Boligsalget falder, imens priserne stagnerer for både huse og lejligheder
15.7.2022 06:00:00 CEST | Boligsiden | Pressemeddelelse

Nye handelstal fra Boligsiden viser, at de danske ejendomsmæglere i juni solgte 6.484 boliger. Det er det laveste månedsresultat i år og samtidig et juni-resultat, der ikke er set lavere siden 2014.
”Aktiviteten på boligmarkedet er faldet en del i de seneste måneder, og det er værd at hæfte sig ved, at vi skal relativt langt tilbage i tiden for at se et tilsvarende niveau for antal handler i juni måned,” siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden og tilføjer:
”Samtidig kan vi se, at det samlede boligsalg i andet kvartal 2022 ender med at være lavere end i første kvartal i år. Det plejer at være omvendt, og det vidner om et skifte på boligmarkedet, som har rod i flere ting. Dels skal markedet finde tilbage til et mere naturligt leje efter et par hæsblæsende år, men særligt i foråret har stigende renter, inflation og energipriser også gjort det dyrere for boligkøberne at købe bolig, hvilket formentlig har fået flere købere til at overveje deres boligkøb en ekstra gang.”
Alle boligtyper tager er dyk
Det er både salget af huse, lejligheder og sommerhuse, der falder i juni måned.
Der blev således solgt 4.018 huse i juni og 1.047 ejerlejligheder. For begge boligtyper gælder det, at det er det laveste månedsresultat i år og et juni-resultat, der ikke er set lavere siden 2014 for huse og siden 2011 for lejlighederne.
Udviklingen i salget af sommerhuse er en lille smule anderledes. De 786 solgte sommerhuse i juni er væsentlig færre end de cirka 1.000 solgte sommerhuse i maj. Men juni-salget er trods alt højere, end det var i januar og februar i år.
Boligsalget i 2022:
|
Måned |
Villaer/rækkehuse |
Ejerlejligheder |
Sommerhuse |
Alle boligtyper* |
|
Januar |
4.039 |
1.646 |
654 |
6.967 |
|
Februar |
4.308 |
1.553 |
684 |
7.143 |
|
Marts |
5.008 |
1.650 |
805 |
8.184 |
|
April |
4.205 |
1.348 |
824 |
6.941 |
|
Maj |
4.629 |
1.400 |
1.019 |
7.712 |
|
Juni |
4.018 |
1.047 |
786 |
6.484 |
|
Samlet salg i 1. kvartal 2022 |
13.355 |
4.849 |
2.143 |
22.294 |
|
Samlet salg i 2. kvartal 2022 |
12.852 |
3.795 |
2.629 |
21.137 |
(*Alle boligtyper dækker over villa, rækkehuse, ejerlejlighed, fritidsbolig, kolonihave, andelsbolig, landejendom, helårsgrund, fritidsgrund og lystejendom. Kilde: Boligsiden)
Her kan du læse mere om de nye handelstal og se flere tal for solgte huse, lejligheder og sommerhuse.
Priserne holder indtil videre niveauet
Imens antallet af bolighandler er faldet, holder salgspriserne for huse og lejligheder fortsat niveauet i juni måned.
Nye tal fra Boligsidens Markedsindeks viser nemlig, at salgspriserne for huse er løftet med beskedne 0,4 procent, imens salgspriserne for ejerlejligheder kun har rykket sig 0,1 procent i opadgående retning.
Dermed er priserne reelt stagneret i juni.
”Det er atypisk, at vi ser så svage udsving i priserne på denne tid af året, hvor der ellers plejer at være rigtig godt gang i bolighandlerne. Priserne for huse og lejligheder holder sig indtil videre stabile, men med den faldende efterspørgsel, som vi nu ser på huse og lejligheder, bliver det interessant at følge prisudviklingen i den kommende tid,” siger Birgit Daetz og tilføjer:
”Typisk vil priserne falde, når efterspørgslen falder, og renterne stiger. Dertil kommer, at sælgerne er begyndt at give større nedslag i pris, når handlen skal på plads. Men omvendt er udbuddet stadig lavt set i et historisk perspektiv, og beskæftigelsen er høj. Det er derfor mange parametre i spil, som hver især har betydning for udviklingen på boligmarkedet.”
Derudover tager det også typisk lidt længere tid for boligmarkedet at indstille sig på de ændrede vilkår.
Prisudviklingen på boligmarkedet i juni 2022:
|
Boligtype |
Salgspris (kr. pr. kvm.) |
Ændring seneste måned |
Ændring seneste år |
|
Villaer/rækkehuse |
17.900 |
0,4 % |
4,4 % |
|
Ejerlejligheder |
35.798 |
0,1 % |
4,3 % |
|
Sommerhuse |
23.264 |
1,9 % |
6,5 % |
(Kilde: Boligsidens Markedsindeks)
Nøgleord
Kontakter
Har du brug for yderligere kommentarer eller tal for de(n) kommune(r), du dækker. Kontakt kommunikationsdirektør Birgit Daetz, bcd@boligsiden.dk. Telefon: 21210284
Billeder

Links
Information om Boligsiden
Hvem er Boligsiden.dk?
På Boligsiden.dk gør vi det nemt for boligkøbere at finde den bolig, de er på jagt efter. Selskabets aktionærer er ejendomsmæglere, ejendomsmæglerkæder og Dansk Ejendomsmæglerforening. Boligsidens Markedsindeks viser aktuelle nøgletal om boligmarkedet, og statistikkerne er baseret på indberetninger fra samtlige af ejendomsmæglernes boligsalg. Boligsiden.dk udgiver løbende artikler om boligmarkedet på www.boligsiden.dk/nyheder og udsender hver måned en række faste pressemeddelelser med udgangspunkt i udviklingen i handelsaktiviteten, salgspriser, salgstid, nedslag og boligudbud.
Følg pressemeddelelser fra Boligsiden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Boligsiden
Flere har købt sommerhus end på samme tidspunkt sidste år20.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Boligsidens nye handelstal for september viser, at det samlede salg af sommerhuse i årets første ni måneder har overhalet samme periode sidste år. Dermed ligger årets salg på det tredjehøjeste niveau i hele statistikken.
Lejlighedspriserne falder i København, men stiger og når ny milepæl i Aarhus13.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal fra Boligsidens Markedsindeks viser, at salgspriserne for ejerlejligheder er faldet 1,0 procent den seneste måned i Københavns Kommune, imens de er steget 3,7 procent i Aarhus Kommune. Det bringer for første gang salgsprisen i Aarhus op over 50.000 kr. pr. kvm.
Udbuddet stiger igen: Over 2.000 ejerlejligheder til salg i København6.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Udbuddet af ejerlejligheder vokser hurtigt i Københavns Kommune, hvor der nu er mere end 2.000 ejerlejligheder til salg. Det er første gang siden starten af 2024, at niveauet er så højt.
Lejlighedssalget bremser op, imens huskøberne holder det høje tempo17.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Boligsidens nye handelstal for august viser væsentlig færre lejlighedshandler end i samme måned sidste år, særligt i København. Til gengæld ligger salget af både huse og sommerhuse på det tredjehøjeste august-niveau i Boligsidens statistik.
Lejlighedspriserne i København skifter retning10.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Pilen for prisudviklingen i Københavns Kommune er vendt fra op til ned. Den seneste måned er lejlighedspriserne gået 0,5 procent tilbage, viser nye tal fra Boligsidens Markedsindeks. Men der er forskel på udviklingen i de enkelte bydele.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
