Nybolig

Boligmarked: Nyt værktøj reducerer liggetider med 25 procent

Del
Med et nyt salgsværktøj, der automatisk opsporer potentielle købere på de sociale medier, rammer boligsælgere målgruppen mere præcist. Erfaring fra Norge viser 25 procent kortere liggetider.
Ved hjælp af en avanceret algoritme vurderer det ny salgsværkstøj løbende hvilke typer annoncer, der giver de bedste resultater. Foto: PR.
Ved hjælp af en avanceret algoritme vurderer det ny salgsværkstøj løbende hvilke typer annoncer, der giver de bedste resultater. Foto: PR.

Det rummelige køkken-alrum, udsigten fra altanen eller beliggenheden i lokalområdet. Nyt markedsføringsværktøj spiller på den enkelte boligs stærkeste kort ved at kombinere tre forklarende tekster med otte beskrivende billeder. Herefter benyttes samtlige 24 kombinationer i annoncer på de sociale medier. De kombinationer, der genererer flest klik, henvendelser og downloads af salgsopstillinger, bliver genbrugt og boostet.

– I Norge har mæglerkæden PrivatMegleren brugt løsningen i halvandet år. Liggetiderne på de ejendomme, hvor systemet er anvendt i salgsprocessen, er i gennemsnit 25 procent kortere end på traditionelt markedsførte boliger. Jeg tror, vi kommer til at se det samme herhjemme, hvor den ny løsning i et vist omfang kan ændre befolkningens flyttemønstre, forklarer Lene Qvist, der er direktør for Nybolig.

Målretning med kunstig intelligens

Alt sammen sker helt automatisk ved hjælp af en avanceret algoritme, som justerer og præciserer både annoncer og modtagere alt efter responsen. Nybolig har med konceptet SmartSalg taget det nye salgsværktøj til sig som den første mæglerkæde herhjemme, og erfaringerne fra Norge viser, at markedsføringsformen kan blive en game changer på ejendomsmarkedet.

– SmartSalg adskiller sig fra anden markedsføring ved at være mere fleksibelt og konstant at optimere annonceringen til den enkelte målgruppe. Mens nogle er interesseret i ejendommens afstand til skoler, er andre mere interesseret i det store og veludstyrede køkken. Algoritmen kontrollerer løbende responsen og eksponerer også boligemnet for mennesker, som ikke aktivt er på boligjagt. Netop aktiveringen af en målgruppe, som ikke selv har vist interesse for at flytte, er det mest banebrydende ved SmartSalg. På den måde kan vi matche nye kundegrupper med deres drømmehjem, mener Lene Qvist fra Nybolig.

Alle boligejere, der i de kommende 12 måneder sætter boligen til salg gennem Nybolig, vil blive tilbudt SmartSalg. Hun forventer, at der vil blive solgt kampagner for op i mod 100 millioner kroner det første år.

Toppen af isbjerget

– Det er smart at pille kunderne ud efter deres præferencer og præsentere dem for boliger, som de potentielt har interesse i. Når liggetiderne bliver reduceret, er det en stor hjælp for sælger, og det bliver også nemmere for mæglerne at yde en god service. Samtidig er en hurtigere omsætning på boligmarkedet positivt for samfundsøkonomien, mener Morten Skak, lektor i boligøkonomi ved Syddansk Universitet.

Lektoren bakkes op af Curt Liliegreen, direktør i Boligøkonomisk Videnscenter. Han spår, at Nyboligs seneste produkt kun er toppen af et helt isbjerg af forandringer, som sociale medier vil skabe på boligmarkedet.

Kontakter

Billeder

Ved hjælp af en avanceret algoritme vurderer det ny salgsværkstøj løbende hvilke typer annoncer, der giver de bedste resultater. Foto: PR.
Ved hjælp af en avanceret algoritme vurderer det ny salgsværkstøj løbende hvilke typer annoncer, der giver de bedste resultater. Foto: PR.
Download
Den ny løsning lokaliserer nye kundegrupper, som ikke aktivt er på boligjagt, men som på anden måde har vist præferencer for en bestemt type bolig. På den måde bliver de parret med deres drømmebolig. Foto: PR.

Erfaringer fra den norske kæde Privatmegleren viser, at liggetiderne bliver reduceret med omkring 25 procent på de boliger, der sættes til salg med den ny løsning. Foto: PR.
Erfaringer fra den norske kæde Privatmegleren viser, at liggetiderne bliver reduceret med omkring 25 procent på de boliger, der sættes til salg med den ny løsning. Foto: PR.
Download

Information om Nybolig

Nybolig
Nybolig
Nørregade 49
1165 København K

4455 6300http://www.nybolig.dk

Nybolig blev grundlagt i 1965, da ejendomsmægler Jens Nielsen åbnede forretning i Århus. I dag har virksomheden udviklet sig til en af Danmarks største ejendomsmæglerkæder med over 220 forretninger, 1000 medarbejdere og 700.000 månedlige besøg på nettet. www.nybolig.dk   

Følg pressemeddelelser fra Nybolig

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Nybolig

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye