Bonus på vej til vvs-installationsvirksomheder
Kun 20 erhvervsuddannelser opfyldte i 2017 kriterierne for at blive godkendt som en fordelsuddannelse – vvs-energiuddannelsen var en af dem. Dermed kan vvs-installationsvirksomhederne se frem til en kontant bonus for de uddannelsesaftaler, der blev indgået sidste år. Hos brancheorganisationen TEKNIQ håber man, at flere unge finder vej til vvs-energiuddannelsen, og at endnu flere virksomheder gør plads til de unge.

Undervisningsministeriet har netop offentliggjort listen over de 20 erhvervsuddannelser, der i 2017 levede op til kriterierne for at være en fordelsuddannelse. Vvs-energiuddannelsen er en af de 20 uddannelser, der klarede kravene, og derfor kan alle vvs-installationsvirksomheder, som i 2017 indgik aftale med lærlinge, se frem til en kontant bonus.
”Det er utroligt flot, men også forventet, at vvs-energiuddannelsen har gjort sig fortjent til status som fordelsuddannelse. Og det er godt i tråd med branchens tradition for at tage rigtig mange lærlinge,” siger Tina Voldby, underdirektør hos TEKNIQ Installationsbranchen, der repræsenterer de danske el- og vvs-installationsvirksomheder.
Faktisk blev der indgået 813 uddannelsesaftaler i 2017 svarende til en stigning på 3,4 procent i forhold til 2016.
Den bekræftede status som fordelsuddannelse betyder, at der udløses en fordelsbonus til virksomhederne på maksimalt 5.000 kr. pr. helårslærling. Størrelsen på bonussen afhænger således af, hvornår på året aftalen er indgået. Derudover bliver bonus per praktikårselev beregnet forholdsmæssigt ud fra en samlet pulje på 20 mio. kr. til fordelsbonus i 2017.
Vvs-energiuddannelsen er den næststørste erhvervsuddannelse, der lever op til fordelskravene i 2017.
”Det er vi stolte af, og det vidner jo om at branchen tager sit uddannelsesansvar endog meget seriøst. Vi håber, at vvs-energiuddannelsens status som fordelsuddannelse sender et klart signal til de dygtige unge om, at her en uddannelse, hvor der er praktikplads og en branche med gode beskæftigelses- og karrieremuligheder,” siger Tina Voldby.
”Vi har brug for, at flere unge vælger en erhvervsuddannelse, hvis vi skal sikre den fremtidige strøm af dygtig, faglært arbejdskraft, som vi har så stort brug for,” siger Tina Voldby.
FAKTA: Kravene for at blive fordelsuddannelse
For at blive godkendt som fordelsuddannelse, skal den enkelte erhvervsuddannelse leve op til tre overordnede kriterier:
- Der er frit optag til uddannelsen.
- andelen af uddannelsesaktive elever, som har kvalificeret sig til at påbegynde hovedforløbet på fordelsuddannelsen, og som efter tre måneder ikke har indgået en uddannelsesaftale med en arbejdsgiver, må ikke overstige 10 procent i bonusåret – i dette tilfælde 2017.
- Omfanget af skolepraktik må ikke overstige 15 procent på den enkelte fordelsuddannelse set over et år.
Nøgleord
Kontakter
Yderligere oplysninger:
Tina Voldby, underdirektør i TEKNIQ, mobil 20 12 82 83
Billeder

Information om TEKNIQ Installationsbranchen
TEKNIQ repræsenterer 2.800 tekniske installationsvirksomheder. Installationsbranchen beskæftiger 45.000 medarbejdere og har en årlig omsætning på 50 milliarder kroner. Medlemsvirksomhederne beskæftiger sig med tekniske installationer, primært inden for det autoriserede område.
Følg pressemeddelelser fra TEKNIQ Installationsbranchen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TEKNIQ Installationsbranchen
Hver tiende varmepumpe installeres med fejl29.1.2019 07:21:44 | Pressemeddelelse
Salget af varmepumper stiger stadig hastigt, men en ny undersøgelse slår skår i glæden. 1 ud af 10 varmepumper, der bliver installeret i helårsboliger, giver således husejerne problemer. Brancheorganisationen TEKNIQ opfordrer til, at godkendelsesordningen for de virksomheder, der installerer pumperne, gøres obligatorisk.
Kontrol: To ud af tre LED-produkter er ulovlige25.1.2019 05:12:56 | Pressemeddelelse
Sikkerhedsstyrelsen har fundet fejl på 19 ud af 30 tilfældigt udvalgte LED-belysningsprodukter. Fabrikanterne skal stramme op, lyder det fra både Sikkerhedsstyrelsen og brancheorganisationen TEKNIQ.
Slip boligjobordningen ud af spændetrøjen15.1.2019 13:59:56 | Pressemeddelelse
Det giver god mening, når skatteministeren inviterer S og DF til at deltage i overvejelser om den fremtidig udformning af boligjobordningen. Det siger brancheorganisationen TEKNIQ. Her opfordrer man til, at politikerne benytter lejligheden til at kigge nærmere på både form og indhold, hvis ordningen for alvor skal styrke den grønne omstilling og samtidig fungere som et effektivt middel i kampen mod det sorte arbejde.
Nettet flyder med ulovlige armaturer18.12.2018 06:00:00 | Pressemeddelelse
Fire ud af seks tilfældigt udvalgte armaturer købt på internettet er ikke godkendt til drikkevand og kan derfor ikke bruges i Danmark. Det viser en markedskontrol, som Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har gennemført. Ifølge brancheorganisationen TEKNIQ stiller det både forbrugere og installatører i en meget uheldig situation.
Der er kamp om medarbejderne - men ingen rekrutteringspanik i installationsbranchen14.12.2018 10:17:06 | Pressemeddelelse
Nye tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering viser, at det bliver stadig sværere for danske virksomheder at rekruttere de ønskede medarbejdere. Det gælder også i el- og vvs-branchen, hvor man dog ifølge brancheorganisationen TEKNIQ stadig er i stand til at finde løsninger på rekrutteringsudfordringerne.
Hold fokus på erhvervslivet30.11.2018 16:40:24 | Pressemeddelelse
Finansloven for 2019 handler i vid udstrækning om at bedre forholdene for landets pensionister og stramme udlændingepolitikken. Hos brancheorganisationen TEKNIQ opfordrer man til, at politikerne også husker fortsat at arbejde for at forbedre og forenkle forholdene for dansk erhvervsliv.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum