home a/s

Boligsalg: Hvad der tabes på lejlighederne, vindes på husene

Del

2017 vs. 2018: Med huse og lejligheder i samme pulje står det uafgjort mellem årene, viser handelstal for hele markedet til og med august. Høje priser på lejlighederne betyder, at flyttebilen oftere kører direkte til villavejen - 2018 har det bedste hussalg i årtiet.

Det er sagt mange gange allerede i 2018. Hussalget går fint frem, lejlighedssalget går pænt tilbage i forhold til sidste år.

Hvad, der ikke har været sagt før, er, at plus og minus udligner hinanden. Samlet set er salget meget tæt på status quo, viser handelstal for hele markedet fra Boligsiden og Home.

Over 45.000 handler begge år

Ejendomsmæglerkæden Home har sat de to dominerende boligtyper på matematiske formel og lagt hushandlerne sammen med lejlighedshandlerne – for hvert af de to år

”Hvad der tabes på lejlighederne, vindes stort set på husene. Vi har rundet over 45.000 handler i år, og det er kun få hundrede handler færre end i 2017. Vi er kun 1 % efter sidste år, når de to boligtyper lægges sammen, ” siger Michael Dalsager, senior kommunikationskonsulent i Home.

Det er som sagt husene, der trækker op. I årets otte første måneder er der underskrevet 2,6 % flere hushandler end samme tid sidste år.

Og lejlighederne hiver ned med -10,4 % færre købsaftaler i forhold til 2017.

Flyttebil direkte til villavejen

”Der er ikke tale om en direkte ’en-til-en’ sammenhæng, men de høje priser på lejlighederne betyder, at flere førstegangskøbere lader flyttebilen køre direkte til villavejene i omegnen eller endnu længere væk for at købe hus. Her får de langt flere kvadratmeter for pengene, ” siger Michael Dalsager og fremhæver, at det samme gælder, hvis familien er vokset ud af den nuværende ejerlejlighed:

”Bytteprisen til en villa er ofte bedre end til en større lejlighed – oven i at der også følger væsentlig bedre plads med. ”

Tallene for hele markedet fra Boligsiden viser, at august lagde endnu en sten til et rigtig godt hussalg i 2018. Med over 4300 nyslåede købere, der sluttede sig til flokken, så nærmede det samlede salg sig 33.000 nye husejere.

Tilbage i 2011 nåede salget af huse aldrig så højt - og endda for hele året. Ja, faktisk skulle der også tre måneder af 2012 til for at nå derop.

Bedste hussalg i årtiet

”Vi er i gang med årtiets bedste år for hussalg, mens lejlighedssalget ligger under årene 2015-2017. Midt i nedgangssnakken er det værd at huske på, at der i år er solgt mere end dobbelt så mange lejligheder som tilbage i 2011, ” siger Michael Dalsager.

I alt er der i år solgt 12.464 lejligheder i årets første otte måneder mod 13.918 i samme måneder sidste år.

Det er især de lave renter, gode jobmuligheder og fremgang i danskernes økonomi, der får boligmarkedet, og især nu husmarkedet, til at blomstre i det meste af landet.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Information om home a/s

home a/s
home a/s
Søren Frichs Vej 36 F
8230 Åbyhøj

+45 86154300http://home.dk/

home-kæden - kort fortalt

home er ejendomsmæglerkæde for Danske Bank-koncernen og et 100 % ejet datterselskab af Realkredit Danmark.

• home er landets mest kendte ejendomsmæglerkæde*
• home blev stiftet den 1. august 1989
• home omsætter årligt boliger for en værdi af 25-30 mia. kroner.
• home har over 900 ansatte
• home er en franchise-kæde
• home har ca. 100 franchisetagere, hvoraf de største driver 10-15 forretninger
• home har 166 home-forretninger fordelt over hele landet**
• homes ambition at være danskernes førstevalg på boligmarkedet.
• home har 4 servicecentre, hvor specialister klarer alt papirarbejdet i handlen.

home driver også en erhvervsmæglerkæde, home Erhverv, som er et landsdækkende netværk af erhvervsmæglere, der arbejder med salg, udlejning, vurdering og rådgivning inden for erhvervsejendomme og erhvervslokaler.

Find nærmeste home-forretning her, eller ring på tlf. 8615 4300.

*  Kilde:Analyseinstituttet YouGov, brandtracking 2. kvt. 2018
** medio 2018

Følg pressemeddelelser fra home a/s

Skriv dig op her og modtag pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra home a/s

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum