Boligselskabet Birkebo

Boligselskabet Birkebo fylder 70 år

Del
Omkring 200 beboere var mødt op, da Boligselskabet Birkebo i lørdags kunne fejre det runde jubilæum. Boligselskabet har gennem tiden sat sit præg på udviklingen af det lokale bysamfund i og omkring Birkerød og Bistrup. Jubilæet blev fejret med både tilbageblik og det lange lys på fremtidige indsatser.
Anne Madsen (tv) og Marie Christensen (th) har boet i Boligselskabet Birkebo, afdeling 4, i hele 65 år.
Anne Madsen (tv) og Marie Christensen (th) har boet i Boligselskabet Birkebo, afdeling 4, i hele 65 år.

’Det er skønt, at kunne fejre at Boligselskabet Birkebo gennem en menneskealder har været med til at sætte sit præg på boligudviklingen i Birkerød og Bistrup. Og vi har fuld fokus på fortsat at kunne tilbyde sunde og betalelige boliger i årene, der kommer, ‘siger formand for Boligselskabet Birkebo gennem snart 16 år, Bent Nielsen.

Boligselskabet Birkebo blev etableret d. 8. august 1952. I 1955 kunne selskabets første 22 almennyttige huse bygges på Byagervej, og i dag tæller boligselskabet 1.051 boliger fordelt på 10 afdelinger.

Jubilæet blev fejret lørdag den 24. september ved en reception for beboerne og repræsentanter fra Boligkontoret Danmark, der er administrationsselskab for Boligselskabet Birkebo. Ved lejligheden var der opstillet pølsevogn og pavilloner.

Et gulnet stykke papir

Anne Madsen og Marie Christensen, der begge var mødt op til jubilæumsreceptionen, er noget nær veteraner i Boligselskabet Birkebo – de har begge boet 65 år i boligselskabets afdeling 4. Anne i den samme lejlighed alle årene, Marie flyttede til en større lejlighed i samme afdeling i 1969.

’Jeg flyttede ind i 1957. Dengang kaldte man det Grødslottet, fordi det var nye og lidt dyre lejligheder og man derfor kun havde råd til at spise grød,’ griner Anne Madsen.

Marie Madsen havde i dagens anledning fundet den oprindelige lejekontakt frem, og det gulnede papir vidner om at tiden har gået sin gang.

Anne Madsen blev hurtigt glad for lejligheden. Der var altan og boligerne i afdelingen er løbende blevet vedligeholdt, for eksempel er der kommet nye tage og vinduer til.

’Der er ikke nogen der kan se, at jeg har boet i samme lejlighed i 65 år,’ siger Anne og både hun og Marie er enige om, at det gode naboskab og sociale fællesskab er medvirkende til, at de begge har boet i deres lejligheder så længe.

Store renoveringer sikrer femtidens boliger

Boligselskabet Birkebo råder over rækkehuse, klyngehuse, lejligheder og studieboliger og for bestyrelsen, der er valgt af beboerne, har fokus de seneste ti år især været at få sikret boligerne til fremtiden.

’Vi arbejder målrettet på at kunne levere sunde og tidssvarerende og betalelige boliger til alle – både nu og om mange år,’ fortæller Bent Nielsen.

Den indsats begyndte for alvor for 12 år siden, hvor Boligselskabet Birkebo via Landsbyggefonden fik tilsagn til at renovere fem afdelinger. Tre afdelinger er for nylig blevet færdige, mens der fortsat er et par års renoveringsarbejde i vente i Skovgårds Parken og på Birkerød Parkvej.

’Det har været nogle store og nødvendige projekter. For eksempel har vi gennem flere år renoveret i Kajerød Vænge pga. skimmelsvamp. Her måtte beboerne genhuses, og det er selvfølgelig en krævende proces. Men det er tilfredsstillende at være med til at fremtidssikre vores boliger,’ siger formand Bent Nielsen.

’De almene boligselskaber spiller en vigtig rolle i vores samfund. Boligselskabet Birkebo har i den grad været med til at løfte denne rolle ved at styrke sammenhængskraften mellem mennesker og i lokalsamfundet, blandt andet ved gå forrest i de tidlige år og være en drivkraften bag både nye byggerier og senere renoveringer af boliger, så de bliver tidssvarende,’ siger Lars Lehmann, administrerende direktør i Boligkontoret Danmark.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Anne Madsen (tv) og Marie Christensen (th) har boet i Boligselskabet Birkebo, afdeling 4, i hele 65 år.
Anne Madsen (tv) og Marie Christensen (th) har boet i Boligselskabet Birkebo, afdeling 4, i hele 65 år.
Download
Godt vejr, god stemning, pølsevogn og taler, da Boligselskabet Birkebo lørdag den 24. september fejrede sit 70 års jubilæum.
Godt vejr, god stemning, pølsevogn og taler, da Boligselskabet Birkebo lørdag den 24. september fejrede sit 70 års jubilæum.
Download

Links

Information om Boligselskabet Birkebo

Boligselskabet Birkebo



Boligselskabet Birkebo blev etableret i august 1952. den første afdeling blev etableret i 1955 og bestod af 22 kædehuse ved Byagervej i Birkerød.

I dag har Boligselskabet Birkebo 1051 almennyttige boliger fordelt på 10 boligafdelinger, der alle er placeret i Birkerød og Bistrup. Desuden en række erhvervslejemål. Boligerne dækker en bred vifte af lejligheder, rækkehuse, klyngehuse.

Boligselskabet Birkebo administreres af Boligkontoret Danmark, der som foreningsbaseret og profitfri organisation leverer serviceydelser til mere end 30.000 lejeboliger landet over for både kommuner og boligselskaber, mens der ydes IT-drift for boligselskaber med yderligere godt og vel 25.000 boliger.

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye