Boligsalget i maj var det højeste i 10 år

De danske ejendomsmæglere har haft travlt i maj måned. Boligsidens nye handelstal viser nemlig, at der samlet blev solgt 8.682 boliger i maj måned.
Det er det højeste niveau for en enkelt måned i de sidste 10 år, og det er 15 procent mere end det samlede salg af boliger i samme måned sidste år.
Det er ingen overraskelse, at især sommerhusene er blevet handlet i stor stil igennem de seneste måneder, og det er da også især salget af denne type bolig, der trækker det samlede boligsalg op på det rekordhøje niveau.
”I maj måned alene er der solgt intet mindre end 2.132 sommerhuse. Det er 93 procent flere end i samme måned sidste år og 63 procent flere end i april i år, der ellers var månedsrekorden hidtil. Danskerne har i den grad fået appetit på sommerhuse, og de foreløbige tal fra juni måned viser samtidig en yderligere stigning i salget,” siger Birgit Daetz, der er boligøkonom og kommunikationsdirektør hos Boligsiden og tilføjer:
”Det rekordhøje salg af sommerhuse er sket i et marked, der ellers har været præget af et meget lavt udbud. Men den gode nyhed er, at sælgerne nu også i stigende grad vender tilbage, og køberne får dermed igen mere at vælge imellem.”
Rekordhøjt salg af huse
I maj måned er der samlet solgt 1.125 flere boliger end i samme måned sidste år. Til sammenligning er der solgt 1.027 flere sommerhuse i samme periode, hvilket svarer til 91 procent af det øgede salg.
Men samtidig er salget af villaer og rækkehuse også med til at trække det samlede salg op, imens salget af ejerlejligheder trækker en lille smule ned i opgørelsen.
”Efter marts og april bød på lavere salgstal end i de tilsvarende måneder sidste år, er der solgt knap 5.000 huse i maj måned. Det er ikke blot et højere resultat end i maj sidste år, men samtidig også det højeste antal solgte villaer og rækkehuse på en enkelt måned i løbet af de seneste 10 år,” siger Birgit Daetz og tilføjer:
”Det er overraskende, at det sker midt i en krisetid, hvor ledigheden stiger. Men foreløbig har der været store lokale variationer af, hvordan ledigheden har påvirket boligsalget i de enkelte kommuner. Mange steder er boligsalget ligefrem gået frem under coronakrisen. Hvorvidt det fortsætter, afhænger i høj grad af, hvad der sker, når hjælpepakkerne ophører, og hvordan en eventuel yderligere stigning i ledigheden vil påvirke danskernes boligplaner.”
Indtil videre realiserer danskerne dog deres boligkøb i stor stil, og det er også værd at bemærke, at salget af ejerlejligheder steg en del i maj måned sammenlignet med april og marts. Således blev der i maj solgt 1.558 ejerlejligheder, hvilket kun er 39 færre end i maj sidste år.
Udviklingen i antal solgte boliger før og efter coronanedlukningen:
|
Antal solgte i 2020 |
|
|
||||
Boligtype |
Januar |
Februar |
Marts |
April |
Maj |
Ændring seneste måned |
Ændring seneste år |
Villaer/rækkehuse |
3.763 |
4.209 |
3.985 |
3.605 |
4.992 |
38% |
3% |
Ejerlejligheder |
1.513 |
1.609 |
1.291 |
1.087 |
1.558 |
43% |
-2% |
Sommerhuse |
611 |
792 |
917 |
1.305 |
2.132 |
63% |
93% |
Alle boligtyper |
5.887 |
6.610 |
6.193 |
5.997 |
8.682 |
45% |
15% |
(Tabellen dækker over alle handlede villaer, rækkehuse, ejerlejligheder og fritidsboliger i perioden januar-maj 2020. Kilde: Boligsiden)
Nøgleord
Kontakter
Har du brug for yderligere kommentarer eller tal for de(n) kommune(r), du dækker. Kontakt kommunikationsdirektør Birgit Daetz, bcd@boligsiden.dk. Telefon: 21210284
Billeder

Links
Information om Boligsiden
Hvem er Boligsiden.dk?
På Boligsiden.dk gør vi det nemt for boligkøbere at finde den bolig, de er på jagt efter. Selskabets aktionærer er ejendomsmæglere, ejendomsmæglerkæder og Dansk Ejendomsmæglerforening. Boligsidens Markedsindeks viser aktuelle nøgletal om boligmarkedet, og statistikkerne er baseret på indberetninger fra samtlige af ejendomsmæglernes boligsalg. Boligsiden.dk udgiver løbende artikler om boligmarkedet på www.boligsiden.dk/nyheder og udsender hver måned en række faste pressemeddelelser med udgangspunkt i udviklingen i handelsaktiviteten, salgspriser, salgstid, nedslag og boligudbud.
Følg pressemeddelelser fra Boligsiden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Boligsiden
Sensommeren satte fart på salget af sommerhuse18.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye handelstal fra Boligsiden viser, at der er solgt 1.208 sommerhuse i august. Det er det højeste antal solgte på månedsbasis i år, og kun i 2020 er der solgt flere sommerhuse i august måned.
For første gang betaler lejlighedskøbere mere end 40.000 kr. pr. kvm.11.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye august-tal fra Boligsidens Markedsindeks viser, at salgspriserne for ejerlejligheder fortsætter op, og for første gang har kvadratmeterprisen nu krydset 40.000 kr. pr. kvm. på landsplan.
Boligkøberne tager hul på efteråret med færre valgmuligheder4.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Udbuddet af boliger til salg falder over hele landet med undtagelse af en enkelt region, der har fået lidt flere huse på markedet. Det viser Boligsidens nyeste opgørelse over udbuddet primo september.
Salget af huse i juli når ny rekord i flere dele af landet21.8.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Boligsidens nye handelstal for juli viser usædvanlig mange salg af huse i sommermåneden. På landsplan er der tale om det næsthøjeste resultat for juli, og i fire landsdele er der nået ny rekord i hussalget. Det gælder særligt i Jylland.
Ny prisrekord: Et sommerhus i Danmark koster nu 2 millioner kroner14.8.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye juli-tal fra Boligsidens Markedsindeks viser, at den gennemsnitlige salgspris for sommerhuse i Danmark for første gang ligger på to millioner kroner.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum