Boligsalget i tredje kvartal er det højeste i 10 år

26.020 boliger. Det er, hvad de danske ejendomsmæglere har solgt i løbet af juli, august og september i 2020. Det er flere end i noget andet kvartal igennem de seneste 10 år, viser nye handelstal fra Boligsiden.
Dermed er der også kommet endnu mere tryk på bolighandlerne i de seneste tre måneder sammenlignet med andet kvartal 2020, der ellers var det hidtil bedste.
Ser vi nærmere på de enkelte boligtyper, er der i løbet af juli, august og september solgt hele 16.099 villaer og rækkehuse og 5.704 ejerlejligheder. Det er det højeste niveau på et kvartal for begge boligtyper.
”Det er en ret usædvanlig udvikling, som vi i øjeblikket er vidner til. Salget af villaer og rækkehuse ligger i tredje kvartal 20 procent højere end i samme periode sidste år, og for ejerlejligheder ser vi et salg, der er steget med 22 procent sammenlignet med tredje kvartal sidste år. Det er en meget markant udvikling,” siger Birgit Daetz, der er boligøkonom og kommunikationsdirektør hos Boligsiden.
Samtidig er der solgt 4.217 sommerhuse i samme periode, hvilket er det højeste niveau for tredje kvartal i de seneste 10 år og samtidig det næsthøjeste niveau målt op imod alle kvartaler.
Fra krise til triumf
Salget af sommerhuse er dog begyndt at stilne lidt af i august og september. Det samme kan man ikke sige om salget af huse og ejerlejligheder. Tværtimod.
I september alene er der solgt over 2.000 ejerlejligheder, hvilket ikke er set på én måned de seneste 10 år.
”Vi skal huske på, at netop markedet for ejerlejligheder blev hårdest ramt efter den delvise nedlukning af landet i marts, og ingen af os havde på det tidspunkt troet, at vi et halvt år senere ville stå med rekordhøje handelstal. Men det gør vi. Og selvom priserne også har nået et rekordhøjt niveau på over 30.000 kroner per kvadratmeter, er køberne fortsat derude,” siger Birgit Daetz.
Handlerne spreder sig
Ligeledes er der sket en stigning i salget af villaer og rækkehuse i september, hvor der blev solgt 5.659 af slagsen. Det er kun overgået af juni måned i år.
”September er femte måned i træk, hvor der er solgt over 5.000 huse om måneden. Det er ganske enkelt enestående, og det vidner om, at der er gang i et boom i hussalget,” siger Birgit Daetz og tilføjer:
”En vigtig pointe er også, at de mange hushandler ikke er koncentreret om de traditionelt populære markeder tættest på hovedstaden. Ser vi på de områder, hvor der har været flest hushandler indtil videre i 2020, er det i kommuner som Furesø, Syddjurs og Vordingborg, at salget af huse er steget mest i forhold til sidste år. Hushandlerne har med andre ord spredt sig til store dele af landet.”
Udviklingen i salget for hver enkelt boligtype i tredje kvartal:
Boligtype |
Solgte i 3. kvartal 2019 |
Solgte i 3. kvartal 2020 |
Ændring |
Villaer og rækkehuse |
13.450 |
16.099 |
20% |
Ejerlejligheder |
4.679 |
5.704 |
22% |
Sommerhuse |
3.214 |
4.217 |
31% |
(Tabellen viser antal solgte boliger i månederne juli, august, september i henholdsvis 2019 og i 2020. Kilde: Boligsiden)
Se et kort over udviklingen i hussalget i alle danske kommuner på Boligsiden.
Antal solgte boliger i årets første tre kvartaler i 2019 og 2020:
|
Villaer og rækkehuse |
Ejerlejligheder |
Sommerhuse |
|||
Måned |
2019 |
2020 |
2019 |
2020 |
2019 |
2020 |
Januar |
3.478 |
3.772 |
1.265 |
1.513 |
536 |
612 |
Februar |
3.591 |
4.215 |
1.335 |
1.611 |
574 |
792 |
Marts |
4.225 |
3.995 |
1.558 |
1.298 |
765 |
916 |
April |
4.419 |
3.617 |
1.568 |
1.088 |
913 |
1.309 |
Maj |
4.853 |
5.010 |
1.598 |
1.574 |
1.105 |
2.150 |
Juni |
4.471 |
5.855 |
1.519 |
1.955 |
966 |
2.301 |
Juli |
4.432 |
5.308 |
1.491 |
1.903 |
1.047 |
1.520 |
August |
4.363 |
5.132 |
1.580 |
1.716 |
1.102 |
1.380 |
September |
4.655 |
5.659 |
1.608 |
2.085 |
1.065 |
1.317 |
I alt |
38.487 |
42.563 |
13.522 |
14.743 |
8.073 |
12.297 |
(Kilde: Boligsiden)
Nøgleord
Kontakter
Har du brug for yderligere kommentarer eller tal for de(n) kommune(r), du dækker. Kontakt kommunikationsdirektør Birgit Daetz, bcd@boligsiden.dk. Telefon: 21210284
Billeder
Links
Information om Boligsiden
Hvem er Boligsiden.dk?
På Boligsiden.dk gør vi det nemt for boligkøbere at finde den bolig, de er på jagt efter. Selskabets aktionærer er ejendomsmæglere, ejendomsmæglerkæder og Dansk Ejendomsmæglerforening. Boligsidens Markedsindeks viser aktuelle nøgletal om boligmarkedet, og statistikkerne er baseret på indberetninger fra samtlige af ejendomsmæglernes boligsalg. Boligsiden.dk udgiver løbende artikler om boligmarkedet på www.boligsiden.dk/nyheder og udsender hver måned en række faste pressemeddelelser med udgangspunkt i udviklingen i handelsaktiviteten, salgspriser, salgstid, nedslag og boligudbud.
Følg pressemeddelelser fra Boligsiden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Boligsiden
For første gang betaler lejlighedskøbere mere end 40.000 kr. pr. kvm.11.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye august-tal fra Boligsidens Markedsindeks viser, at salgspriserne for ejerlejligheder fortsætter op, og for første gang har kvadratmeterprisen nu krydset 40.000 kr. pr. kvm. på landsplan.
Boligkøberne tager hul på efteråret med færre valgmuligheder4.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Udbuddet af boliger til salg falder over hele landet med undtagelse af en enkelt region, der har fået lidt flere huse på markedet. Det viser Boligsidens nyeste opgørelse over udbuddet primo september.
Salget af huse i juli når ny rekord i flere dele af landet21.8.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Boligsidens nye handelstal for juli viser usædvanlig mange salg af huse i sommermåneden. På landsplan er der tale om det næsthøjeste resultat for juli, og i fire landsdele er der nået ny rekord i hussalget. Det gælder særligt i Jylland.
Ny prisrekord: Et sommerhus i Danmark koster nu 2 millioner kroner14.8.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye juli-tal fra Boligsidens Markedsindeks viser, at den gennemsnitlige salgspris for sommerhuse i Danmark for første gang ligger på to millioner kroner.
Nye tal: Laveste antal ejerlejligheder til salg i København i 12 år6.8.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye udbudstal fra Boligsiden viser, at der er få ejerlejligheder til salg i Københavns Kommune. Ved indgangen til august kan lejlighedskøberne vælge mellem 1.165 ejerlejligheder til salg, hvilket er det laveste niveau, der er registreret i Boligsidens statistik.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum