Booking.com

Booking.com præsenterer modtagerne af Traveller Review Awards 2023 og dette års mest indbydende steder i verden

Del

● 1,36 millioner rejseudbydere – en ny rekord – anerkendes for deres gæstfrihed med en Traveller Review Award 2023, herunder 2788 i Danmark 

● For sjette år i træk er det lejligheder (629.421) der får flest priser globalt set, i Danmark er lejligheder (789) også den mest belønnede type overnatningssted, efterfulgt af feriehuse (776) og bed & breakfast-steder (404) 

● Næsten hver tiende modtager af en pris på globalt plan har også fået mærkaten ”Bæredygtigt valg” takket være deres tiltag for at blive mere bæredygtige 

● Polignano a Mare i Italien får debut på toppen af listen over dette års mest indbydende steder i verden, og La Rioja i Spanien er også ny på listen over de mest indbydende regioner i verden i 2023

KØBENHAVN – 7. FEBRUAR 2023 – I takt med at rejser vender tilbage i de fleste dele af verden, anerkender Booking.coms årlige Traveller Review Awards for 11. år i træk rejseudbydere fra 220 forskellige lande og områder for deres indsats for konsekvent at yde en fantastisk service og gæstfrihed i det forløbne år. Baseret på mere end 240 millioner verificerede anmeldelser fra rejsende på Booking.com får 1.364.415 overnatningspartnere, 230 udbydere af billeje og 58 leverandører af lufthavnstaxaer i år en Traveller Review Award. Igen i år fører Italien med i alt 170.638 priser til overnatningssteder, efterfulgt af Spanien (108.217), Frankrig (103.365), Tyskland (76.479), Kroatien (64.206), Polen (60.721), Storbritannien (60.697), Grækenland (54.473), Brasilien (53.658) og USA (46.839).

Lejligheder og huse skiller sig fortsat ud 
For sjette år i træk ligger lejligheder øverst på listen med i alt 629.421 partnere på globalt plan der bliver anerkendt for deres indsats i 2023 med Traveller Review Award. I Danmark er det også lejligheder (789) der får flest priser, efterfulgt af feriehuse (776), bed & breakfast-steder (404), hoteller (276) og pensionater (121). Ser man på unikke overnatningssteder har Danmark i alt 2414 feriehuse, lejligheder og andre unikke overnatningssteder, der har fået tildelt en pris i 2023.

En mere bæredygtig rejseoplevelse 
Næsten hver tiende modtager af årets priser (122.095) har også fået mærkaten ”Bæredygtigt valg” takket være deres indsats for at blive mere bæredygtige. Faktisk var der tre gange så høj sandsynlighed for overnatningssteder i bæredygtighedsprogrammet for at få en Traveller Review Award i 2023 sammenlignet med dem der ikke har mærkaten ”Bæredygtigt valg”. Af alle typer overnatningssteder der fik en Traveller Review Award i 2023, var hoteller den type med flest overnatningssteder i bæredygtighedsprogrammet (15%). 

Christin SchmidtRegional Manager Nordics hos Booking.com, siger: "Det er opmærksomheden på de helt små detaljer ved indtjekning eller at give tips til at opleve et rejsemål som en lokal, der viser, hvordan vores partnere er der for de rejsende på mange forskellige måder hver eneste dag. Disse priser er vores måde at takke dem for deres dedikation, for at få alle til at føle sig velkomne og for at gøre sig umage for at skabe fantastiske oplevelser for vores kunder. Det kan være alt fra en venlig hilsen fra en taxachauffør i lufthavnen til at skrive en sød besked der venter gæsterne på værelset. Vores passionerede partnere er med til at gøre hvert eneste ophold til noget særligt."

Verdens mest indbydende steder i 2023 
Årets mest indbydende steder strækker sig over fem kontinenter og byder på skjulte perler ved kysten, landlige rejsemål omgivet af storslået natur og en energisk latinamerikansk storby. De er udvalgt baseret på deres andel af overnatningspartnere der har fået en Traveller Review Award i 2023*, og de kan give selv de mest erfarne rejsende inspiration til fremtidige ophold. 

Verdens mest indbydende destinationer i 2023

  1. Polignano a Mare, Italien
  2. Hualien City, Taiwan
  3. San Sebastián, Spanien
  4. Dresden, Tyskland
  5. Klaipeda, Litauen
  6. York, Storbritannien
  7. Ushuaia, Argentina
  8. Porto De Galinhas, Brasilien
  9. Mexico City, Mexico
  10. Gold Coast, Australien

Du kan læse mere om alt, hvad disse destinationer har at byde på i denne rejseguide

Danmarks mest indbydende destinationer i 2023 
Når man zoomer ind på Danmark, er den mest indbydende destination Ribe, som også er Danmarks ældste by. På listen finder vi en række destinationer i Jylland, men også de to fynske byer Odense og Svendborg, og ikke mindst Rudkøbing på Langeland er kommet med på listen over de mest indbydende destinationer i 2023.

Danmarks mest indbydende destinationer i 2023

  1. Ribe, Syddanmark
  2. Herning, Midtjylland
  3. Billund, Syddanmark
  4. Silkeborg, Midtjylland
  5. Odense, Syddanmark
  6. Aarhus, Midtjylland
  7. Svendborg, Syddanmark
  8. Skagen, Nordjylland
  9. Læsø, Nordjylland
  10. Rudkøbing, Syddanmark 

Verdens mest indbydende regioner i 2023*

  1. La Rioja, Spanien
  2. Epirus, Grækenland
  3. Oberösterreich, Østrig
  4. County Down, Storbritannien
  5. Mures, Rumænien
  6. Marlborough, New Zealand
  7. Ninh Bình, Vietnam
  8. Limón, Costa Rica
  9. Newfoundland & Labrador, Canada
  10. North Dakota, USA

KONTAKTOPLYSNINGER
Kontakt Booking.coms presseafdeling i Danmark for mere information. 
Booking@aspekta.dk

Note til redaktører: 
For at blive tildelt en pris skal overnatningspartnere i gennemsnit have en anmeldelseskarakter på mindst 8,0 (ud af 10) og minimum 3 anmeldelser d. 30. november 2022 kl. 23.59 (CET). Biludlejere skal i gennemsnit have en anmeldelseskarakter på mindst 8,5 (ud af 10) og minimum 20 anmeldelser d. 30. november 2022 kl. 23.59 (CET). For at blive tildelt en pris skal udbydere af lufthavnstaxaer have en anmeldelseskarakter på mindst 4,5 (ud af 5) og have gennemført 5.000 ture pr. 30. november 2022 kl. 23.59 (CET). 

Det er kun kunder der har gennemført et ophold på et overnatningssted, lejet en bil eller kørt med en (lufthavns)taxa, der kan skrive en anmeldelse på Booking.com. Ingen af disse anmeldelser bliver redigeret eller tilpasset på nogen måde. Rejsende kan bruge dem til at få en pålidelig beretning om de rejsendes reelle oplevelser af ethvert overnatningssted eller enhver transportydelse på Booking.com. 

*Rejsemålene er blevet inddelt efter det samlede antal modtagere af Traveller Review Award 2023 sammenlignet med det samlede antal kvalificerede overnatningssteder i byen eller regionen (gælder kun overnatningssteder). Rejsemålene skulle også have et antal vindere der lå over gennemsnittet, for at komme med på denne liste (minimum 500 modtagere af prisen for destinationer og minimum 500 modtagere for regioner), og de er blevet organiseret for at opnå bred geografisk dækning. 

Nøgleord

Information om Booking.com

Om Booking.com:  
Booking.com er en del af Booking Holdings Inc. (NASDAQ: BKNG) og har en mission om at gøre det nemmere for alle at opleve verden. Ved at investere i teknologi der gør det nemmere at rejse, forbinder Booking.com millioner af rejsende med uforglemmelige oplevelser hver eneste dag. Du kan få flere oplysninger ved at følge @bookingcom på sociale medier eller på globalnews.booking.com.

Følg pressemeddelelser fra Booking.com

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Booking.com

Booking.com løfter sløret for dette års mest indbydende rejsemål og for modtagerne af Traveller Review Awards 202424.1.2024 13:00:00 CET | Pressemeddelelse

Et rekordhøjt antal på 1,48 millioner partnere i 221 lande og områder anerkendes for deres store gæstfrihed med en Traveller Review Award 2024, herunder 3384 partnere i Danmark. Det største antal prismodtagere finder man for 7. år i træk i Italien med i alt 181.012 priser, efterfulgt af Spanien (125.611), Frankrig (124.361), Tyskland (86.910) og Storbritannien (74.754). Lejligheder er for 7. år i træk den mest prisbelønnede type overnatningssted med over 710.000 modtagne priser globalt set, mens feriehuse (213.824) for anden gang sniger sig foran hoteller (179.357) som nummer to. Arraial d'Ajuda i Brasilien tager prisen som dette års mest indbydende sted på jorden, mens Perthshire i Storbritannien også træder ind i rampelyset som jordens mest indbydende region i 2024.

Booking.com offentliggør de udfordringer LGBTQ+-rejsende fortsat står overfor, og idéer til hvordan vi opnår mere inkluderende rejseoplevelser for alle2.6.2022 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse

82% af LGBTQ+-rejsende har haft mindre imødekommende eller ubehagelige oplevelser når de har rejst, og 64% siger at de er nødt til at tænke på deres sikkerhed og velvære Booking.coms Proud Hospitality-program findes nu også på fransk og lanceres snart på tysk og spansk, programmet støtter overnatningssteder i at give de LGBTQ+-rejsende endnu mere inkluderende og imødekommende oplevelser Mere end 10.000 overnatningssteder i hele verden bliver nu anerkendt for deres tiltag indenfor inklusion med mærkaten Travel Proud på Booking.com København, 2. JUNI 2022: Ordet "rejse" og dets konnotationer bør få en til at tænke på positive oplevelser, eventyr og fornøjelse. Men for mange LGBTQ+-rejsende fra hele verden kan virkeligheden være en anden når de rejser. En ny undersøgelse fra den førende digitale rejseplatform, Booking.com, viser at 82% af LGBTQ+-rejsende har haft mindre imødekommende eller ubehagelige oplevelser når de rejser. Den hidtil mest omfattende undersøgelse af rejser for LGBTQ+-p

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye