Boligsiden.dk

Boligkøberne er blevet mere mobile

Del

En meget stor del af de boliginteresserede er nu villige til at flytte mere end 10 kilometer væk fra det område, hvor de bor i dag, viser ny undersøgelse fra Boligsiden.dk. For to år siden ville flertallet blive i nærområdet.

Foto: David Buchmann
Foto: David Buchmann

Der er sket et skred i holdningen til, hvor langt væk man er parat til at flytte fra det område, hvor man bor i dag: I modsætning til for to år siden er en langt større del af de boliginteresserede nu villige til at flytte væk fra deres nærområde

I en undersøgelse blandt brugerne på Boligsiden.dk svarer 25 procent, at de maksimalt vil flytte to kilometer væk fra det område, hvor de bor i dag. For to år siden, hvor Boligsiden.dk foretog samme undersøgelse, ville 30 procent blive i nærområdet. Sammenlagt vil 47 procent flytte maksimalt 10 kilometer væk fra nærområdet, hvor det for to år siden gjaldt 51 procent.

Der er samtidig kommet flere, der vil flytte op til og over 50 kilometer væk fra området, hvor de bor i dag, og den tendens afspejler sig også i handelsstatistikkerne.

”Selvom det er relativt små ændringer på 4-5 procentpoint over de seneste to år, er de udtryk for en tydelig tendens. Vi ser i øjeblikket markant øget aktivitet på boligmarkedet i nogle af områderne, der før har ligget temmelig stille, fx i Vest- og Sydsjælland. Det kunne tyde på, at boligkøberne har udvidet søge-horisonten og nu kigger længere væk fra de store byer end før”, siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør for Boligsiden.dk.

Provinsen lokker med lave huspriser

Har man boet i en ejerlejlighed i København i og efter studietiden, er der gode chancer for, at lejligheden nu kan sælges med fortjeneste, hvis man fx har stiftet familie og ønsker mere plads. Men selvom der kan være gode penge i salget af en lejlighed, er huspriserne i København omegn også steget markant. Til gengæld kan man gøre et rigtig godt bytte, hvis man skifter lejligheden ud med et hus lidt længere ude i provinsen.

”Ejerlejligheder i København Kommune blev i april solgt til 33.500 kroner pr. kvadratmeter. En villa i Vest- og Sydsjælland blev samtidig solgt for 8.000 kroner pr. kvadratmeter. Man kan få rigtig meget for pengene ved at flytte ud af København og købe hus i provinsen, og det er måske forklaringen på, at netop Vest- og Sydsjælland som den eneste landsdel har haft fremgang i antallet af hushandler på årets første fire måneder sammenlignet med sidste år”, siger Birgit Daetz.

Sådan gjorde vi

På Boligsiden.dk stillede vi i perioden 7. – 12. februar 2014 og 17.  – 21. maj 2016 spørgsmålet: ”Hvor langt væk vil du flytte fra det område, hvor du bor nu?” 1.244 og 1.012 svarede.

For yderligere information kontakt kommunikationsdirektør for Boligsiden.dk Birgit Daetz, bcd@boligsiden.dk, mobil: 21210284

Nøgleord

Kontakter

Kommunikationsdirektør for Boligsiden.dk Birgit Daetz, bcd@boligsiden.dk, mobil: 21210284

Billeder

Foto: David Buchmann
Foto: David Buchmann
Download
Brugerundersøgelse: Hvor langt væk vil du flytte fra det område, hvor du bor nu?
Brugerundersøgelse: Hvor langt væk vil du flytte fra det område, hvor du bor nu?
Download

Links

Information om Boligsiden.dk

Boligsiden.dk
Boligsiden.dk
Kronprinsensgade 6, 2
1114 København K

7027 4999http://www.boligsiden.dk/

Følg pressemeddelelser fra Boligsiden.dk

Skrive dig op her og du vil løbende modtage pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Boligsiden.dk

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum