Boligsalget stiger tre procent i årets korteste måned

Trods lidt færre dage at handle i har der været mere fart på bolighandlerne i februar end i januar i år. Det viser Boligsidens nye handelstal.
I februar blev der nemlig solgt 7.221 boliger, hvilket er en stigning på tre procent i forhold til januar måned. Dermed udvikler markedet sig, som det plejer at gøre i februar. Og det på trods af stigende renter og energipriser.
”Der har været godt gang i boligmarkedet i februar, hvor køberne har handlet bolig i stor stil årstiden taget i betragtning. Dermed ser vi, at bolighandlen holder sit stabilt høje niveau, som godt nok er mindre end i samme måned sidste år, men som følger de sæsonudsving, vi kendte før corona,” siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden og tilføjer:
”Derudover er det væsentligt at se februar-salget i lyset af de stigende renter, som gør det dyrere at købe bolig samt de stigende energipriser. Indtil videre lader det ikke til at have påvirket købelysten i større omfang.”
I februar 2021 blev der solgt rekordmange boliger for årstiden som følge af den ekstremt høje handelsaktivitet, der netop gjorde sig gældende i første kvartal 2021. Men sammenligner vi med perioden inden corona, er de 7.221 solgte boliger i februar i år 18 procent højere end gennemsnittet for samme måned i årene 2015-2019 og tre procent lavere end i februar 2020.
Særligt husene sælges i stor stil
Splitter vi februar-resultatet op for de enkelte boligtyper, bliver det tydeligt, at det især er salget af villaer og rækkehuse, der trækker statistikken op.
I februar er der således solgt 4.346 huse i Danmark, hvilket er en stigning på syv procent i forhold til januar og samtidig det næsthøjeste februar-resultat i perioden tilbage til 2011, hvor Boligsiden har ført statistik.
”Vi ser et salg af huse, som igennem de seneste måneder har ligget på et stabilt, højt niveau med plads til de traditionelle sæsonudsving, som stigningen i februar-salget også er et udtryk for. Kaster vi et forsigtigt blik på de foreløbige handelstal for de første par uger i marts viser de samtidig, at den tendens lader til at fortsætte,” siger Birgit Daetz.
Salget af lejligheder daler
Omvendt er der tale om en nedgang i salget af ejerlejligheder i februar. Her blev der nemlig solgt 1.556 styk, hvilket er et fald på fem procent i forhold til januar.
”Det skyldes blandt andet, at der i februar blev solgt lidt færre lejligheder i København og Aarhus sammenlignet med januar. Men det er for tidligt at spå om, hvorvidt det er en blivende tendens. Skeler vi igen til de foreløbige tal for de første uger i marts, er der tegn på, at salget stiger igen,” siger Birgit Daetz.
Salget af sommerhuse er ligesom villaer og rækkehuse steget en smule i februar i forhold til januar.
Boligsalget i årets to første måneder de seneste fem år:
|
Alle boligtyper* |
Villaer/rækkehuse |
Ejerlejligheder |
Sommerhuse |
||||
År |
Januar |
Februar |
Januar |
Februar |
Januar |
Februar |
Januar |
Februar |
2022 |
7.004 |
7.221 |
4.066 |
4.346 |
1.645 |
1.556 |
658 |
693 |
2021 |
9.524 |
11.176 |
5.157 |
5.975 |
2.117 |
2.477 |
1.178 |
1.531 |
2020 |
6.584 |
7.428 |
3.781 |
4.216 |
1.510 |
1.613 |
613 |
793 |
2019 |
5.928 |
6.141 |
3.479 |
3.594 |
1.265 |
1.335 |
537 |
574 |
2018 |
6.100 |
6.260 |
3.420 |
3.558 |
1.529 |
1.544 |
475 |
511 |
(*Alle boligtyper dækker over villaer, rækkehuse, ejerlejligheder, sommerhuse, kolonihaver, andelsboliger, landejendomme, helårsgrunde, fritidsgrunde, villalejligheder og lystejendomme. Kilde: Boligsiden)
Nøgleord
Kontakter
Har du brug for yderligere kommentarer eller tal for de(n) kommune(r), du dækker. Kontakt kommunikationsdirektør Birgit Daetz, bcd@boligsiden.dk. Telefon: 21210284
Billeder

Links
Information om Boligsiden
Hvem er Boligsiden.dk?
På Boligsiden.dk gør vi det nemt for boligkøbere at finde den bolig, de er på jagt efter. Selskabets aktionærer er ejendomsmæglere, ejendomsmæglerkæder og Dansk Ejendomsmæglerforening. Boligsidens Markedsindeks viser aktuelle nøgletal om boligmarkedet, og statistikkerne er baseret på indberetninger fra samtlige af ejendomsmæglernes boligsalg. Boligsiden.dk udgiver løbende artikler om boligmarkedet på www.boligsiden.dk/nyheder og udsender hver måned en række faste pressemeddelelser med udgangspunkt i udviklingen i handelsaktiviteten, salgspriser, salgstid, nedslag og boligudbud.
Følg pressemeddelelser fra Boligsiden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Boligsiden
Boligsalget stiger igen i maj: Efterspørgslen øges flere steder i landet19.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Boligsidens nye handelstal for maj viser stor stigning i salget af alle boligtyper sammenlignet med samme måned sidste år. Ejerlejligheder er fortsat eftertragtede, ligesom salget af huse stiger i stort set hele landet og især i Østjylland, der er fortrop i statistikken.
Nye tal: Boligpriserne fortsætter op, imens nedslag og salgstid går ned12.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye maj-tal fra Boligsidens Markedsindeks viser igen stigende salgspriser for både huse, lejligheder og sommerhuse. Boligpriserne sætter dermed ny rekord for anden måned i træk, og i takt med den stigende efterspørgsel bliver både nedslag i pris og den gennemsnitlige salgstid mindre.
Flere boliger til salg – nu overhaler sommerhusene ejerlejlighederne5.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Boligsidens nye udbudstal for primo juni viser, at der igen er flere sommerhuse til salg end ejerlejligheder. Dermed har de to boligtyper byttet plads i udbudsstatistikken og genindtaget de positioner, som de havde før coronaperioden.
Her er mulighederne størst, hvis du vil købe hus til 2,5 millioner kroner3.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er stor forskel på hvor i landet, du har bedst mulighed for at finde dit kommende drømmehus, hvis du har et budget på 2,5 millioner kroner, viser en ny opgørelse fra Boligsiden. I hovedstadsområdet er mulighederne meget begrænsede, imens der er flere huse i spil uden for landets største byer.
Boligsalget fortsætter i højt tempo: Næstflest bolighandler i april22.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Boligsidens nye handelstal for april viser det næsthøjeste antal solgte boliger for måneden i Boligsidens statistik. Og de aktive boligkøbere er godt spredt ud over hele boligmarkedet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum