Bookmakernes Super Bowl-forventninger sætter rekord

Del

Bookmakerne forventer, at der sammenlagt scores omkring 58 point i Super Bowl mellem Atlanta Falcons og New England Patriots. Så høj en score har aldrig tidligere været forudsagt af spillemarkedet.

Årets slutspil i NFL har budt på adskillige rekorder, og Super Bowl er ingen undtagelse. Skal man tro både de amerikanske og danske bookmakere, er der lagt op til et festfyrværkeri af offensiv football natten til mandag 6. februar dansk tid i Houston. NordicBet er åbnet med en over/under-linje på 58 point, hvilket vil sige, at bookmakeren forventer, at den samlede pointhøst vil lægge sig tæt op ad dette tal.

Flere amerikanske bookmakere er åbnet i 58,5 og har siden modtaget så meget spil, at linjen er hævet til 59,5. Den hidtidige Super Bowl-rekord, når det gælder bookmakernes forventninger til pointhøsten, blev sat i 2010, hvor linjen lød på 57 point. Her levede New Orleans Saints og Indianapolis Colts dog ikke op til forventningerne. Kampen sluttede 31-17 til Saints.

”Som bookmakere er vi glade for høje forventninger til den samlede score. Generelt kan folk nemlig godt lide at spille på ”over”, når de skal se en kamp. Især når det er en kamp, der foregår midt om natten, hvor man skal forsøge at holde sig vågen. Trods den høje linje har vi da også allerede modtaget mest spil på, at kampen går over 58 point”, siger NordicBets pressechef Thomas Holm.

Også i Conference Finals blev der sat ny rekord for forventningerne til den samlede score. Her levede Falcons og Green Bay Packers op til totalen på 60 point med slutresultatet 44-21 til Falcons.

NordicBet gør i øvrigt selv sit bedste for at holde danskere vågne gennem Super Bowl-natten. Bookmakeren er vært for et stor Super Bowl-arrangement i Cirkusbygningen i København.

Super Bowl: Atlanta Falcons – New England Patriots

                                                                                       Over 58         Under 58

Samlet antal scorede point i kampen                             1,91               1,93

Find spillet på www.nordicbet.dk under Amerikansk Fodbold – NFL

 

Kontakter

Thomas Holm, pressechef hos NordicBet
Telefon: 26 77 85 66
Mail: thomas.holm@betssongroup.com

Links

Information om NordicBet

NordicBet
NordicBet
Flæsketorvet 26-28, 1. sal
1711 København V

+4526708566http://www.nordicbet.dk

Følg pressemeddelelser fra NordicBet

Skrive dig op her og du vil løbende modtage pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra NordicBet

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum