Boligminister udpeger ny bestyrelse til CFBU
15.1.2021 12:01:15 CET | By-, Land- og Transportministeriet | Pressemeddelelse
Center for Boligsocial Udvikling (CFBU) skal have ny bestyrelse for perioden 2021-2024. Valget af ny bestyrelsesformand er faldet på borgmester i Fredensborg Kommune, Thomas Lykke Pedersen.
- Jeg er utrolig glad for, at Thomas Lykke Pedersen har sagt ja til opgaven om at tilføre nye kræfter til CFBU og videreudvikle det gode arbejde, som centret og dets afgående bestyrelse har stået for i de seneste fire år, siger boligminister Kaare Dybvad Bek.
Det er boligministeren, der indstiller halvdelen af de 8 bestyrelsesmedlemmer, herunder formanden og bestyrelsens to nye sagkyndige, hvor valget er faldet på hhv. forfatter og samfundsdebattør Geeti Amiri, der er under uddannelse til lærer, og forfatter og radiovært Ali Aminali, der har en baggrund som socialrådgiver.
- Jeg er sikker på, det vil komme CFBU til gavn, at der i den nye bestyrelse kommer til at være folk med praktiske erfaringer fra den hverdag, som centrets arbejde med udsatte boligområder retter sig imod, siger boligministeren.
Ny bestyrelsesformand for CFBU, Thomas Lykke Pedersen, glæder sig til opgaven:
- Jeg er meget glad for, at boligministeren viser mig denne tillid og ser frem til et godt samarbejde med centerets bestyrelse og medarbejdere. CFBU løfter en vigtig opgave med stor betydning for mange tusinde borgeres hverdag. Det er derfor mit håb, at jeg kan bidrage til centerets virke gennem min kommunale erfaring med vidt forskellige udfordringer og indsatser i udsatte boligområder. Jeg ser derfor også denne udnævnelse som et skulderklap til hele Fredensborg Byråd, som gennem mange år har arbejdet målrettet og seriøst med kommunens udsatte boligområder, siger Thomas Lykke Pedersen.
Danmarks Almene Boliger (BL), Kommunernes Landsforening (KL), Landsbyggefonden (LBF) og Beskæftigelsesministeriet (BM) har hver især indstillet en kandidat til den nye bestyrelse, som boligministeren nu har udpeget frem til 2024. Den samlede nye bestyrelse kommer herefter til at bestå af:
- Thomas Lykke Pedersen (formand), borgmester i Fredensborg Kommune.
- Geeti Amiri, forfatter, samfundsdebattør og lærerstuderende.
- Ali Aminali, forfatter, radiovært og socialrådgiver.
- Mikkel Sune Smith, afdelingschef i Transport- og Boligministeriet.
- Louise Buch Viftrup, leder af Boligsocialnet (indstillet af BL).
- Karoline Amalie Steen, kontorchef i Center for Klima og Erhverv (indstillet af KL).
- Leif Tøiberg, driftsstøttechef (indstillet af LBF)
- Lotte Horsholt, kontorchef i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (indstillet af BM).
Fakta om Center for Boligsocial Udvikling:
CFBU arbejder på at styrke de boligsociale indsatser i udsatte boligområder. Centret indsamler viden om og måler effekten af de nuværende indsatser og rådgiver på den baggrund beslutningstagere og praktikere om virkningsfulde indsatser.
CFBU holder til i Avedøre Stationsby, men er et landsdækkende videnscenter for ministerier, kommuner, boligsociale helhedsplaner og andre, som igangsætter eller driver boligsociale indsatser.
Nøgleord
Information om By-, Land- og Transportministeriet
By-, Land- og TransportministerietFrederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
41 71 27 00http://www.trm.dk
Følg pressemeddelelser fra By-, Land- og Transportministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra By-, Land- og Transportministeriet
Cykelstiprojekter for 269,9 millioner kroner fra cykelpuljen31.8.2026 08:01:12 CEST | Pressemeddelelse
34 cykelstiprojekter sættes i gang med midler fra cykelpuljen under infrastrukturaftalen. Projekter, der giver mere sikre skoleveje og får flere til at cykle, er prioriteret.
Flere direkte tog mellem Struer og København21.8.2026 09:11:18 CEST | Pressemeddelelse
Fra 13. december bliver antallet af direkte tog mellem Struer og København fordoblet, så der fremover vil være otte direkte afgange om dagen i hver retning.
5,7 millioner kroner er på vej til udviklingsprojekter på Sjælland og øerne21.8.2026 07:11:52 CEST | Pressemeddelelse
I dag lander en positiv besked i indbakken hos 16 projekter på blandt andet Fejø og Stevns, der modtager støtte fra Den Nationale Landdistriktspulje.
4,8 millioner kroner styrker udviklingen i Region Syddanmark og de omkringliggende øer21.8.2026 07:10:20 CEST | Pressemeddelelse
I dag lander en positiv besked i indbakken hos 13 projekter i blandt andet Esbjerg og Assens Kommune samt på Avernakø, der modtager støtte fra Den Nationale Landdistriktspulje.
Lokale udviklingsprojekter i Region Nordjylland får 2,7 millioner kroner21.8.2026 07:08:25 CEST | Pressemeddelelse
I dag lander en positiv besked i indbakken hos 6 projekter i blandt andet Brønderslev, Jammerbugt og Hjørring Kommune, der modtager støtte fra Den Nationale Landdistriktspulje.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum