Boligsiden

Boligmarkedet er i topform: Alle boligtyper sætter salgsrekord

Del
Antallet af solgte ejerlejligheder i oktober er det højeste i 2019. Antallet af solgte sommerhuse er allerede nu på niveau med hele sidste års samlede handel. Og antallet af solgte huse i årets 10 første måneder er det højeste niveau målt siden 2011. Det viser Boligsidens nye handelstal for oktober.
Foto: Boligsiden
Foto: Boligsiden

2019 lakker mod enden, og på boligmarkedet ser det ud til, at der er lagt op til en stærk slutspurt. Boligsidens nye handelstal for oktober måned vidner nemlig om usædvanlig livlig aktivitet i handlen med alle typer af boliger.

Vi begynder med ejerlejlighederne.

Her sættes der nemlig rekord i oktober med i alt 1.733 solgte lejligheder. Det er det højeste niveau i hele 2019, og der er heller ikke på noget tidspunkt i 2018 registreret lige så mange handler i en enkelt måned.

”Antallet af solgte ejerlejligheder er steget igennem de sidste fire måneder, og i oktober er der tale om en ret markant stigning. Vi skal helt tilbage til september 2017 for at finde et niveau, der er højere end det aktuelle. Samtidig stiger priserne, og meget tyder på, at denne del af boligmarkedet igen begynder at røre på sig, efter at handlen med ejerlejligheder ellers har været stagnerende, siden de nye låneregler blev indført,” siger Birgit Daetz, der er boligøkonom og kommunikationsdirektør hos Boligsiden.

Sommerhusene sprænger rammen

Rykker vi videre til sommerhusene, er der her tale om en historie for sig. Til og med oktober måned i år er der i alt solgt 8.901 sommerhuse. Dermed er årets handel allerede nu på niveau med hele den samlede handel for 2018, hvor der i alt blev solgt 8.923 sommerhuse.

”Opsvinget i dansk økonomi har især haft en positiv betydning for sommerhusene. De stigende boligpriser kombineret med den lave rente betyder, at mange boligejere har en øget friværdi og dermed mulighed for at investere i et sommerhus.” siger Birgit Daetz og tilføjer:

”Sommerhuset er samtidig blevet en eftertragtet ferieform, og det ses tydeligt på sommerhusmarkedet. For her er den korte historie, at udbuddet falder, priserne stiger og salgstiden daler.”

Sammenligner vi antallet af sommerhushandler i år med samme periode sidste år, er der til og med oktober måned solgt 13 procent flere sommerhuse i 2019.

Vilde villakøb

Husene er også fortsat en eftertragtet vare på boligmarkedet. Til og med oktober er der solgt 42.954 villaer og rækkehuse, hvilket er fire procent flere end i samme periode sidste år.

Sammenligner vi netop antallet af handler i årets første 10 måneder med samme periode i de tidligere år, er der ikke før solgt lige så mange villaer og rækkehuse som nu.

”Det går forrygende på husmarkedet. Der er indtil videre solgt cirka 1.700 flere huse end i samme periode sidste år, og salget fordeler sig i store dele af landet. 58 kommuner oplever således øget handelsaktivitet med huse sammenlignet med sidste år,” siger Birgit Daetz.

Øvrige nøgletal:

  • Der er i oktober 2019 solgt 187 flere huse end i oktober 2018. Samlet ligger antallet af handler i årets første 10 måneder 4 procent højere end i samme periode sidste år.
  • Antallet af solgte sommerhuse i årets første 10 måneder er 13 procent højere end i samme periode i 2018. Årets niveau på 8901 solgte er ikke set højere i perioden fra 2011-2019.
  • Antallet af solgte lejligheder er steget de sidste fire måneder, men samlet ligger antallet af handler i årets første 10 måneder fortsat to procent under niveauet i samme periode sidste år.

 

Handelstal for alle tre boligtyper i årets første 10 måneder:

 

Ejerlejligheder

Sommerhuse

Villaer og rækkehuse

Periode

2018

2019

Ændring

2018

2019

Ændring

2018

2019

Ændring

Januar

1523

1261

-17%

475

537

13%

3416

3471

2%

Februar

1539

1335

-13%

511

573

12%

3553

3585

1%

Marts

1520

1555

2%

625

765

22%

4023

4221

5%

April

1593

1563

-2%

829

913

10%

4038

4416

9%

Maj

1659

1593

-4%

934

1105

18%

4705

4851

3%

Juni

1658

1517

-9%

1036

967

-7%

4674

4466

-4%

Juli

1438

1487

3%

923

1046

13%

4149

4426

7%

August

1553

1574

1%

975

1101

13%

4271

4340

2%

September

1529

1600

5%

829

1057

28%

4061

4635

14%

Oktober

1561

1733

11%

737

837

14%

4356

4543

4%

Total 2019

15573

15218

-2%

7874

8901

13%

41246

42954

4%

Total for hele 2018

18106

 

 

 

8923

 

 

 

48308

 

 

 

(Kilde: Boligsidens handelstal for oktober 2019.)

Nøgleord

Kontakter

Har du brug for yderligere kommentarer eller tal for de(n) kommune(r), du dækker. Kontakt kommunikationsdirektør Birgit Daetz, bcd@boligsiden.dk. Telefon: 21210284

Billeder

Foto: Boligsiden
Foto: Boligsiden
Download

Links

Information om Boligsiden

Boligsiden
Kronprinsensgade 6, 2
1114 København K

70274999https://www.boligsiden.dk/

Hvem er Boligsiden.dk?
På Boligsiden.dk gør vi det nemt for boligkøbere at finde den bolig, de er på jagt efter. Selskabets aktionærer er ejendomsmæglere, ejendomsmæglerkæder og Dansk Ejendomsmæglerforening. Boligsidens Markedsindeks viser aktuelle nøgletal om boligmarkedet, og statistikkerne er baseret på indberetninger fra samtlige af ejendomsmæglernes boligsalg. Boligsiden.dk udgiver løbende artikler om boligmarkedet på www.boligsiden.dk/nyheder og udsender hver måned en række faste pressemeddelelser med udgangspunkt i udviklingen i handelsaktiviteten, salgspriser, salgstid, nedslag og boligudbud.

Følg pressemeddelelser fra Boligsiden

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Boligsiden

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye