Boligsucces i Aalborg: Nu starter udlejningen af anden etape af Stigsborg Brygge

Det går så godt for CALUMs to lejeboligprojekter på Stigsborg Havnefront, at anden etape af Stigsborg Brygge nu skydes i gang med åbent hus søndag den 18. februar kl. 13-14.
Over 100 beboere har allerede indtaget de første 43 lejligheder i første etape af Stigsborg Brygge og Lindholm Brygges 21 rækkehuse. Så når anden etape står indflytningsklar til 15. juni 2018, vil beboerne flytte ind i et spirende udviklingsområde med masser af liv. Hos CALUM ser man frem til at skyde udlejningen af næste etape i gang.
”De har en unik beliggenhed i første række ned til Limfjorden, og med 2-4 værelser appellerer de til en bred målgruppe, der både tæller par, børnefamilier og singler. Og så har vi lagt stor vægt på en høj kvalitet i materialer bl.a. i køkken og badeværelse. Den er generelt på linje med det, man kan forvente i en ejerbolig,” siger Jakob Axel Nielsen, direktør i CALUM.
Ejendomsforvaltningsselskabet DEAS er CALUMs samarbejdspartner og varetager førstegangsudlejningen samt administrationen af både Lindholm og Stigsborg Brygge.
”Udlejningen af de første 43 lejligheder og 21 rækkehuse vidner om nogle gode projekter, der rammer markedet præcist. Interessen har fra første åbent hus-arrangement været stor med flere hundrede besøgende. Og vi var i mål med udlejningen inden indflytning,” siger Lasse Rüsz, udlejningschef i DEAS, der er lokalt forankret med regionskontor i Aalborg.
CALUM har som de første taget hul på Stigsborg Havnefront, der er en helt ny bydel ved vandet i Nørresundby. Det er et af Aalborg Kommunes største byudviklingsprojekter. I løbet af de næste 20-25 år skal området omdannes til et attraktivt bykvarter med boliger, kontorerhverv og grønne områder i fokus.
Om boligerne på Stigsborg Brygge
86 eksklusive lejeboliger i to nyopførte hesteskoformede bygninger. Alle lejligheder har sydvestvendt altan, terrasse eller tagterrasse, og udformningen sikrer alle lejere den bedst mulige udsigt over Limfjorden. Første etape er klar til indflytning den 15. februar 2018, mens anden etape er indflytningsklar den 15. juni 2018.
www.stigsborgbrygge.dk
Billeder
Information om DEAS
For mere information:
Morten Nielsen, salgschef, CALUM A/S, telefon 27 63 28 64
Lasse Rüsz, udlejningschef, DEAS, telefon 27 78 38 80
Kort om CALUM
CALUM A/S blev grundlagt af Henrik Calum for mere end 25 år siden og fokuserede i de første år på opkøb og renovering af ejendomme. Tæt på årtusindskiftet udvidede CALUM strategien til også at omfatte udvikling og opførelse af almennyttige boliger, ungdomsboliger, kontorer samt ejer- og lejeboliger. CALUM fokuserer målrettet på vækstcentrene i Danmark og er i dag landsdækkende og tilbyder nøglefærdige ejendomsprojekter fra start til slut. Selskabets bærende værdier er stabilitet, kvalitet og ordholdenhed, og medarbejderne i CALUM er specialiserede og har lang erfaring inden for alle faser af et byggeprojekt. I det færdige byggeri er der fra CALUMs side sikret optimal funktionalitet og energioptimering, så bygningen får de lavest mulige omkostninger.
Kort om DEAS
DEAS A/S er et af Danmarks førende ejendomsforvaltningsselskaber. Selskabet består af fem forretningslinjer: Ejendomsadministration, Property Asset Management, Facility Services, Udlejning og Offentlig-Privat Partnerskab (OPP). Vi tilbyder ydelser som administration af bolig- og erhvervsejendomme, ejer- og andelsboligforeninger samt management af butikscentre. Hertil kommer bygherrerådgivning, byggesagsadministration, energistyring, drift og vedligehold, udlejning af bolig- og erhvervslejemål samt salg og vurdering af erhvervsejendomme. DEAS administrerer cirka 2.000 ejendomme med cirka 70.000 lejemål i Danmark og har kontorer i København, Aalborg og Aarhus. DEAS A/S er et 100%-ejet datterselskab af DEAS Holding A/S.
Følg pressemeddelelser fra DEAS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DEAS
Nybyggeri på Godsbanen i Aalborg rives væk8.2.2019 08:25:47 | Pressemeddelelse
På blot 1 ½ måned har Godsbanens nye lejeboliger fundet sine beboere. Kun ni af de i alt 77 lejligheder er ledige, og beboerne skal nu blot vente på, at det bliver indflytningsdag den 1. marts 2019.
Lærernes Pension i mål med boligprojekt: Nu udlejes sidste etape af Nørresundby Havnefront1.2.2019 08:39:52 | Pressemeddelelse
Den gamle slagterigrund i Nørresundby har de sidste mange år oplevet en eksplosion af nye boliger, og færdiggørelsen af området på solsiden af Limfjorden nærmer sig.
Nye talenter til DEAS Asset Management skal få kundens strategi ud at leve2.1.2019 11:31:38 | Pressemeddelelse
DEAS Asset Management A/S byder nu velkommen til en række nye, stærke profiler, og det løfter selskabets værditilbud markant.
77 lejligheder klar til udlejning på de gamle togskinner i Aalborg18.12.2018 08:18:55 | Pressemeddelelse
DEAS har netop indgået aftale med PKA og A. Enggaard om udlejning af 77 lejligheder på det gamle godsbaneareal i Aalborg. Torsdag den 27. december 2018 afholdes første åbent hus i prøveboligen på Godsbanen 45 for alle, der er interesseret.
DEAS’ overtagelse af Nordea Ejendomme er nu formelt på plads29.11.2018 13:48:31 | Pressemeddelelse
DEAS’ overtagelse af ejendomsforvaltningsselskabet Nordea Ejendomme, der blev offentliggjort den 28. august 2018, er nu en realitet. Finanstilsynet har godkendt handlen, og parterne har gennemført den formelle overtagelse (closing).
Black Friday sætter ny rekord i danske shoppingcentre26.11.2018 11:40:36 | Pressemeddelelse
Årets Black Friday den 23. november satte igen ny rekord i det samlede besøgstal i de 17 shoppingcentre, som DEAS administrerer og driver på vegne af Danske Shoppingcentre.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum