home a/s

(BOLIG)PARTY I PROVINSEN: Bedste boligsalg i 10 år

Del
Home: Maj bød på flest handler siden juni 2007. Hus-salget hele 13 % bedre end sidste år

Maj var ikke kun sød og mild ved boligmarkedet – den var også vild. Det viser nye tal fra ejendomsmæglerkæden Home.

”Det er vores bedste salgsmåned i præcis ti år. Vores samlede salg i maj ligger 9 % over maj sidste år, og det betyder, at vi skal helt tilbage, fra før finanskrisen brød ud for at finde en bedre måned, ” siger Mads Ellegaard, relationschef i Home-kæden.


Det er især salget af lejligheder og ikke mindst sommerhuse, der er på fremmarch. År til dato ligger salget af lejligheder hos Home-mæglerne ca. 11 % foran sidste år, og sommerhusene er mest i hopla med en salgsfremgang på 22 %.

To vitaminindsprøjtninger til sommerhusene
”Sommerhusmarkedet har fået to vitaminindsprøjtninger de seneste par måneder, der ser ud til at have ’trigget’ en opsparet lyst blandt danskerne til at eje et sommerhus,” siger Mads Ellegaard fra Home.

Først vedtog et flertal i Folketinget, at man nu kan låne op til 75 % til køb af et sommerhus som realkreditlån mod tidligere 60 %, og senest blev planloven ændret så pensionister, efterlønnere og andre nu kan få lov at bruge deres sommerhus som helårsadresse efter bare ét års ejerskab mod tidligere otte år.

”Begge dele har fået sommerhuskøberne på banen usædvanlig tidligt i år, og som det ser ud nu, tyder meget på, at fremgangen holder sig resten af året,” siger Home-kæden relationschef.

Også stigende friværdier i familien Danmarks helårsboliger giver mere mod på sommerhuskøbe, vurderer Home-chefen.

De større provinsbyer trækker
Fremgangen i salget af lejligheder og helårshuse sker især ved, at der er flere handler i de større provinsbyer, forklarer Mads Ellegaard.

”I København og Aarhus er antallet af bolighandler stagneret lidt, både på grund af høje priser men også mangel på boliger, og det får handlerne til at brede sig som ringe i vandet ud fra de to centre,” siger Mads Ellegaard.

Homes villasalg er foreløbig 4 % foran 2016, mens salget i maj er hele 13 % bedre end sidste år.

Fremgangen kan også se på, at der er flere købere på fremvisning, viser fremvisningsindekset fra Home og Danske Bank.

Nøgleord

Kontakter

Information om home a/s

home a/s
Søren Frichs Vej 36 F
8230 Åbyhøj

+45 86154300http://home.dk/

home-kæden - kort fortalt

home er ejendomsmæglerkæde for Danske Bank-koncernen og et 100 % ejet datterselskab af Realkredit Danmark.

Det er homes mission at være ejendomsmægler for alle, der flytter.
I home hjælper vi dig godt på plads i boliglivet.

  • home er en af landets mest kendte ejendomsmæglerkæder
  • home blev stiftet den 1. august 1989
  • home omsætter årligt boliger for en værdi af 30-35 mia. kr.
  • home har ca. 850 ansatte
  • home er en franchise-kæde
  • home har ca. 120 franchisetagere
  • home har 185 home-butikker fordelt over hele landet**
  • homes ejendomsmæglere formidler også lejeboliger
  • home har særligt uddannede køberrådgivere
  • home har 4 servicecentre, hvor specialister klarer alt papirarbejdet i handlen.

Find nærmeste home-forretning her, eller ring på tlf. 8615 4300.


Kom godt hjem!

*  Kilde: Analyseinstituttet YouGov, brandtracking.
** medio 2022.

Følg pressemeddelelser fra home a/s

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra home a/s

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye