Boligsiden

Boligpriserne falder, før købmanden lukker

Del
Købmanden er det livgivende symbol på en landsby i vækst, men nogle steder må han dreje nøglen om og lukke butikken. Boligsiden.dk har undersøgt sammenhængen mellem boligpriser og købmandslukninger og fundet ud af, at købmanden typisk lukker, efter boligpriserne er faldet. Lukningen er dog ikke ensbetydende med en landsbys død, for indimellem kommer der en ny købmand i stedet.
Foto: Tina Mai/Byrd ApS
Foto: Tina Mai/Byrd ApS

I Serritslev nord for Brønderslev og i Hylke ved Skanderborg er købmanden truet af lukning, men i begge tilfælde er entreprenante borgere gået ind i kampen for at bevare deres lokale dagligvarebutikker ved at lave en ordning, hvor borgerne kan købe anparter i bevaringen af købmanden.

I en lang række andre småbyer i Danmark er historien om den lokale købmand ikke helt så lykkelig. For her er butikken lukket, så borgerne må handle andre steder, indtil der måske på et tidspunkt åbner en ny købmand. Men hvad nu hvis man i de byer havde vidst mere om, hvilke tegn man skulle holde øje med, inden en købmand lukker? Kunne de så have gjort som i Serritslev og Hylke?

Boligsiden.dk har undersøgt ét af de væsentligste parametre for, om en landsby er i vækst: Boligpriserne. Undersøgelsen omfatter en række købmænd, der er lukket i perioden 2011 til 2016, og den omfatter alle bolighandler i en radius af fem kilometer omkring disse købmænd. Analysen af tallene tegner et klart billede af udviklingen.

”Vi siger ofte, at boligpriserne falder, efter en købmand er lukket, men den forklaring har været blind for udviklingen, inden det kommer dertil. Den her analyse viser, at det forholder sig omvendt. Boligpriserne falder, før købmanden lukker i 10 ud af 14 tilfælde. Det fald kan have rod i konjunkturer, men det kan også skyldes fraflytning, skolelukning eller husenes generelle stand,” siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden.dk, og forklarer videre:

”Når vi ved, at boligpriserne falder, inden købmanden lukker, har vi et grundlag for at vide, hvornår vi skal sætte ind og prøve noget af det, som de er lykkedes med i Serritslev og Hylke. På den måde kan flere måske finde en løsning, så de kan beholde deres købmand.”

At fastholde og tiltrække borgere
I interesseorganisationen Landdistrikternes Fællesråd finder de resultaterne af Boligsiden.dk’s undersøgelse interessante. De forudser, at landsbyer fremover i højere grad kan bruge udviklingen i boligpriserne som én af rettesnorene for, hvornår de skal sætte ind med indsatser mod for eksempel fraflytning.

”Det her beviser, hvor vigtigt det er for de små samfund at finde strategier tidligt for at fastholde og tiltrække nye borgere, så husene ikke forfalder og virksomhederne har folk at ansætte. Det er vigtigt for at skabe en god spiral, der skaber vækst frem for det modsatte, så ikke bare købmanden består, men så forsamlingshuset, skolen og de erhvervsdrivende også bliver i byen. For vi ved fra en undersøgelse blandt ejendomsmæglerne, at når først dagligvarebutikken er lukket, så kan det have store konsekvenser for huspriserne i byen,” siger formanden for Landdistrikternes Fællesråd Steffen Damsgaard.

Når nye købmænd afløser de gamle
Lykkes det ikke at iværksætte indsatser, der kan bevare købmanden i byen, betyder det ikke nødvendigvis, at borgerne flytter i hobetal, og at byen må lukke. Faktisk viser undersøgelsen af byerne med de lukkede købmænd, at der i flere tilfælde åbner en købmand senere i samme lokaler eller et andet sted i byen.

For eksempel arbejder et såkaldt købmandsudvalg lige nu i Bolderslev tæt på Aabenraa på et initiativ, der skal sikre, at der igen kommer en butik i byen med dagligvarer på hylderne.

”Vi kan heldigvis læse i lokale medier, hvordan borgergrupper og lokalråd kæmper for enten at få åbnet en købmand eller at bevare en eksisterende som i Serritslev og Hylke. Vi ser mange af den slags tendenser mod omvendt urbanisering lige nu, hvor man vælger det lokale til. Det er godt for landdistrikterne,” siger Steffen Damsgaard.

Birgit Daetz forklarer, at udviklingen i årene efter finanskrisen har styrket den tendens, Steffen Damsgaard taler om. Hun mener, at muligheden for, at chancen for at en ny købmand afløser den gamle er steget de seneste år.

”De små samfund bliver ofte hårdere ramt, når konjunkturen svinger nedad. Der er ikke nogen, der tør flytte derud, fordi det går dårligt. Folk bliver altså i den bolig og i det arbejde, de har. Når økonomien så svinger op igen, tager folk flere chancer på boligmarkedet, og så er der måske én, der tør at åbne en købmand. De her processer er ikke statiske, og vi kan ikke sige: hvis-a-så-b. Butikker åbner og lukker i både store og små byer, og derfor ser vi også, at flere købmandsbutikker kan genopstå.”

Lukkede købmænd

UDVIKLING INDEN LUKNING

NAVN PÅ KØBMAND

ADRESSE

POSTNUMMER OG BY

ÅR FOR LUKNING

FALDER

Købmand

Jernbanesvinget 2

6392 Bolderslev

2016

STIGER

Focus

Landevejen 140

5883 Oure

2015

 STIGER

Focus

Kragenæsvej 82

4943Torrig L

2014

FALDER

Fdb Lokalbrugsen Jerup

Skagensvej 427

9981 Jerup

2014

FALDER

Spar

Storegade 2

6560 Sommersted

2014

FALDER

Focus

Ringstedvej 124

4173 Fjenneslev

2013

FALDER

Spar

Frørup Byvej 11

5871 Frørup

2013

FALDER

Focus

Jernbanevej 2

4262 Sandved

2013

 UÆNDRET

Daglibrugsen Barritskovby

Barrit Langgade 169

7150 Barrit

2013

FALDER

Spar

Herredsvej 259, Østerby

4944 Fejø

2012

FALDER

Super Nærkøb

Torebyvej 25

4891 Toreby L

2012

FALDER

Spar

Borgergade 4

4360 Kirke Eskilstrup

2012

FALDER

Bindeballe Kbmgrd

Bindeballevej 100

7183 Randbøl

2011

UÆNDRET

Daglibrugsen Flemming

Flemmingvej 34

8762 Flemming

2011

(Listen over købmandslukninger er leveret af Retail Institute og Landdistrikternes Fællesråd. Listen og datamaterialet på boligpriserne i området er bearbejdet af Boligsiden.dk uden i den proces at skele til, om der er etableret en ny købmand i byen efter lukningen.)

Nøgleord

Kontakter

Kommunikationsdirektør for Boligsiden.dk Birgit Daetz, bcd@boligsiden.dk, mobil: 21210284

Billeder

Foto: Tina Mai/Byrd ApS
Foto: Tina Mai/Byrd ApS
Download

Links

Information om Boligsiden

Boligsiden
Kronprinsensgade 6, 2
1114 København K

70274999https://www.boligsiden.dk/

Hvem er Boligsiden.dk?
På Boligsiden.dk gør vi det nemt for boligkøbere at finde den bolig, de er på jagt efter. Selskabets aktionærer er ejendomsmæglere, ejendomsmæglerkæder og Dansk Ejendomsmæglerforening. Boligsidens Markedsindeks viser aktuelle nøgletal om boligmarkedet, og statistikkerne er baseret på indberetninger fra samtlige af ejendomsmæglernes boligsalg. Boligsiden.dk udgiver løbende artikler om boligmarkedet på bolignyheder.boligsiden.dk og udsender hver måned en række faste pressemeddelelser med udgangspunkt i udviklingen i handelsaktiviteten, salgspriser, salgstid, nedslag og boligudbud.

Følg pressemeddelelser fra Boligsiden

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Boligsiden

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye