgængelig på Kystdirektoratets hjemmeside www.kyst.dk.

Møderne afholdes i:

  • Haderslev d. 5. november 2016 kl. 14.00-16.00, Idrætscenter, Stadionvej 5, 6100 Haderslev. Tilmelding senest den 30. okt.
  • Svendborg d. 11. november 2016 kl. 17.00 -19.00, Idrætscenter ryttervej 70, 5700 Svendborg. Tilmelding senest den 3. nov.
  • Vordingborg d. 12. november 2016 kl. 10.00 -12.00, Holberggård Konference, Strandgårdsvej 8, 4760 Vordingborg. Tilmelding senest den 3. nov.
  • Hillerød d. 12. november 2016 kl. 15.00 – 17.00, C4 Videncenter, Krakasvej 17, 3400 Hillerød. Tilmelding senest den 3. nov.
  • Nykøbing Mors d. 16. november 2016 kl. 19.00 – 21.00, Jyske Bank Mors Arena, H.C. Ørstedsvej 15, 7900 Nykøbing Mors. Tilmelding senest den 8. nov.
  • Silkeborg d. 22. november 2016 kl. 19.00 – 21.00, Medborgerhuset Silkeborg, Bindslevsplads 5, 8600 Silkeborg. Tilmelding senest den 14. nov.
  •  

Øvrige mødesteder ses på Kystdirektoratets hjemmeside www.kyst.dk, hvor nødvendig tilmelding sker på siden ”Tilmelding”.

Alle er velkomne, og det er gratis at deltage.

For mere information:

Presse- og kommunikationsmedarbejder i Kystdirektoratet, Jette Stensgaard, jst@kyst.dk,  tlf.: 91357432 

Billeder

På Kystdirektoratets møder vil du få lejlighed til at stille spørgsmål til en fagmedarbejder.
På Kystdirektoratets møder vil du få lejlighed til at stille spørgsmål til en fagmedarbejder.
Download

Information om Kystdirektoratet

Kystdirektoratet



Følg pressemeddelelser fra Kystdirektoratet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Kystdirektoratet

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye