Boligsiden

Boligsalget daler kraftigt i årets 3. kvartal

Del
Nye handelstal fra Boligsiden viser, at der blev solgt markant færre boliger i årets 3. kvartal sammenlignet med tidligere på året. Samtidig er boligsalget i 3. kvartal ikke set lignende siden 2013.
Foto: Boligsiden
Foto: Boligsiden

Boligkøberne var betydeligt mere tilbageholdende i september, end de tidligere har været.

Nye handelstal fra Boligsiden viser nemlig, at der i alt blev solgt 5.443 boliger i september måned, hvilket er det næstlaveste månedresultat i år og et langt mindre salgstal i forhold til, hvad der typisk bliver solgt i september.

Derudover afslører tallene, at der i 3. kvartal i år blev solgt markant færre boliger, end der er blevet i den tilsvarende periode i den seneste årrække.

I 3. kvartal i år blev der samlet set solgt 17.123 boliger, og der er således tale om et fald på 19 procent sammenlignet med boligsalget i årets 2. kvartal, hvor der blev solgt 21.137 boliger.

Samtidig skal vi helt tilbage til 2013 for at se et lignende salgsresultat for 3. kvartal, som dengang lød på 16.548 solgte boliger.

”Det er et meget kraftigt fald, vi ser i boligsalget i september. Det er en udvikling, der er skærpet her i efteråret, og derfor ser vi også et kvartalsresultat for de seneste tre måneder, som er det laveste siden 2013,” siger Birgit Daetz, der er boligøkonom og kommunikationsdirektør hos Boligsiden.

”Det hænger selvfølgelig sammen med de økonomiske udfordringer, der hersker i øjeblikket, og som for alvor har vundet indpas i årets 3. kvartal, i form af de høje renter, inflation og energikrisen. Det er alle faktorer, der begrænser lånemulighederne for boligkøberne, og som i øvrigt skaber usikkerhed om boligmarkedets udvikling,” uddyber hun.

Hussalget daler over hele landet

Folder man tallene ud for hver enkelt boligtype, viser det sig, at handeltallene følger samme overordnede tendens, nemlig et mærkbart dyk i boligsalget.

Eksempelvis landede hussalget for september på 3.375 realiserede handler, hvilket er det laveste niveau for antallet af solgte huse i september måned siden 2014. Samtidig blev der solgt 10.529 huse i alt i 3. kvartal, hvilket er et fald på 18 procent i forhold til årets 2. kvartal.

Desuden ligger det samlede hussalg for 3. kvartal i år 28 procent under det niveau, der gjorde sig gældende samme tidspunkt sidste år. Den udvikling med færre solgte huse afspejler sig i næsten alle af landets kommuner.

”Når vi sammenligner hussalget i 3. kvartal i år med samme kvartal sidste år, er der en nedgang i salget i stort set alle kommuner. Det er dog kun i cirka halvdelen af landets kommuner, at vi samtidig med det dalende salgstal ser en prisnedgang i perioden. I den resterende halvdel af kommunerne er priserne stadig over sidste års niveau,” siger Birgit Daetz.

For ejerlejligheder lyder salgstallene på 926 i september, og her skal vi helt tilbage til 2011 for at se et lignende månedsresultat i september. Dertil blev der i 3. kvartal i år solgt 2.869 lejligheder, og der er her tale om et fald på 24 procent sammenlignet med 2. kvartal.

”Tallene for ejerlejligheder viser, at vi er præget af økonomiske udfordringer, som det også var tilfældet i 2011, hvor boligsalget haltede i årene efter finanskrisen. Nu er tiden en anden, og der er løbet meget vand i åen på boligmarkedet siden da, men der er ingen tvivl om, at boligmarkedet reagerer på tidens økonomiske omstændigheder,” siger Birgit Daetz.

Sådan har det samlede boligsalg ændret sig på kvartalsniveau i 2011-2022:

Årstal Villaer/rækkehuse Ejerlejligheder Sommerhuse Alle boligtyper*
2011 7.036 2.453 1.227 13.200
2012 7.855 3.069 1.452 15.099
2013 8.318 3.308 1.635 16.548
2014 9.323 4.197 1.874 18.317
2015 10.833 4.854 1.994 20.393
2016 11.379 5.265 2.239 21.111
2017 12.504 5.199 2.706 22.806
2018 12.489 4.527 2.727 22.004
2019 13.465 4.679 3.213 23.678
2020 16.203 5.732 4.244 29.299
2021 14.625 4.639 2.866 24.510
2022 10.529 2.869 2.055 17.123

Tabellen viser, hvor mange boliger der blev solgt i 1., 2., og 3. kvartal i 2011-2022. Alle boligtyper inkluderer villaer, rækkehuse, ejerlejligheder, fritidsboliger, kolonihaver, andelsboliger, landejendomme, helårsgrunde, fritidsgrunde og lystejendomme. Kilde: Boligsiden

Nøgleord

Kontakter

Har du brug for yderligere kommentarer eller tal for de(n) kommune(r), du dækker. Kontakt kommunikationsdirektør Birgit Daetz, bcd@boligsiden.dk. Telefon: 21210284

Billeder

Foto: Boligsiden
Foto: Boligsiden
Download
Kilde: Boligsiden
Kilde: Boligsiden
Download

Links

Information om Boligsiden

Boligsiden
Kronprinsensgade 6, 2
1114 København K

70274999https://www.boligsiden.dk/

Hvem er Boligsiden.dk?
På Boligsiden.dk gør vi det nemt for boligkøbere at finde den bolig, de er på jagt efter. Selskabets aktionærer er ejendomsmæglere, ejendomsmæglerkæder og Dansk Ejendomsmæglerforening. Boligsidens Markedsindeks viser aktuelle nøgletal om boligmarkedet, og statistikkerne er baseret på indberetninger fra samtlige af ejendomsmæglernes boligsalg. Boligsiden.dk udgiver løbende artikler om boligmarkedet på www.boligsiden.dk/nyheder og udsender hver måned en række faste pressemeddelelser med udgangspunkt i udviklingen i handelsaktiviteten, salgspriser, salgstid, nedslag og boligudbud.

Følg pressemeddelelser fra Boligsiden

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Boligsiden

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye