Bøn til justitsminister: Sig, når bandemedlemmer forlader fængslet

Del
Beskæftigelses- og Integrationsborgmester i København, Cecilia Lonning-Skovgaard (V), beder justitsministeren om et overblik over personer med rocker- og bandetilknytning på vej på fri fod.

Endt afsoning er ikke bare en chance for en tremmefri tilværelse, men en chance for en ny start.

Derfor er det afgørende, at Københavns Kommune får hurtig besked, når rocker- eller bandemedlemmer er på vej ud af fængslet.

Sådan lyder opfordringen i et brev, som beskæftigelses- og Integrationsborgmester i København, Cecilia Lonning-Skovgaard (V), har sendt til justitsminister Nick Hækkerup.

”Når borgere med relation til de kriminelle bandemiljøer kommer ud af fængslet og søger om ydelse, sætter vi som kommune alt ind på, at de skal sættes i sving. De skal aktiveres og have hjælp til at finde job, uddannelse og en vej ud af kriminalitet. Men en stærk tidlig indsats fra os kræver, at vi ved, at de er på vej,” siger borgmesteren.

Men det halter lige nu med, at kommunen kan få et samlet overblik over, hvor mange fængslede med rocker- eller bandetilknytning, som løbende løslades fra landets fængsler og kommer tilbage i byens gader.

Konkret har politiet meddelt kommunen, at de af monitorerings- og efterforskningshensyn principielt ikke deler denne type oplysninger.

”Jeg har fuld forståelse for, at der er vigtige hensyn, der skal tages, når det gælder deling af oplysninger om borgeres relationer til organiserede kriminelle miljøer. Men vi har brug for at få at vide, hvor mange løsladte med rocker- eller banderelation vi vil komme til at tage imod, så vi kan hjælpe dem med at få det bedste mulige ud af deres løsladelse: et nyt liv. Vi har brug for at blive bedre orienteret end nu,” siger Cecilia Lonning-Skovgaard.

25 procent kommer fra fængslet
Siden 2018 har Københavns Kommune styrket indsatsen over for ledige med rocker-eller bandetilknytning. En specialenhed under Jobcenter København holder dem til ilden og hjælper dem med at komme videre i livet.

Sidste år kom ca. 25 procent af bandemedlemmerne, som var en del af kommunens indsats over for personer med tilknytning til rocker-eller bandemiljøerne, i kontakt med specialenheden direkte fra løsladelse eller varetægtsfængsling. Derfor skal videndelingen om kommende løsladelser være bedre, mener beskæftigelses- og integrationsborgmester Cecilia Lonning-Skovgaard:

”Det er alfa og omega, at vi har et overblik, som gør os i stand til at planlægge, hvordan vi skal tage imod dem, når de kommer ud af fængslet. Jo før vi ved besked om løsladelse, des hurtigere kan vi forberede den rigtige indsats. Dermed højner vi også chancerne for, at deres seneste fængselsophold også bliver deres sidste”.

Nøgleord

Kontakter

Pressechef Claus Bøggild, 22828437, jw9k@kk.dk

Information om Københavns Kommune Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen

Københavns Kommune Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen



Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen

Offentliggørelse af whistleblowerordningens konklusionsrapport om forhold i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen26.4.2023 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Som led i varetagelsen af whistleblowerordningen har Borgerrådgiveren i Københavns Kommune modtaget og fulgt op på i alt syv indberetninger vedrørende forhold i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen. Indberetningerne blev modtaget i perioden 26. januar til 25. februar 2022. De syv indberetninger angik forhold med relation til den daværende beskæftigelses- og integrationsborgmester. Citat fra Henrik Lund, administrerende direktør i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i Københavns Kommune: ”Jeg er glad for, at vi nu har fået undersøgt de forhold, der tidligere har fundet sted i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen. Rapporten rejser kritik af blandt andet forskelsbehandling og et hårdt og dårligt arbejdsmiljø, som ikke har været sundt, og som ikke skulle have fundet sted. Det er vigtigt, at vi i forvaltningens nuværende ledelse kigger på, hvad vi i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen kan lære af det forløb, som whistleblowerordningens rapport afdækker, så

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye