Codan Forsikring

Boligkøbere vil have klimasikring eller prisafslag

Del
Når sæsonen for boligkøb skydes i gang i påsken, skal sælgerne være forberedt på spørgsmål om boligens klimasikring – eller på at give afslag i prisen, hvis boligen ikke er klimaklar.
Boligkøbere vil have klimasikring eller prisafslag
Boligkøbere vil have klimasikring eller prisafslag

Påsken er højsæson for åbent hus-arrangementer og håbefulde familier på udkig efter nyt hus eller sommerhus. Som sælger bør du forberede dig på spørgsmål om oversvømmelser, dræn, sikring af kælderen og andre forebyggende tiltag. De sidste års vejrbegivenheder har nemlig sat sig i boligkøbernes bevidsthed. 73 procent lægger i nogen grad, høj eller meget høj grad vægt på, at der er lavet forebyggende tiltag af boligen for at sikre sig mod ekstremt vejr. Det viser Codans årlige vejrundersøgelse af danskernes forhold til klima, vildt vejr og skadeforebyggelse.

”Boligkøberne er i stigende grad opmærksomme på hvordan vejrbegivenheder påvirker boligen ovenpå de seneste års kraftigere regn- og stormvejr. Flere efterspørger oplysninger om hvordan boligen er klimasikret, og er blevet bedre til at tjekke ejendommen igennem inden køb. Det er en rigtig god idé, for det kan komme som en kedelig økonomisk overraskelse at skulle etablere klimasikringstiltag efter et huskøb. Investeringerne kan ligge på niveau med at skulle udskifte vinduerne eller taget,” fortæller Henrik Bundgaard, skadedirektør i Codan.


Manglende klimasikring giver afslag i prisen
Hele seks ud af ti boligkøbere (62 procent) mener, at der i forbindelse med en bolighandel bør indgå dokumentation af, hvordan boligen er klimasikret. De løbende investeringer er derfor relevante i forhold til boligkøbernes spørgsmål om klimasikring og kan have betydning for den endelige pris. På trods af disse fakta har kun en tredjedel (31 procent) af boligejerne inden for de seneste fem år foretaget forbedringer af boligen, som skal mindske risikoen for vejrrelaterede skader.

”Særligt i lavtliggende områder, som i de senere år har været ramt af skybrudsskader, er det en udfordring, som køberne spørger ind til. Hvis der ikke er blevet taget hånd om tidligere oversvømmelser og kan dokumenteres forebyggende tiltag, vil man som sælger blive mødt med et decideret krav om afslag i prisen, så køber selv kan finansiere foranstaltninger for at sikre, at skaden ikke gentager sig,” siger Torben Strøm, formand for Dansk Ejendomsmæglerforening.

Som sælger har du oplysningspligt. Det betyder, at du skal oplyse, hvis der tidligere har været vejrrelaterede skader som fx oversvømmelse af kælder, og hvad skaden skyldtes. De oplysninger indgår i tilstandsrapporten.

 
Det bør du undersøge i forbindelse med huskøb:

  • Har der tidligere været problemer med oversvømmelser?
  • Hvad har forårsaget oversvømmelserne?
  • Hvilke foranstaltninger er der foretaget?
  • Hvornår har der sidst været en vejrrelateret skade på ejendommen?
  • Har kommunen været involveret i skadeforebyggende tiltag (fx kystsikring, sikringer af omkringliggende åer, dæmninger, forbedret kloakering etc)?

Tjek altid afsnittet ”sælgers oplysninger” i tilstandsrapporten. Her skal sælger angive, om der eksempelvis er etableret dræn på ejendommen, har været problemer med fugt og opstigende kloakvand m.m.

 Eksempler på klimasikringsløsninger:

  • Installation af højtvandslukke
  • Etablering omfangsdræn og/eller regnvandsfaskiner
  • Placering af regnvandstønder
  • Anlæg af regnbede til nedsivning i haven
  • Involvering af kommunen ifm anlæg af diger (særligt i sommerhusområder)

Yderligere information om sikring mod vejrskader: 

Gode råd til skybrudssikring af boligen: www.codan.dk/skybrud 

Miljøstyrelsens guidede rundtur til en klimaklar bolig: www.klimatilpasning.dk/vaerktoejer/klimaklar-bolig/klimaklar-bolig.aspx

 Tal fra Codans undersøgelse:

  • 73 procent af boligejerne lægger ’i nogen grad, høj, eller meget høj grad’ vægt på, at der er lavet forebyggende tiltag i forhold til ekstremt vejr, når de skal købe ny bolig
  • 31 procent har inden for de seneste fem år foretaget skadeforebyggende tiltag.

Det har boligejerne gjort:

  • 27 procent har fældet træer og fjernet løse grene, der kan ramme boligen i forbindelse med stormvejr
  • 25 procent har lavet ny rørføring indvendigt i boligen eller udvendigt på grunden
  • 19 procent har etableret en regnvandsfaskine
  • 13 procent har gravet dræn ned
  • 12 procent indsat højtvandslukke
  • 10 procent har foretaget terrænregulering i form af sænket terræn og/eller fald væk fra bygningen

Om undersøgelsen:
Undersøgelsen er foretaget af Epinion for Codan. Der er i alt gennemført 1.223 interviews med et repræsentativt udvalg af danske boligejere på 18 år og derover. Undersøgelsen er gennemført som en webbaseret undersøgelse på Epinions Danmarkspanel i januar 2018.

Codans årlige vejr-undersøgelse har fokus på danskernes forhold til klima, vildt vejr og skadeforebyggelse og bliver offentliggjort i starten af hvert nyt år.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Boligkøbere vil have klimasikring eller prisafslag
Boligkøbere vil have klimasikring eller prisafslag
Download
Henrik Bundgaard, Skadedirektør i Codan
Henrik Bundgaard, Skadedirektør i Codan
Download
Torben Strøm, Formand for Dansk Ejendomsmæglerforening
Torben Strøm, Formand for Dansk Ejendomsmæglerforening
Download

Information om Codan Forsikring

Codan Forsikring
Codan Forsikring
Midtermolen 7
2100 København Ø

3355 5555https://www.codan.dk/

Codan Forsikring har 255.000 danske husstande og godt 50.000 små og store virksomheder som kunder. Codan Forsikring er en del af Codan-koncernen, der bl.a. ejer det svenske forsikringsselskab Trygg-Hansa. Codan-koncernen er i dag 100 % ejet af den britiske forsikringskoncern RSA, der har 13.500 medarbejdere på verdensplan. Læs mere om Codan på www.codan.dk

 

Følg pressemeddelelser fra Codan Forsikring

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Codan Forsikring

Undgå skader: Træn op til skiferien - nu!16.1.2024 08:00:00 CET | Pressemeddelelse

Hvis du vil undgå at blive en de mange danskere, der hvert år kommer til skade med knæ, skuldre, albuer og kraveben under skiferien, skal du i gang med træning i god tid. Med andre ord: Det er nu, du skal i gang. Sådan lyder opfordringen fra forsikringsselskabet Codan, hvis fageksperter her viderebringer en række gode træningsråd. Som en ekstra service for de rejselystne kunder, er rejseforsikringen udvidet med et pandemi-tillæg, ligesom det er muligt at tilgå online læge uanset, hvor i verden man rejser hen.

Den søde juletid er brandfarlig1.12.2023 09:35:50 CET | Pressemeddelelse

December byder traditionelt på flere end dobbelt så mange ildebrande i danske hjem end november, selv om tendensen de senere år er faldende, viser opgørelse fra Codan. Den øgede brug af alternative varmekilder som følge af energikrisen knækkede dog den positive kurve sidste år. Forsikringsselskabet opfordrer derfor til forsigtighed i omgangen med juledekorationer og levende lys i almindelighed – og bioethanol i særdeleshed.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye