Boligkøberne rører på sig: Fremvisninger viser forår
Danskernes interesse for at købe huse er fortsat på højt niveau i årets første måned, viser homes fremvisningsindeks for januar, der udsendes i samarbejde med Danske Bank.
Men indekset, der giver et vigtigt fingerpeg om boligsalget de kommende måneder, viser også, at det især er købernes interesse for lejligheder og sommerhuse, der er ude af dvalen, selv om kalenderen står på vinter.
Fra december til januar er home-mæglernes fremvisninger af lejligheder steget med 3,2 %, og antallet af fremvisninger i sommerhusområderne er steget med 6,3 %. For villaer og rækkehuse går det mere roligt frem med 0,6 %.
Bedste januar siden 2007
”Det er den bedste januar målt på fremvisninger siden 2007, og det ser ud til, at de normale sæsonudsving på boligmarkedet er sat lidt til side,” siger Henrik Hauthorn Jensen, boligmarkedsøkonom i Home.
”Køberne tør rykke på de aktuelle boligbehov, de har – ansporet af stigende forbrugertillid, lav rente og god beskæftigelse,” uddyber han.
Den faktiske køberaktivitet hos ejendomsmæglerne passer godt med danskernes svar i køberbarometeret for 1. kvartal gennemført af YouGov for Home i januar. Det viser særlig høj interesse for sommerhuskøb i år: Danskernes planer for boligkøb
Overraskende fremgang for sommerhuse
Home fremhæver, at niveauet for fremvisninger ligger markant over januar 2019.
”Det er ikke mindst overraskende, at interessen for sommerhuse holder sig på det høje niveau, og endda har taget et step op, men det kan godt tænkes, at den ekstremt milde vinter, vi har, giver køberne lyst til at se på sommerhus allerede nu, da vejret giver rigtig gode muligheder for at komme på fremvisning i sommerlandet, og foråret føles lige om hjørnet,” lyder det fra Home.
I januar var der 16,4 % flere fremvisninger af sommerhuse hos Home-mæglerne end i samme måned sidste år.
Også fremvisningerne af ejerlejligheder ligger væsentligt over niveauet for et år siden med en stigning på 10,5 %.
”Vi kan konstatere, at ejerlejlighedsmarkedet har fået lidt af et comeback i løbet af efteråret – især efter det kom frem, at boligskattereformen, der ellers stod til at ramme lejlighederne hårdest blev udskudt.”
For husene er fremgangen på 9,3 % over januar 2019.
Huskøb i regionerne - mest frem i Nordjylland og Midtjylland
Interessen for huskøb er stor i det meste af landet. Over det seneste år er fremgangen størst i Region Nordjylland og Region Midtjylland
Fra december til januar er der set følgende tendenser i fremvisningerne af huse:
• Hovedstaden: Antallet af fremviste huse i Hovedstaden er steget 0,1 %
• Midtjylland: Antallet af fremviste huse i Midtjylland er steget 4,5 %
• Nordjylland: Antallet af fremviste huse i Nordjylland er steget 3,2 %
• Sjælland: Antallet af fremviste huse på Sjælland er faldet -1,1 %
• Syddanmark: Antallet af fremviste huse i Syddanmark er faldet -0,5 %
Det seneste år er der set følgende tendenser i fremvisningerne af huse:
• Hovedstaden: Antallet af fremviste huse i Hovedstaden er steget 7,9 %
• Midtjylland: Antallet af fremviste huse i Midtjylland er steget 10,6 %
• Nordjylland: Antallet af fremviste huse i Nordjylland er steget 21,5 %
• Sjælland: Antallet af fremviste huse på Sjælland er steget 6,4 %
• Syddanmark: Antallet af fremviste huse i Syddanmark er steget 7,7 %
Nøgleord
Kontakter
Henrik Hauthorn JensenPresseservice & analyse
Tlf:2043 3514hehj@home.dkMichael DalsagerPresseservice & analyse
Tlf:2043 3614mida@home.dkBilleder
Vedhæftede filer
Links
Information om home a/s
home-kæden - kort fortalt
home er ejendomsmæglerkæde for Danske Bank-koncernen og et 100 % ejet datterselskab af Realkredit Danmark.
Det er homes mission at være ejendomsmægler for alle, der flytter.
I home hjælper vi dig godt på plads i boliglivet.
homes vision:
"At gentænke boligprocessen ved at kombinere digital innovation med personlig service, så vi skaber en enestående og enkel oplevelse for vores kunder og leverer tryghed og kvalitet i hver eneste fase af rejsen."
Se mere om homes strategi 'forandring.sammen'28
- home er landets mest kendte ejendomsmæglerkæde*
- home blev stiftet den 1. august 1989
- home omsætter årligt boliger for en værdi af 30-35 mia. kr.
- home har ca. 870 ansatte
- home er en franchise-kæde
- home har ca. 130 franchisetagere
- home har 185 home-butikker fordelt over hele landet**
- homes ejendomsmæglere formidler også lejeboliger
- home har særligt uddannede køberrådgivere
- home har tre servicecentre, hvor specialister klarer alt papirarbejdet i handlen.
Find nærmeste home-forretning her, eller ring på tlf. 8615 4300.
Kom godt hjem!
* Kilde: Analyseinstituttet YouGov, brandtracking
** maj 2024
Følg pressemeddelelser fra home a/s
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra home a/s
Danskernes jul: Så langt kører vi 'satanedme hjem til moar (eller mutter)’23.12.2025 06:01:00 CET | Pressemeddelelse
JULEMÅLING: Se hvilken landsdel de kører længst, hvor flest tager imod julegæster og hvilken bolig der hitter som julestue
Måling: Så mange samles vi juleaften – men tusindvis er alene22.12.2025 09:46:24 CET | Pressemeddelelse
Ensom jul eller storjul: Nye tal viser, hvordan danskerne fejrer juleaften 2025. Det er ikke for sent at invitere en fremmed til bordet
Her vil danskerne helst holde jul – og forskellene er større, end man tror18.12.2025 07:02:00 CET | Pressemeddelelse
Julegæst eller julevært: Hvor hører juleaften hjemme? Se tallene fra din landsdel
Tre kommuner sætter bundrekord: Disse landsdele er støvsuget for sommerhuse17.12.2025 06:01:00 CET | Pressemeddelelse
Se lokale tal: Sommerhusudbuddet er mere end halveret – sommerhusene er særligt blevet en mangelvare i Vest- og Sydjylland. Lokale mæglere forklarer hvorfor
Boligsalget har kurs mod 100.000 bolighandler16.12.2025 13:13:10 CET | Pressemeddelelse
Forecast: 2025-salget af boliger bliver det højeste siden Corona-årene, og antallet bliver igen sekscifret
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum