Boligsalget buldrer fortsat frem og sikrer den bedste januar siden 2011
17.2.2021 06:00:00 CET | Boligsiden | Pressemeddelelse

Januar 2021 bød på hele 9.454 solgte boliger. Det er 44 procent flere end i samme måned sidste år. Det viser Boligsidens nye handelstal for januar måned, hvor der bortset fra uge 1 er solgt over 2.000 boliger hver uge.
”Det er salgstal, som vi normalt kun ser i højsæsonen i ugerne lige før sommerferien, hvor mange købere gerne vil have afsluttet deres handel. Men endnu engang må vi konstatere, at intet er som normalt på boligmarkedet. Der er stadig rigtig mange danskere, der er på boligjagt, og det er fortsat alle boligtyper, som de efterspørger. Både huse, ejerlejligheder og sommerhuse bliver solgt i større antal end tidligere,” siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden.
Feriedrømme i januar
Splitter vi det ekstraordinære månedsresultat fra januar op, viser det sig, at der er solgt 5.127 villaer og rækkehuse, hvilket er 36 procent flere end i januar sidste år.
Salget af ejerlejligheder er samtidig steget med 40 procent, imens salget af sommerhuse er steget med hele 89 procent i forhold til januar sidste år.
”Vintermånederne er traditionelt set en stille periode for handel med sommerhuse. Men i takt med den fortsatte nedlukning af landet lader det til, at der stadig er mange, der ønsker at købe en permanent feriebolig og bruger de opsparede feriemidler på netop dette. I hvert fald er det et fortsat højt niveau af sommerhushandler, vi ser i januar. Specielt årstiden taget i betragtning,” siger Birgit Daetz.
De mange salg fortsætter ind i februar
Det ekstraordinære boligsalg og de stigende boligpriser bliver fulgt tæt, og mange stiller spørgsmålet om, hvor længe det høje niveau kan vare ved.
Indtil videre er der dog ikke noget, der tyder på dalende lyst til at købe bolig.
”Vi følger udviklingen på boligmarkedet tæt, og den foreløbige konklusion er, at danskerne ikke har fået mindre lyst til at købe ny bolig på det seneste. Tværtimod viser de foreløbige tal fra de første uger i februar, at det samlede boligsalg holder det tårnhøje niveau, som vi har set igennem hele januar,” siger Birgit Daetz og tilføjer:
”Men én ting, vi har lært fra 2020 er, at udviklingen meget hurtigt kan ændre sig. Sidste år så vi, hvordan tingene ændrede sig i løbet af blot få uger, og måske vil det meget høje boligsalg også flade mere ud, når samfundet åbner mere op.”
Solgte boliger i januar i de seneste år:
|
Boligtype |
Januar 2017 |
Januar 2018 |
Januar 2019 |
Januar 2020 |
Januar 2021 |
Ændring seneste år |
|
Villa/rækkehus |
3.058 |
3.415 |
3.478 |
3.776 |
5.127 |
36% |
|
Ejerlejligheder |
1.561 |
1.529 |
1.265 |
1.510 |
2.107 |
40% |
|
Sommerhuse |
410 |
475 |
536 |
612 |
1.159 |
89% |
|
Alle boligtyper* |
5.709 |
6.093 |
5.924 |
6.578 |
9.454 |
44% |
(*Alle boligtyper dækker over villa, rækkehus, ejerlejlighed, fritidsbolig, kolonihave, andelsbolig, landejendom, helårsgrund, fritidsgrund, villalejlighed og lystejendom. Kilde: Boligsiden.)
Nøgleord
Kontakter
Har du brug for yderligere kommentarer eller tal for de(n) kommune(r), du dækker. Kontakt kommunikationsdirektør Birgit Daetz, bcd@boligsiden.dk. Telefon: 21210284
Billeder

Links
Information om Boligsiden
Hvem er Boligsiden.dk?
På Boligsiden.dk gør vi det nemt for boligkøbere at finde den bolig, de er på jagt efter. Selskabets aktionærer er ejendomsmæglere, ejendomsmæglerkæder og Dansk Ejendomsmæglerforening. Boligsidens Markedsindeks viser aktuelle nøgletal om boligmarkedet, og statistikkerne er baseret på indberetninger fra samtlige af ejendomsmæglernes boligsalg. Boligsiden.dk udgiver løbende artikler om boligmarkedet på www.boligsiden.dk/nyheder og udsender hver måned en række faste pressemeddelelser med udgangspunkt i udviklingen i handelsaktiviteten, salgspriser, salgstid, nedslag og boligudbud.
Følg pressemeddelelser fra Boligsiden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Boligsiden
Nedgang i huspriserne i fire ud af fem regioner i februar12.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nye tal fra Boligsidens Markedsindeks viser, at salgspriserne for huse er gået ned i fire ud af fem af landets regioner den seneste måned. Kun i Region Hovedstaden er der sket en stigning i huspriserne.
Færre huse til salg – udbuddet falder over hele landet3.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Udbuddet af huse til salg falder over hele landet. Bornholm er den eneste landsdel, hvor huskøberne har fået mere at vælge imellem. Det viser Boligsidens nye udbudstal for primo marts.
Varm start på sommerhusåret: Salget i januar stiger med ni procent19.2.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Boligsidens nye handelstal for januar viser en stigning i salget af sommerhuse på ni procent sammenlignet med januar 2025. Det gør sommerhusene til boligtypen med den største stigning i januarsalget.
Lejlighedspriserne i København krydser 70.000 kr. pr. kvm.12.2.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
For første gang betaler lejlighedskøberne i Københavns Kommune i gennemsnit over 70.000 kr. pr. kvm., når de køber ejerlejlighed. Det viser de nye januar-tal fra Boligsidens Markedsindeks.
Udbuddet af boliger fortsætter ned5.2.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Boligsidens nye udbudstal for primo februar viser igen et mindre udvalg for landets boligkøbere. Det gælder uanset, om du er på boligjagt efter et nyt hus, en ny lejlighed eller et nyt sommerhus.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
