Boligsalg: Hvad der tabes på lejlighederne, vindes på husene
21.9.2018 06:57:33 CEST | home a/s | Pressemeddelelse

Det er sagt mange gange allerede i 2018. Hussalget går fint frem, lejlighedssalget går pænt tilbage i forhold til sidste år.
Hvad, der ikke har været sagt før, er, at plus og minus udligner hinanden. Samlet set er salget meget tæt på status quo, viser handelstal for hele markedet fra Boligsiden og Home.
Over 45.000 handler begge år
Ejendomsmæglerkæden Home har sat de to dominerende boligtyper på matematiske formel og lagt hushandlerne sammen med lejlighedshandlerne – for hvert af de to år
”Hvad der tabes på lejlighederne, vindes stort set på husene. Vi har rundet over 45.000 handler i år, og det er kun få hundrede handler færre end i 2017. Vi er kun 1 % efter sidste år, når de to boligtyper lægges sammen, ” siger Michael Dalsager, senior kommunikationskonsulent i Home.
Det er som sagt husene, der trækker op. I årets otte første måneder er der underskrevet 2,6 % flere hushandler end samme tid sidste år.
Og lejlighederne hiver ned med -10,4 % færre købsaftaler i forhold til 2017.
Flyttebil direkte til villavejen
”Der er ikke tale om en direkte ’en-til-en’ sammenhæng, men de høje priser på lejlighederne betyder, at flere førstegangskøbere lader flyttebilen køre direkte til villavejene i omegnen eller endnu længere væk for at købe hus. Her får de langt flere kvadratmeter for pengene, ” siger Michael Dalsager og fremhæver, at det samme gælder, hvis familien er vokset ud af den nuværende ejerlejlighed:
”Bytteprisen til en villa er ofte bedre end til en større lejlighed – oven i at der også følger væsentlig bedre plads med. ”
Tallene for hele markedet fra Boligsiden viser, at august lagde endnu en sten til et rigtig godt hussalg i 2018. Med over 4300 nyslåede købere, der sluttede sig til flokken, så nærmede det samlede salg sig 33.000 nye husejere.
Tilbage i 2011 nåede salget af huse aldrig så højt - og endda for hele året. Ja, faktisk skulle der også tre måneder af 2012 til for at nå derop.
Bedste hussalg i årtiet
”Vi er i gang med årtiets bedste år for hussalg, mens lejlighedssalget ligger under årene 2015-2017. Midt i nedgangssnakken er det værd at huske på, at der i år er solgt mere end dobbelt så mange lejligheder som tilbage i 2011, ” siger Michael Dalsager.
I alt er der i år solgt 12.464 lejligheder i årets første otte måneder mod 13.918 i samme måneder sidste år.
Det er især de lave renter, gode jobmuligheder og fremgang i danskernes økonomi, der får boligmarkedet, og især nu husmarkedet, til at blomstre i det meste af landet.
Nøgleord
Kontakter
Michael DalsagerPresseservice & analyse
Tlf:4473 4528mida@home.dkBilleder
Information om home a/s
home-kæden - kort fortalt
home er ejendomsmæglerkæde for Danske Bank-koncernen og et 100 % ejet datterselskab af Realkredit Danmark.
Det er homes mission at være ejendomsmægler for alle, der flytter.
I home hjælper vi dig godt på plads i boliglivet.
homes vision:
"At gentænke boligprocessen ved at kombinere digital innovation med personlig service, så vi skaber en enestående og enkel oplevelse for vores kunder og leverer tryghed og kvalitet i hver eneste fase af rejsen."
Se mere om homes strategi 'forandring.sammen'28
- home er landets mest kendte ejendomsmæglerkæde*
- home blev stiftet den 1. august 1989
- home omsætter årligt boliger for en værdi af 30-35 mia. kr.
- home har ca. 900 ansatte
- home er en franchise-kæde
- home har ca. 120 franchisetagere
- home har 170 home-butikker fordelt over hele landet**
- homes ejendomsmæglere formidler også lejeboliger
- home har særligt uddannede køberrådgivere
- home har tre servicecentre, hvor specialister klarer alt papirarbejdet i handlen.
Find nærmeste home-forretning her, eller ring på tlf. 8615 4300.
Kom godt hjem!
* Kilde: Analyseinstituttet YouGov, brandtracking
** jan 2026
Følg pressemeddelelser fra home a/s
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra home a/s
Studiestart presser boligjagten: Hver anden forælder overvejer økonomisk hjælp27.8.2026 07:12:21 CEST | Pressemeddelelse
Studiestarten giver mange unge lyst til at flytte hjemmefra, men hos forældrene følger også bekymringer, særligt om økonomien. Hver anden forælder overvejer eller har overvejet at hjælpe økonomisk med boligen. Især indskud og depositum står højt på listen. Det viser en ny undersøgelse fra YouGov for home.
Studiestart presser boligjagten: Hver anden forælder overvejer økonomisk hjælp27.8.2026 07:08:36 CEST | Pressemeddelelse
Studiestarten giver mange unge lyst til at flytte hjemmefra, men hos forældrene følger også bekymringer, særligt om økonomien. Hver anden forælder overvejer eller har overvejet at hjælpe økonomisk med boligen. Især indskud og depositum står højt på listen. Det viser en ny undersøgelse fra YouGov for home.
Boligpriserne trodser sommerferien4.8.2026 10:57:53 CEST | Pressemeddelelse
Sommerferien har ikke sat boligpriserne på pause. Nye tal fra homes Boligbrief for juli viser, at antallet af fremvisninger og handler stagnerer på en stor del af boligmarkedet, men trods dette fortsætter priserne fortsætter kun én vej – og det er op.
Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed: Her er danskernes største ønsker til drømmesommerhuset31.7.2026 12:45:58 CEST | Pressemeddelelse
Sommeren giver god anledning til at drømme om livet i et sommerhus – og her står beliggenhed tæt på vand og strand, lavt vedligehold og privatliv øverst på danskernes ønskeliste.
Boligsælgerne holder sommerferie, men køberne er stadig på markedet27.7.2026 14:24:30 CEST | Pressemeddelelse
Fire ud af ti danskere vil helst vente til efter sommerferien med at sætte boligen til salg, viser en ny YouGov-undersøgelse for home. Men man skal passe på med ikke at overse mulighederne, mener mægler, for køberne holder ikke sommerferie fra boligmarkedet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum



