BoligPortal

Boligsøgende er bedre forberedte, når de søger bolig

Del
BoligPortal oplevede ikke helt det samme massehysteri i dagene omkring den 28. juli som tidligere oplevet. Det skyldes muligvis det ekstraordinært varme sommervejr, men også, at de boligsøgende har taget gode råd til sig, mener man hos BoligPortal – som desuden melder om et rekordstort antal lejeboliger på portalen denne sommer.

Den 28. juli i år fik knap 65.000 ansøgere tilbud om optagelse på en videregående uddannelse. En dato, der typisk også betyder en del panik på boligsøgningsområdet. Men hos BoligPortal oplevede man en lidt anderledes august måned i år end sædvanligt. Den intense boligsøgning var nemlig i langt højere grad spredt ud over hele måneden. 

Se på boligsøgningen som en jobansøgning

Hos BoligPortal er man ikke bekymret for den anderledes intensitet omkring studieoptagelse. Tværtimod, så ser man hos BoligPortal tilbage på en solrig august, der har slået rekorder både i antallet af brugere på sitet samt i antallet af brugere, der fandt deres bolig via BoligPortal. Dette skyldes i høj grad, at rekordmange private udlejere vælger at bruge BoligPortal til gratis og sikkert at finde en ny lejer. Samtidig signalerer tendensen, at de boligsøgende er blevet langt bedre forberedte, når de skal finde en bolig i den nye studieby, mener BoligPortal.

”Der er ingen tvivl om, at vores indsats for at hjælpe lejerne med at få fat i en bolig har båret frugt,” siger administrerende direktør for BoligPortal, Anders Hyldborg. ”Vi har sat stort ind på at hjælpe de boligsøgende med selv at øge chancen for at få fat i den bolig, de gerne vil have. Vi har fx opfordret dem stærkt til at gøre noget ekstra ud af deres profiltekst – altså at de bruger den som en målrettet ansøgning til udlejeren, og husker at fortælle, hvem de er, og hvad det er, de egentlig søger. Vi forsøger at få de boligsøgende til at se på det, som var det en jobansøgning.”  

Godt nyt på trods af stort behov for lejeboliger i studiebyerne 

De nye studerende har op til studiestart desuden haft flere boliger at søge imellem hos BoligPortal end nogensinde før – faktisk har BoligPortal haft mere end 20 procent flere boliger på BoligPortal sammenlignet med august 2017. 

”Hos BoligPortal ved vi, hvor vigtigt det er at starte sit nye studieliv ud med en tryg base, så vi er glade og stolte over at have hjulpet så mange unge mennesker med at finde et sted at bo,” siger Anders Hyldborg. ”Vi ved, at behovet for lejeboliger er stort – særligt i studiebyerne – så vi er glade for at kunne se tilbage på en sommer, hvor vi havde flere boliger at byde på end nogensinde.” 

BoligPortal hjælper hvert år mere end 70.000 boligsøgende med at finde et hjem. 

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Links

Information om BoligPortal

BoligPortal
BoligPortal
Paludan-Müllers Vej 40B
8200 Aarhus N

http://www.boligportal.dk

BoligPortal er Danmarks største online lejeboligportal. Siden 1999 har vi sat udlejere og lejere i forbindelse med hinanden og hjulpet hundredetusindvis af danskere videre til et nyt hjem. 

Følg pressemeddelelser fra BoligPortal

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra BoligPortal

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye