Boligsiden

Boligudbud falder: Flere købere vil have små huse

Del
Henover det seneste år er udbuddet af huse faldet 3,4 procent. Og mens antallet af store villaer til salg har været stabilt henover de seneste fem år, er udbuddet af landets små villaer faldet markant, viser nye udbudstal fra Boligsiden.dk.
Foto: Boligsiden.dk
Foto: Boligsiden.dk

De danske huskøbere går efter små villaer, viser nye tal fra Boligsiden.dk. For mens antallet af villaer til salg på under 150 kvadratmeter er faldet ganske markant henover de seneste fem år med omkring 5.000 styks, er udbuddet af de store villaer stort set forblevet uændret. Årsagen til dykket er et øget antal handler.

Faldet skal ses i lyset af, at det samlede boligudbud fortsat falder. Det gælder 3,4 procent for huse siden oktober 2016, og alene henover den seneste måned lyder faldet på 0,3 procent, hvilket stiller sig på skuldrene af et fald på 0,5 procent i sidste måned.

”At antallet af de små huse til salg falder, er ikke en én til én konsekvens af et samlet fald i udbuddet. Fordi antallet af de store huse forbliver stabilt, kan vi konkludere, at interessen for færre kvadratmeter ganske enkelt har været stigende henover de seneste fem år. Der bliver med andre ord solgt langt flere små villaer end tidligere,” siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden.dk.

Hvor andelen af de små villaer for fem år siden udgjorde 55 procent af det samlede udbud af villaer, gælder det nu kun halvdelen.

Pressede boligkøbere
Årsagen til faldet skal blandt andet findes i den økonomiske udvikling. I perioden efter finanskrisen var det ikke kun salget af dyre boliger, der dalede, det gjaldt også de mere rummelige af slagsen.

”Når boligkøberne bliver pressede på økonomien, bliver der taget færre chancer, og boligkøbet bliver derfor langt mere realistisk og armbevægelserne mindre. Forhold som udgifter til energiforbruget og det generelle vedligehold bliver en større faktor i overvejelserne, og historisk set betyder det, at interessen for mindre boliger stiger, når samfundsøkonomien daler,” siger Birgit Daetz.

Udviklingen siden 2012 skal derfor ses som en efterreaktion på finanskrisen, hvor boligkøberne var ganske forsigtige. I løbet af de seneste tre år har der dog været en stigning i både priser og i antallet af handler, hvilket vidner om en tilbagevendt optimisme og købelyst.

”Det ville være oplagt at antage, at det vil føre til en øget interesse for de større villaer, men grundet de heftige prisstigninger, som vi særligt har set i og omkring byerne, er kvadratmeterne mange steder blevet så dyre, at vi fortsat vil se et øget fokus på de mindre boliger. Jeg forventer derfor, at udbuddet af de små villaer fortsat vil være lavt, når vi rammer samme tidspunkt næste år,” siger Birgit Daetz.

Udbud: Forholdet mellem små og store villaer til salg

 

Antal 0-150 kvm

Antal over 150 kvm

Andel 0-150 kvm

Andel over 150 kvm

Oktober 2012

21.815

17.662

55 %

45 %

Oktober 2013

21.700

18.044

55 %

45 %

Oktober 2014

20.822

18.298

53 %

47 %

Oktober 2015

19.169

17.612

52 %

48 %

Oktober 2016

18.655

17.729

51 %

49 %

Oktober 2017

16.688

16.907

50 %

50 %

(Opgørelsen viser udviklingen i antallet af villaer i udbud siden oktober 2012. Kilde: Boligsiden.dk)

Kontaktperson:
Kommunikationsdirektør Birgit Daetz, Boligsiden A/S. Mobil: 21210284, e-mail: bcd@boligsiden.dk.
Læs flere nyheder på Boligsiden.dk.

Nøgleord

Kontakter

Kommunikationsdirektør for Boligsiden.dk Birgit Daetz, bcd@boligsiden.dk, mobil: 21210284

Billeder

Foto: Boligsiden.dk
Foto: Boligsiden.dk
Download
Download

Links

Information om Boligsiden

Boligsiden
Kronprinsensgade 6, 2
1114 København K

70274999https://www.boligsiden.dk/

Hvem er Boligsiden.dk?
På Boligsiden.dk gør vi det nemt for boligkøbere at finde den bolig, de er på jagt efter. Selskabets aktionærer er ejendomsmæglere, ejendomsmæglerkæder og Dansk Ejendomsmæglerforening. Boligsidens Markedsindeks viser aktuelle nøgletal om boligmarkedet, og statistikkerne er baseret på indberetninger fra samtlige af ejendomsmæglernes boligsalg. Boligsiden.dk udgiver løbende artikler om boligmarkedet på bolignyheder.boligsiden.dk og udsender hver måned en række faste pressemeddelelser med udgangspunkt i udviklingen i handelsaktiviteten, salgspriser, salgstid, nedslag og boligudbud.

Følg pressemeddelelser fra Boligsiden

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Boligsiden

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye