Boligforeningen Lolland bliver medlem af Boligkontoret Danmark
21.11.2022 10:57:01 CET | Boligkontoret Danmark | Pressemeddelelse

’Kravene og forventningerne til de almene boligforeninger er steget betragteligt de seneste år hos både lovgivere, boligsøgende, beboere og øvrige samarbejdspartnere,’ siger formand Niels Kruse og fortsætter:
’Så for at sikre at Boligforeningen Lolland også i fremtiden kan fremstå og fungere som en robust, veldrevet og effektivt boligforening med attraktive boligafdelinger og boliger, er det vores klare overbevisning, at Boligforeningen Lolland vil blive styrket og fremtidssikret ved at indgå administrationsaftale med Boligkontoret Danmark,’ lyder det fra formanden.
Boligforeningen kommer dermed til at indgå i Boligkontoret Danmarks foreningsbaserede fællesskab, der består af ca. 31.000 almene lejeboliger for en lang række boligforeninger landet over. En del af disse boliger har i mange år været administreret fra Boligkontoret Danmarks afdelingskontor i Sakskøbing samt to mindre lokalkontorer i Nakskov og Faxe.
Beholder kontor i Maribo
Netop den lokale forankring samt Boligkontoret Danmarks viden og erfaringer i det at udleje og drive almene boligforeninger på Lolland og omegn har været afgørende for bestyrelsens beslutning om at blive medlem af Boligkontoret Danmarks administrations- og foreningsfællesskab.
’Og så har det været vigtigt, at vi også kan beholde vores kontor i Maribo og vores egne medarbejdere, samtidig med at vi med medlemsskabet får adgang til en yderligere specialviden og ekspertise, som vi og vores beboere kan få glæde af,’ siger formand Niels Kruse.
Administrerende direktør i Boligkontoret Danmark Lars Lehmann er glad for at kunne byde endnu et medlem på egnen velkommen.
’Vi er rigtig glade for at kunne byde endnu en velfungerende boligforening velkommen, og jeg er overbevist om, at det vil komme Boligforeningen Lollands beboere, beboerdemokrater og medarbejdere til gavn, at man fremover bliver langt mere robuste ved at få støtte og adgang til en lang række ekstra specialiserede kompetencer og ressourcer i Boligkontoret Danmark,’ udtaler Lars Lehmann.
Administrationsaftalen træder i kraft den 1. januar 2023.
Nøgleord
Kontakter
Niels KruseFormand
Boligforeningen Lolland
Niels MichelsenDirektør
Boligforeningen Lolland
Billeder

Information om Boligkontoret Danmark
Boligforeningen Lolland blev stiftet i 1949 og tæller i dag 1234 almene boliger fordelt på både etageboliger og rækkehuse.
Boligkontoret Danmark er et non-profit, alment administrationsselskab, der har til formål at virke som administrator og konsulent for almene boligforeninger og boligselskaber.
Boligkontoret Danmark administrerer ca. 31.000 almene lejeboliger for en lang række boligselskaber samt ældre- og plejeboliger i kommuner/regioner over hele landet.
Herudover yder Boligkontoret Danmark IT-drift og support for boligselskaber med yderligere 35.000 boliger.
Følg pressemeddelelser fra Boligkontoret Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Boligkontoret Danmark
Klaus Bentzen stopper som formand for Boligkontoret Danmark efter otte år27.5.2026 14:04:58 CEST | Pressemeddelelse
Efter otte år som formand for Danmarks fjerdestørste almene boligadministration har Klaus Bentzen besluttet ikke at genopstille ved Boligkontoret Danmarks repræsentantskabsmøde den 30. maj 2026. Dermed afslutter han et formandskab kendetegnet ved generationsskifte, styrket beboerdemokrati og en høj grad af synlighed i den almene boligsektor.
Bogense-profil giver stafetten videre efter otte år i spidsen for landsdækkende boligadministration27.5.2026 12:47:43 CEST | Pressemeddelelse
Efter otte år som formand for Boligkontoret Danmark har Klaus Bentzen fra Bogense besluttet ikke at genopstille ved Boligkontoret Danmarks repræsentantskabsmøde den 30. maj. Dermed afslutter han et mangeårigt engagement i en af landets største nonprofit boligadministrationer – men ikke sit arbejde for det almene fællesskab.
Boligkontoret Danmark modtager millionstøtte til at styrke demokratiet i boligområder26.8.2025 10:38:58 CEST | Pressemeddelelse
Med fondsmidler fra Nordea-fonden og Nykredits Fond kan Boligkontoret Danmark nu gennemføre et treårigt projekt, der skal nytænke den traditionelle foreningsstruktur i almene boligafdelinger. Forsøgene med nye demokratiske deltagelsesformer har potentiale til at inspirere både den almene boligsektor og civilsamfundet bredt.
Maskinerne buldrer: Nedrivning skudt i gang i AB Samvirke23.6.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter års ventetid begynder renoveringen af 20 almene boliger i Odense bydelen Bolbro – nu med grønnere materialer og moderne boliger i sigte. Det forventes, at de nye boliger står klar i anden halvdel af 2026.
Faaborg-Midtfyn kåret som Årets Almene Kommune 202517.6.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Boligkontoret Danmark hylder kommunen for stærkt samarbejde, lokal dialog og grøn udvikling. Prisen blev overrakt i weekenden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
