Wonderful Copenhagen

Bookingtal for hoteller i København: Endnu en katastrofal sommer truer hovedstadens turisme

10.5.2021 07:34:32 CEST | Wonderful Copenhagen | Pressemeddelelse

Del

Hele 85% under normalt niveau og markant lavere end sidste sommer, hvor krisen også hærgede hovedstadens turisme. Det er virkeligheden i de nye bookingtal for hotellerne i København.

Turismen uden for København satte sidste sommer og efterår, juli – oktober, ny rekord i antal overnatninger, primært i feriehusene, som i den periode havde en fremgang på 2,1 mio. overnatninger i forhold til før krisen. Samtidig sendte pandemien hovedstadens turisme i gulvet, hvor erhvervet havde sin værste sæson i dette årtusinde og afsluttede året med en tabt omsætning på næsten 28 mia. kr.

Og nu, på tærsklen til den forestående sommersæson 2021, trækker de mørke skyer sig igen op over den hårdt pressede hovedstadsturisme, hvor de internationale gæster normalvis udgør hovedparten af omsætningen.

Her ligger antallet af bookede hotelværelser i København for juni og juli samlet set på nuværende tidspunkt 51 pct. under niveauet for de samme måneder, målt på samme tidspunkt sidste år. Og målt i forhold til niveauet før krisen, i 2019, ligger de to forstående sommermåneder 85 pct. under normalniveau.

”Hovedstadens turismekrise er langt fra overstået. Tallene for sidste år taler sit tydelige sprog, og nu truer katastrofesommeren med at gentage sig. Det giver sig selv, at konsekvenserne for erhvervet er enorme, og med en normal omsætning på 53 mia. kr. og 63.000 beskæftigede før COVID-19, rækker krisen i hovedstadens turisme langt ud over turismeerhvervet,” siger Mikkel Aarø-Hansen, administrerende direktør i Wonderful Copenhagen.

Det dystre billede for hovedstaden vækker genkendelse hos en af hotelbranchens store aktører, Scandic Hotels, som har 27 hoteller spredt ud over hele Danmark, og heraf 11 i hovedstadsområdet.

”Billedet er værst i hovedstaden, og tallene fra 2020 er meget tydelige. De hårdest ramte hoteller var de seks hoteller, vi har i centrum af København. De hoteller var op til 80% under i omsætning i forhold til året før, og tendensen fortsætter desværre ind i 2021. Og krisen slutter desværre ikke efter genåbningen, men vil række flere år frem,” siger Søren Faerber, administrerende direktør for Scandic Hotels, Danmark.

”Vi må gøre alt, hvad vi kan, for at hjælpe turismeerhvervet i den forestående sæson, hvor hovedstaden igen står til at blive den helt store taber. Samtidig står det klart, at hovedstadens krise desværre ikke stopper efter genåbningen af Danmark. Der er brug for et ekstraordinært højt indsatsniveau - og tilsvarende økonomisk saltvandsindsprøjtning - så vi hurtigst muligt de kommende år kan genrejse hovedstadens turisme til niveauet før krisen og med fornyet fokus på bæredygtighed og innovation. Hovedstaden er i konkurrence med andre metropoler internationalt, og det bliver et langt hårdere game de kommende år,” siger Mikkel Aarø-Hansen.

De københavnske bookingtal stammer fra Benchmarking Alliance, som monitorerer hotelindustrien i hele Norden. 

Kontakter

Wonderful Copenhagen, Uffe Hartmann, ufh@woco.dk, mobil: 21 73 98 90


Scandic, Jette Steen, Jette.Steen@scandichotels.com, mobil: 23 68 04 55

Information om Wonderful Copenhagen

Wonderful Copenhagen
Wonderful Copenhagen
Nørregade 7B
1165 København K

+45 33257400http://www.wonderfulcopenhagen.dk

Wonderful Copenhagen er en netværksorganisation som arbejder for at fremme og udvikle erhvervs- og ferieturismen i Region Hovedstaden til gavn for almennyttige interesser.

Følg pressemeddelelser fra Wonderful Copenhagen

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Wonderful Copenhagen

Over 10.000 omtaler i internationale medier: Innovativt tiltag i Københavns turisme går verden rundt20.7.2026 07:31:59 CEST | Pressemeddelelse

Det vækker opsigt verden over, at turister i Danmarks hovedstad bliver belønnet for at bidrage positivt ved eksempelvis at samle affald, ankomme med tog eller for at tage ud af byen for at opleve et større område af hovedstaden med konceptet CopenPay. Og den innovative tilgang til at arbejde med turisters adfærd skaber stor interesse hos både mindre og større medier verden over, heriblandt: BBC, CNN, The New York Times, Der Spiegel, The Guardian, Reuters og The Washington Post. I alt har der nu været over 10.000 internationale medieomtaler af CopenPay, siden Wonderful Copenhagen lancerede det som et nyt tiltag i 2024, og optællingen nærmer sig nu 11.000. Omtalerne af CopenPay og Danmarks hovedstad er ikke kun i de store, velkendte medier på tværs af Europa og USA, men også Australien og store dele af Asien tæller godt med, og derudover har der været omtaler i store dele af Sydamerika og flere steder i Afrika. ”Over 10.000 omtaler i internationale medier er virkelig, virkelig meget, og

Københavns belønning af turisters adfærd er blevet global succes: Nu lancerer hovedstaden ny CopenPay, som kører hele året rundt11.6.2026 07:00:43 CEST | Pressemeddelelse

Turister, der ankommer med tog til hovedstaden, der vælger cyklen som transportmiddel rundt i byen, der samler affald, tager på opdagelse uden for byen eller på anden vis bidrager til en positiv adfærd, bliver belønnet med CopenPay. Det har vakt stor interesse verden rundt, at Danmarks hovedstad er begyndt at belønne turister, der aktivt vælger at gøre noget godt for byen under deres besøg. CopenPay er både gået verdens medier rundt, og samtidig er flere byer blevet inspireret og har nu lavet deres egen version. Og nu er CopenPay tilbage i hovedstaden, og denne gang ikke bare hen over sommeren, men nu som et tiltag, der skal inspirere turisterne hele året rundt. Så når den nye version af CopenPay går i luften i hovedstaden d. 22. juni, er det uden slutdato. "Vores hovedstad er en populær destination for internationale besøgende, som skaber beskæftigelse og lægger milliarder i vores samfundsøkonomi og er med til at holde gang i vores butikker og kulturliv, men vi vil endnu mere med turi

København tager stort hop op på global liste: Danmarks hovedstad nu blandt de mest populære byer i verden til kongresser19.5.2026 13:05:17 CEST | Pressemeddelelse

Det er kun få byer som eks. Lissabon, Paris og Singapore, der er mere populære som kongresby end den danske hovedstad. Det viser helt ny opgørelse over, hvordan de internationale kongresbyer har klaret sig i 2025, og her ligger København nu på en flot 7. plads globalt set. Det er et stort hop op ad listen fra en 13. plads året før. De internationale byer er i hård konkurrence med hinanden om at tiltrække de eftertragtede kongresser, der både skaber stor omsætning, beskæftigelse og globale platforme for lokale virksomheder og videnmiljøer inden for de områder, kongresserne beskæftiger sig med. Så bag hver enkel kongres i hovedstaden ligger der et stort arbejde med sikre, at værtskabet lander her og ikke hos konkurrenterne rundt i verden. Wonderful Copenhagen samler derfor brede danske partnerskaber og laver hvert år ca. 100 officielle bud med København som værtsby, som har den nødvendige kapacitet til at huse de store kongresser. Og her er glæden over en 7. plads rigtig stor: ”En 7. pla

16 destinationer fra hele verden besøger København for at lære om grøn omstilling af storbyen og turismen19.3.2026 07:43:28 CET | Pressemeddelelse

De kommer både fra nær og fjern, fra eks. New York og Montreal, fra Caribien, fra Mallorca og fra europæiske byer. En lang række turistdestinationer fra hele verden er i København i de her dage for at lære om, hvordan Danmarks hovedstad de sidste årtier har udviklet sig til at blive en global foregangsby – både i forhold til at udvikle byen og dens turisme i mere bæredygtig retning. Det er Wonderful Copenhagen sammen med den internationale tænketank Destination Think, der er vært på arrangementet, hvor både Københavns Kommune og en lang række af hovedstadens aktører deler ud af deres erfaring. Formålet er at give de besøgende destinationer ny inspiration til, hvordan de selv kan sætte skub på udviklingen af turismen i en mere bæredygtig retning. Arrangementet holdes i kølvandet på den store globale interesse, der har været for Wonderful Copenhagens initiativ, CopenPay, hvor turister bliver belønnet for at eks. at samle affald, ankomme med tog, tage cyklen og i det hele taget bidrage lo

Dansk succes skal ændre adfærd hos turister ude i verden: Hovedstadens CopenPay lanceres globalt3.12.2025 07:38:44 CET | Pressemeddelelse

Efter flere internationale priser og at have gået verdens medier rundt, lancerer Wonderful Copenhagen nu CopenPay i en global model. Nudging-initiativet belønner turister for eks. at samle affald, ankomme med tog, tage cyklen og i det hele taget bidrage lokalt. Syv ud af 10 deltagere melder tilbage, at de efterfølgende har ændret adfærd. Nu er flere internationale byer klar til at kopiere det danske initiativ.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye