Boligpolitik om retningen for Furesøs boligudvikling i høring
3.7.2020 12:21:45 CEST | Furesø Kommune | Pressemeddelelse

En del af Furesø Kommunes 2030-mål er, at kommunen i 2030 skal have gode boliger for alle alders- og indkomstgrupper og have velfungerende boligområder og lokalsamfund. Det står tydeligt i den boligpolitik, som byrådet netop har sendt i høring.
”Boligpolitikken skal understøtte Furesø, som en kommune med levende lokalsamfund, der fremmer god arkitektur og gode byrum. Den skal også understøtte de nære fællesskaber, når vi tænker nye boliger som fx muligheden for, at flere generationer kan bo sammen. Det er også vigtigt, at naturen spiller en større rolle i byudviklingen. Jeg håber, at mange har lyst til at byde ind undervejs i høringen, så vi skaber den helt rigtige boligpolitik”, siger Egil Hulgaard (C), formand for Udvalg for byudvikling og bolig.
Boligpolitikken skal sætte rammerne for by- og boligudviklingen i de næste år frem og også sikre, at Furesøs kommunes tilbud med skoler, daginstitutioner og plejehjem passer til antallet af boliger i kommunen.
Flere små og billigere boliger
Den nye boligpolitik skal også sikre, at Furesø forsat har boliger for alle. Det er en del af Furesø Kommunes mål for 2030. Furesø vil derfor fortsætte det gode samarbejde med kommunens borgere og aktører om at sikre flere mindre og billigere boliger.
”Jeg synes, vi har haft virkelig gode politiske drøftelser om boligpolitikken. Jeg håber, at Furesøs borgere også har lyst til at engagere sig og byder ind med, hvad de synes er vigtigt i en boligpolitik. For mig er det vigtigt, at Furesø er en kommune, alle kan bosætte sig i. Vi skal have forskellige boliger, der appellerer til alle aldre og livssituationer”, siger Lene Bang (S), næstformand i Udvalg for byudvikling og bolig.
Fakta om politikken
Udkast til boligpolitikken sendes i høring indtil den 28. august 2020.
Kontakter
Egil Hulgaard (C), formand for Udvalg for byudvikling og bolig, tlf. 2151 8188
Lene Bang (S), næstformand i Udvalg for byudvikling og bolig, tlf. 2148 2223
Kommunikation
Find kontaktoplysninger til Furesøs politikere på https://www.furesoe.dk/politik/byraadet/byraadsmedlemmer/
Billeder
Information om Furesø Kommune
Følg pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Mie Carstensen bliver ny centerchef i Furesø Kommune30.9.2026 15:00:40 CEST | Pressemeddelelse
Et enigt ansættelsesudvalg har valgt Mie Carstensen som ny centerchef for Center for Beskæftigelse, Forebyggelse og Sociale Indsatser. Hun kommer med mere end 20 års erfaring fra velfærdsområdet og har været leder i både Københavns Kommune og Region Hovedstaden.
Fællesskaber tog imod under byvandring i Farum Midtpunkt25.9.2026 14:36:37 CEST | Pressemeddelelse
Ildsjæle og fællesskaber i Farum Midtpunkt åbnede dørene under byvandring i kulturugen Lun på Kultur. Furesø Museer stod for arrangementet, og interesserede var mødt talstærkt op.
Furesø-elever i top: Nummer 2 i læsning på landsplan24.9.2026 13:10:21 CEST | Pressemeddelelse
Furesø Kommunes elever leverede et flot resultat i læsning ved folkeskolens afgangsprøve i sommer. Kommunen placerer sig som nummer 2 ud af landets 98 kommuner på baggrund af folkeskoleelevernes resultater i læseprøven.
Lun på Kultur åbner dørene for et væld af oplevelser17.9.2026 13:12:57 CEST | Pressemeddelelse
Der er lagt op til fælles oplevelser, spændende arrangementer og møder på tværs, når kulturugen Lun på Kultur starter på mandag 21. september. Temaet er ensomhed, og alle kan være med.
Varm op til Lun på Kultur med en sang15.9.2026 10:21:54 CEST | Pressemeddelelse
Mandag den 21. september skydes kulturugen Lun på Kultur i gang med et oplæg om sundhedssang i Farum Kulturhus kl. 16.30. Programchef Lasse Skovgaard fra Sangens Hus fortæller, hvorfor det er sundt at synge, og undervejs er der sangøvelser, så man kan mærke det. Foredraget indledes med en åbningstale ved Mehmet Anik, formand for Kultur, Fritid og Idræt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

