Boligpriserne holder niveauet på trods af corona
12.5.2020 06:00:00 CEST | Boligsiden | Pressemeddelelse

Nye tal fra Boligsidens Markedsindeks for april viser, at salgspriserne på boliger er en lille smule mindre end i marts måned. Og når det handler om villaer og rækkehuse, er priserne stort set uændret.
I april i år kostede en kvadratmeter hus i gennemsnit 14.350 kroner. Det er 0,1 procent mindre end i marts.
”I starten af coronanedlukningen oplevede vi faldende priser på huse. Selv om salget af huse ikke har ligget på samme høje niveau som på samme tid i de tidligere år, viser prisudviklingen for de seneste uger, at priserne på husene er på vej op - dog med lokale variationer,” siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden, og uddyber:
”Priserne på huse har holdt niveauet fra måneden før, og det er i sig selv en fin bedrift i denne coronatid, hvor markedet er udfordret. Den prisudvikling viser, at det foreløbig ikke er gået så galt, som vi kunne have frygtet.”
Lidt større prisfald på ejerlejligheder
Prisfaldet på ejerlejligheder er lidt større. Her er salgspriserne faldet med 0,8 procent den seneste måned. Årsagen til det finder vi også i coronasituationen.
”Salget af ejerlejligheder gik godt i årets første måneder, men så kom corona. Det satte en stopper for de flotte salgstal og har nu også forhindret en forårsopblomstring i priserne. Ser vi på udviklingen på boligmarkedet under corona, er det, som vi kunne forvente. Lige nu bliver der givet langt større nedslag på ejerlejligheder end tidligere, og det betyder, at kurven over prisudviklingen bøjer ned i stedet for op,” siger Birgit Daetz.
En anden kurve der er påvirket af corona, er den, der viser udviklingen i sommerhuspriserne. På trods af corona har salget af sommerhuse ligget langt over normalen, men det store salg er ikke resulteret i stigende priser.
”De fleste af de største sommerhuskommuner har de seneste uger oplevet stigende priser, og det er vores forventning, at det også snart vil afspejle sig i det samlede billede,” siger Birgit Daetz.
Udvikling i boligpriser i april 2020:
|
Boligtype |
Gns. pris (kr. pr. kvm.) |
Ændring seneste måned |
Ændring seneste år |
|
Villaer og rækkehuse |
14.350 |
-0,1 % |
2,0 % |
|
Ejerlejligheder |
28.432 |
-0,8 % |
2,8 % |
|
Fritidsboliger |
16.488 |
-0,4 % |
3,1 % |
(Kilde: Boligsiden)
Nøgleord
Kontakter
Har du brug for yderligere kommentarer eller tal for de(n) kommune(r), du dækker. Kontakt kommunikationsdirektør Birgit Daetz, bcd@boligsiden.dk. Telefon: 21210284
Billeder
Links
Information om Boligsiden
Hvem er Boligsiden.dk?
På Boligsiden.dk gør vi det nemt for boligkøbere at finde den bolig, de er på jagt efter. Selskabets aktionærer er ejendomsmæglere, ejendomsmæglerkæder og Dansk Ejendomsmæglerforening. Boligsidens Markedsindeks viser aktuelle nøgletal om boligmarkedet, og statistikkerne er baseret på indberetninger fra samtlige af ejendomsmæglernes boligsalg. Boligsiden.dk udgiver løbende artikler om boligmarkedet på www.boligsiden.dk/nyheder og udsender hver måned en række faste pressemeddelelser med udgangspunkt i udviklingen i handelsaktiviteten, salgspriser, salgstid, nedslag og boligudbud.
Følg pressemeddelelser fra Boligsiden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Boligsiden
Lejlighedssalget bremser op, imens huskøberne holder det høje tempo17.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Boligsidens nye handelstal for august viser væsentlig færre lejlighedshandler end i samme måned sidste år, særligt i København. Til gengæld ligger salget af både huse og sommerhuse på det tredjehøjeste august-niveau i Boligsidens statistik.
Lejlighedspriserne i København skifter retning10.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Pilen for prisudviklingen i Københavns Kommune er vendt fra op til ned. Den seneste måned er lejlighedspriserne gået 0,5 procent tilbage, viser nye tal fra Boligsidens Markedsindeks. Men der er forskel på udviklingen i de enkelte bydele.
Udbuddet af boliger vokser i hovedstaden, men falder i det øvrige Danmark3.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Boligsidens nye udbudstal for starten af september viser en stor stigning i udbuddet af ejerlejligheder i hovedstadsområdet, ligesom huskøberne også får flere valgmuligheder der. Til gengæld er tendensen omvendt i det øvrige Danmark, hvor udbuddet falder.
Hussalget når nyt topniveau for juli i to landsdele20.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Boligsidens nye handelstal viser, at boligsalget generelt gik lidt ned i gear i juli, særligt for ejerlejligheder. Men hussalget ligger fortsat på et højt niveau. På Fyn og i Sydjylland er dette års juli-salg af huse det højeste i Boligsidens statistik.
Lejlighedspriserne står stille i København13.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye juli-tal fra Boligsidens Markedsindeks viser, at salgspriserne for ejerlejligheder nu står stille i København, efter prisstigningerne gradvist er blevet mindre i de seneste måneder. I Aarhus går lejlighedspriserne derimod op, imens pilen også fortsat peger op for huspriserne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

