Bookwalk i Fruens Plantage
24.9.2021 11:30:00 CEST | Næstved Bibliotek og Borgerservice | Pressemeddelelse

Vi læser en bog til hver gang. Når vi mødes, får I en kort introduktion til bogen samt stikord til samtale, når vi efterfølgende skal gå rundt og nyde den smukke natur i Fruens Plantage. Vi standser på udvalgte steder og samler op på snakken. Det handler om at dele gode læseoplevelser og nyde naturen på en og samme tid.
Litteratursnak i det grønne
– I Næstved-gruppen har vi gennem flere år gået langs med Susåen og ind i den skønne Herlufsholm Skov, både forår og efterår. I foråret har jeg sammen med en kollega lavet flere guidede ture i Fruens Plantage. Og derfor lægger jeg nu årets sidste bookwalk her, fortæller bibliotekar og kulturformidler Vibeke Sølling, som fører læserne igennem de grønne områder og ind i bøgernes verden på de såkaldte ”bookwalks”.
Temaet dette efterår er personlige fortællinger. Bogen til den sidste bookwalk er:
Rampen (2020) af Jesper Stein, som kommer og holder foredrag på Næstved Bibliotek mandag den 25. oktober kl. 19.00-21.00. Bogen kan afhentes i Info-skranken på Næstved Bibliotek fra den 27. september.
Medicin for sjælen
Læsning som terapi er slet ikke nyt. Allerede i oldtiden betragtede man bøger som "medicin for sjælen". Og i dag viser hjerneforskning, at der sker målbare ændringer i hjernestrukturen, når vi læser litteratur. - Det er så dejligt at læse. Og det giver noget helt særligt at gå og tale om bøger ude i naturen, slutter Vibeke Sølling, som sammen med en kollega kører projektet Hold Hjernen Frisk med kulturelle ture for seniorer i naturen.
RENT PRAKTISK: Vi gennemfører vores ture, så vidt vejret tillader. Du skal kunne gå de ca. 3,5 km i Fruens Plantage. Husk gode sko og tøj, der passer til vejret. Tag evt. noget med at drikke.
TID OG STED:
Mandag den 18. oktober kl. 10.00 på parkeringspladsen ved Fruens Plantage – indkørsel fra Ny Præstøvej 304.
Gratis, men tilmelding på www.naesbib.dk. Alle er velkomne, men der er et begrænset antal pladser.
Info: Vibeke Sølling, tlf. 5588 4123, mail: visje@naestved.dk
Kontakter
Vibeke SøllingBibliotekar
Tlf:5588 4123visje@naestved.dkBilleder

Information om Næstved Bibliotek og Borgerservice
- består af Næstved Bibliotek, Fensmark Bibliotek, Fuglebjerg Bibliotek, Glumsø Bibliotek og Korskilde Bibliotek. Sammen driver vi et moderne biblioteks- og borgerservicetilbud for alle borgere i Næstved Kommune med det erklærede formål, at borgerne opnår indsigt og udsyn til at navigere i eget liv.
Følg pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
Kulturnat på biblioteket – en aften i fremtiden10.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fredag den 2. oktober er der Kulturnat i Næstved. På Næstved Bibliotek kan du fra kl. 16.00-20.00 opleve et inspirerende kulturprogram for hele familien.
Ny omgang 'Bøger og Bolognese' i Glumsø7.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Café Rejseladen i Glumsø og Næstved Bibliotek byder endnu engang lokale børnefamilier velkommen til to hyggelige aftener med 'Bøger og Bolognese' i efteråret.
Klassisk Lytteklub4.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Er du glad for klassisk musik, og har du lyst til at dele interessen med andre? Så er du velkommen i Klassisk Lytteklub på Næstved Bibliotek. Vi mødes første gang fredag den 25. september kl. 13.00-14.30.
Danmarks første kvindelige kriminalbetjent3.9.2026 08:34:27 CEST | Pressemeddelelse
Ellen Jensen-Saltø blev i 1920 Danmarks første kvindelige kriminalbetjent. Forfatter Frode Z. Olsen fortæller hendes historie torsdag den 24. september kl. 19.00-21.00 på Fuglebjerg Bibliotek.
Grøn Samtalesalon2.9.2026 11:12:55 CEST | Pressemeddelelse
Tag frøene – og fællesskabet – i egne hænder, når der er Grøn Samtalesalon på Næstved Bibliotek onsdag den 23. september kl. 17.00-20.00.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
